Der er ingen tvivl om at skaderne er virkelige og store. Green Peace Business – et nyhedsbrev med miljøinformation til forretningsverdenen, citerer tallene fra Swiss Re, en af verdens største forsikringskoncerner, der har fordoblet deres forventninger til de årlige omkostninger af drivhuseffekten til 150 milliarder dollars årligt.
Et muligt mål for sagsanlæg kunne være olieselskabet ExxconMobil. En rapport fra den engelske miljøorganisation Friends of The Earth, viser at ExxconMobil – siden 1882, hvor virksomheden blev grundlagt – har være medvirkende til fem procent af verdens samlede CO2-udslip.
Mens andre virksomheder i oliebranchen som Shell og BP i stigende grad anerkender problemerne og menneskets ansvar i forbindelse med drivhuseffekten, nægter ExxconMobil fortsat at der skulle være nogen forbindelse.
Af Jacob Sejer Pedersen/Monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96