Wolfowitz må væk

»Vi frygter, at banken med hans udnævnelse bliver et redskab for den nuværende kontroversielle amerikanske udenrigspolitik, hvor udviklingsbistand bliver afhængig af en nøje accept af den amerikanske regerings prioriteter«.

Sådan lyder en af reaktionerne på udpegningen af den amerikanske viceforsvarsminister Paul Wolfowitz som ny chef for Verdensbanken.

Reaktionen kommer fra det europæiske NGO-netværk Eurodad, der på blot 30 timer fik tilsagn fra 1.255 organisationer og enkeltpersoner fra 68 lande til en protest mod Wolfowitz.

Eurodad opfordrer direkte de europæiske regeringer til at blokere for en udnævnelse af Wolfowitz.

Krigsarkitekt og diktatorstøtte

Eurodad, der tæller 48 organisationer, peger på, at viceforsvarsministerens eneste udenrigspolitiske erfaring stammer fra hans tid som amerikansk ambassadør i Indonesien, på et tidspunkt hvor USA aktivt støttede diktatoren Suharto.

Derudover er Paul Wolfowitz bedst kendt som en af arkitekterne bag krigen mod Irak. I en kommentar i New York Times peger nobelpristageren i økonomi, Paul Krugman, på, at netop det kan få konsekvenser for den internationale opfattelse af Verdensbankens fremtidige politik:

»Hvis Wolfowitz nu siger, at frie markeder vil fremme den økonomiske vækst, så vil han blive mødt med lige så stor skepsis, som hvis han udtalte, at et land har masseødelæggelsesvåben«, skriver Paul Krugman.

Europæisk pay-back

Udnævnelsen af Verdensbankens leder ligger traditionelt hos den amerikanske regering, mens Europa til gengæld udpeger lederen af søsterinstitutionen Den Internationale Valutafond, IMF. Officielt udpeges lederne dog af de respektive institutionernes bestyrelser.

Samlet set har Europa 30 medlemmer af Verdensbankens bestyrelse, mens USA kun har 16, og reelt har de europæiske regeringer derfor mulighed for at forkaste forslaget om Paul Wolfowitz. Indtil for fem år siden var den slags utænkeligt – forslag om ledere til de to økonomiske institutioner gik altid problemfrit igennem – men så brød USA den præcedens ved at blokere for Europas nominering til IMF.

Og selvom flere europæiske lande traditionelt er i lommen på amerikanerne, har et antal europæiske politikere luftet tanken om at give igen ved nu at blokere for Wolfowitz. Især tyske og franske toppolitikere har bevidst refereret til Bush’s offentliggørelse af Wolfowitz’ kandidatur som et »forslag« frem for en »nominering«.

Den tyske udviklingsminister, Heidemarie Wieczorek-Zeul, har udtalt, at »entusiasmen i det gamle Europa er ikke ligefrem overvældende«, mens den franske udenrigsminister, Michel Barnier, understreger, at det er »et forslag. Vi vil tage stilling til det i sammenhæng med vedkommendes personlighed og måske i lyset af andre kandidater«.

»En mand uden erfaring«

Uden for Europa er der også hårde ord til Wolfowitz-forslaget:

»Udpegelsen er endnu en provokation fra den amerikanske administration og de neo-konservative overfor Den Tredje Verden, især araberne og muslimerne«, lyder det fra Abdel Bari Atwan, redaktør af den London-baserede arabiske avis al-Quds al-Arabi, mens den amerikanske professor Jeffrey Sachs fra Earth Institute på Columbia University, kalder Wolfowitz »en mand uden erfaring med international udviklingsarbejde, og uden professionelle kvalifikationer«.

Også Patrick Watt fra en af Storbritanniens største udviklingsorganisationer, ActionAid , er skeptisk:

»Udover at mangle enhver relevant erfaring, er han også en dybt splittende figur, der næppe vil bevæge Verdensbanken hen imod en mere pro-fattig dagsorden«.

Ifølge dagbladet Politiken, har udviklingslandene selv helt givet op i forhold til indflydelse på ledelsen af Verdensbanken. Således udtaler en afrikansk diplomat til det franske dagblad Le Monde:

»Vi har ikke noget at skulle have sagt«.

Verdensbanken donere hvert år mere end 20 milliarder dollars til udviklingslandene.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs mere i The Independent (engelsk)

Se Eurodads hjemmeside

Læs artikel på Kontradoxa:

»Neokonservatisme. Et blik på kredsen omkring George W. Bush«