Arrangørerne har indhentet tilladelser til demonstrationer på begge sider af Det Hvide Hus for at omringe regeringsbygningen.
Foreningen Impeach Bush kræver, at både præsident George Bush, vicepræsident Dick Cheney og en række andre højtstående regeringsembedsmænd bliver stillet til regnskab for deres Irak-løgne.
Massiv folkelig kampagne
Ifølge meningsmålinger er 43 procent af amerikanerne parat til at støtte en rigsretssag mod Bush. 25 procent betegner sig selv som republikanere.
Nu vil foreningen Impeach Bush, støttet af et andet privat initiativ, Vote to Impeach, lancere en massiv annonce- og PR-kampagne for at gøre opmærksom på demonstrationen den 24. september.
Ved hjælp af avisannoncer, radiospots, pressemeddelelser og løbesedler, plakater og skilte vil de forurettede amerikanske borgere rejse et folkeligt krav om en rigsretssag på baggrund af det såkaldte Downing Street Memo og andre officielle kilder, der viser at Bush-administrationen var involveret i »et mønster af løgn og bedrag for at vildlede Kongressen og folket«.
Af Claus Jacobsen/dismedia.dk
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96