Den 10. februar 2005 rejste Sandra Bakutz som del af en international delegation fra Wien til Istanbul for at overvære en retssag mod medlemmer af den tyrkiske kulturforening Group Yorum og fangesolidaritetsorganisationen Tayad.
Ved indrejsen blev hun straks anholdt, og står nu selv overfor en retssag. Sandra Bakutz anklages således for at være medlem af det revolutionære folkebefrielsesparti/front, DHKP/C. Anklagemyndigheden underbygger sin påstand med, at Sandra Bakutz den 26. oktober 2002 deltog i en demonstration i Bruxelles mod EU’s såkaldte »terrorliste«, hvorpå bl.a. DHKP/C står opført.
DHKP/C er en revolutionær, dogmatisk venstrefløjsorganisation, der opstod som resultat af en dramatisk splittelse indenfor organisationen DEV SOL (Det Revolutionære Venstre) i starten af 1990’erne. DHKP/C har en tilknyttet guerillaorganisation ved navn Revolutionær Folkebefrielsesfront - DHKC.
Mange af organisationens medlemmer er fængslet og udsat for umenneskelige afsoningsbetingelser, der flere gange har udløst omfattende sultestrejker.
Den sidste store sultestrejke imod disse forhold varede fra den 19. oktober 2000 til den 28.maj 2001. Over 1.000 fanger deltog i strejken, der kostede omkring 80 fanger livet. Desuden blev 28 fanger fra forskellige venstrefløjsorganisationer dræbt i forbindelse med et politiangreb imod de sultestrejkende, den 20. december 2000.
Ånden fra militærdiktaturet
Fængslingen af Sandra Bakutz er endnu ikke blevet afprøvet ved en domstol, og hun er blevet nægtet selv at tage juridisk stilling til anklagen mod hende, skønt dette formelt er enhver anklagets ret.
På trods af disse omstændigheder har fængslingen af Sandra Bakutz ikke udløst en offentlig debat om Tyrkiets forhold til elementære menneskerettigheder. De østrigske myndigheder har heller ikke kunne beslutte sig for at formulere en officiel protestnote.
Mens Tyrkiets tilnærmelse til EU ellers lovprises, og de tyrkiske myndigheder forsikrer omverdenen om, at de som retsstat værner om demokrati og menneskerettigheder, er Sandra Bakutz blevet fremstillet for en særlig »domstol for alvorlige kriminalitet«.
Denne særlige domstol er afløser for de tidligere »offentlige sikkerhedsdomstole«, som blev kritiseret af EU, men ifølge kritikere adskiller de sig ikke væsentligt fra deres forgængere, som i realiteten er specielle politiske domstole oprettet under det tidligere tyrkiske militærdiktatur.
I et offentligt brev skriver Sandra Bakutz:
»Et af de bedste eksempler på »skindemokratiet« er fængslerne, der stadig er som et åbent sår. Folk bliver fængslet, og ikke engang der sikre på at overleve.«
Sandra Bakutz’ situation giver ifølge menneskerettighedsaktivister et fingerpeg om, hvilken situation de mange tusinde tyrkiske og kurdiske politiske fanger befinder sig i.
Aktivisterne mener, at Tyrkiet bag den parlamentariske facade stadig er et militærdiktatur, og at ånden i landets retssystem stadig beherskes af kupgeneralerne fra 1980.
Fra både den østrigske og tyrkiske venstrefløj appelleres der til solidaritetsaktiviteter for at protestere imod fængslingen af Sandra Bakutz. I første omgang er der sat gang i en omfattende brevkampagne til det østrigske generalkonsulat i Istanbul med krav om hendes løsladelse.
Af Inge Kongsgård Hansen/autonom infoservice
Se det østrigske online-kvindetidsskrift Ceiber Weibers omtale, og send protestbrev
Læs åbent brev fra Sandra Bakutz
Læs artikel i det venstreorienterede tyske dagblad Junge Welt
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96