Mississippi Burning

Den Varme Sommer i 1964. Studerende fra de nordlige stater mødes for at forberede sig på at drage til Syden, raceadskillelsens højborg i USA. Sideløbende overfalder og afbrænder Ku kluux Klan kors og kirker i Mississippi

Tre unge mænd drager den 20. juni 1964 fra Ohio med kurs mod Meridian.

James Chaney, Andrew Goodman og Michael Schwerner skal forberede de andre medlemmer af borgerrettighedsgruppen COREs ankomst.

Mississippi er kamppladsen

Dagen efter de kører fra Ohio stoppes de tre mænd på 20, 21 og 25 år i deres blå Ford Stationcar af det lokale politi på Rock Cut Road udenfor Meridian by. Forseelsen: de kører for stærkt.

De tre unge mænd kommer lige fra Mount Zion-kirken, der nu er en ruinhob. Ku Klux Klan har brændt de sortes kirke ned fire dage forinden.

Stemningen i den lille by og i store dele af Mississippi er i forvejen tilspidset. Præsidenten overvejer at gøre ligeberretigelse til lov, forbyde raceadskillelsen og borgerrettighedsbevægelsen vinder frem.

Michael Schwerner er, da han bliver stoppet på grusvejen i bilen, allerede et kendt navn i Neshoba, hvor han har arbejdet med at forberede COREs kampagne i nogle måneder.

Tre uger før talte han i den nu nedbrændte Mount Zion-kirke om vigtigheden i, at sorte mennesker i syden lader sig registrere sig som vælgere.

Betydningen af kampen om borgerrettighederne i de sydlige stater og specielt Mississippi er klar for alle parter. Som Michael Schwerner udtrykker det:

»Mississippi er den afgørende kampplads for Amerika. Ingen andre steder i verden er idéen om hvid overmagt mere grundigt integreret eller mere som cancer end i Mississippi.«

Michael Schwerner er også et velkendt navn i den lokale afdeling af Ku Klux Klan, De Hvide Riddere. Der er udstedt trusler per brev og telefon mod ham. Dødstrusler. Schwerner er ikke blot borgerrettighedsforkæmper, men også jøde, et faktum der ikke gør hans indsats for borgerrettigheder mindre forhadt i klanen.

Lederen af den lokale klanafdeling De Hvide Riddere, Sam Bowers, beordrer allerede en måned før Schwerner bliver anholdt, at han skal »elimineres«.

De tre mænd bliver løsladt igen om aftenen den 21. juni omkring kl. ti om aftenen. Og forsvinder sporløst. Der skal gå fem uger, før de findes. Dræbt og gemt i en mudret dam.

De fem uger

Eftersøgningen efter de tre unge mænd starter næsten omgående. Præsidenten varskoes allerede den følgende dag.

De tre mænds forsvinden bliver den gnist, der i sommeren 1964 får den ulmende stemning af opgør med raceadskillelseslove og hverdagsracsime til at bryde ud i lys lue.

Medier i USA beskæftiger sig indgående med sagen. Da der stadig ikke er tegn på, hvor de tre borgerrettigheds-forkæmperne var, deler debatten sig i to spor.

Tilhængerne af raceadskillelse tiltræder en konspirationsteori om, at de tre unge mænd har lavet et »forsvindingsnummer« for at fremme deres sag og miskreditere lokalsamfundet i Neshoba.

Senator James Eastland udtaler den 22. juli, en måned efter de tre er forsvundet:

»Mange mennesker i vores stat vurderer, at der nu er lige så meget bevis for, at de frivilligt er forduftet, som der er bevis for at de er kidnappede.

(...) Som tiden går og eftersøgningen fortsætter og der ikke bringes beviser frem, tror jeg, at det amerikanske folk retfærdigvis overvejer alternative forklaringer og mere dækkende forklaringer end beskyldningerne fra agitatorerne om, at en forfærdelig forbrydelse er blevet begået.«

Invasionen af Neshoba

Den anden del af raceadskillelses-tilhængernes argumentation er, at borgerrettighedsforkæmpere slet ikke har nogen ret til at blande sig i deres lokale anliggender.

Holdningen er udbredt. For eksempel kan man i Dallas Morning News leder under eftersøgningen læse:

»Præsidenten burde nu bruge sit embedes magt til at angribe selve årsagen til problemerne i Mississippi. Problemet er ubegrundet, unødvendig invasion af en suveræn stat fra en flok studerende fra nord, der bringer problemer med sig under dække af at bringe »frihed« til negere i Mississippi.«

Under retssagen skal en af forsvarsadvokaterne, H.C. Watkins, benytte samme argumentationsrække:

»Så vidt jeg kan se, havde de ingen autorisation til at være i Neshoba Amt. De brød lovene i amtet ved at køre for hurtigt og de krænkede den amerikanske Forfatning ved at blande sig i lokale affærer i et lokalsamfund.

(...) Beboerne i Mississippi modsætter sig med rimelig grund, at en langhåret beatnik udefra kommer til vores stat med had og trods mod vores folk.«

Neshoba og Meridian invaderes af medierne. Stemningen er ond.

Den 24. juli kom Martin Luther King til Mississippi for at lede en march for borgerrettigheder. Han fortalte bagefter om Neshoba:

»Det er en forfærdelig by. Den værste jeg har set. Der er et totalt terror-vælde her.«

Den øde grusvej

Tilbage til den 21. juni om aftenen. På en lille grusvej udenfor byen standses James Chaney, Andrew Goodman og Michael Schwerner af en gruppe mænd.

Vicesheriffen Cecil Price har aftalt deres løsladelse med andre medlemmer af Ku klux Klan, og de tre aktivister kører lige i armene på klanen.

Sam Bowman, den lokale klan-leder, har allerede nekendtgjort, at Schwerner skal dø. Chaney er sort, og hans hudfarve betyder, at klanmedlemmerne ikke gør sig mange betænkeligheder ved at myrde ham. Goodman skal primært dræbes, fordi der ikke kan tillades vidner.

Samtalen om drabene foregår, mens de tre aktivister sidder i bilen. De kan høre noget af diskussionen. Det fortæller Horace Barnett, klan-medlem og meddelagtig i mordene, senere under afhøring.

Da beslutningen er truffet, går det hurtigt. De tre unge mænd flåes ud af bilen, ned på jorden. De sparkes og slås. Og dræbes med skud.

Bilen bliver brændt af og efterladt. Ligene bliver fragtet til Old Jolly Farm. Her er der en dam i et mose-område. Vandet er mudret og uigennemsigtigt.

Retssagen

Fem uger går der, før et anonymt tip fører FBI til Old Jolly Farm og dammen. Ligene bjerges den 4. august.

FBI afhører og optager vidneforklaringer fra mere end 1.000 beboere i Mississippi. Præsident Lyndon B. Johnson underskriver lovforslaget om Borgerrettigheder og ophøjer det til lov.

Den 13. oktober 1964 tilstår den første af de – ifølge afhøringer – 19 mænd, der på forskellig vis har deltaget i mordene på James Chaney, Andrew Goodman og Michael Schwerner.

James Jordan, medlem af KKK, tilstår hans involvering i sammensværgelsen om at begå mord. Den 19. november tilstår også Horace Barnett, ligeledes medlem af KKK, og beskriver hændelsesforløbet i detaljer.

Den 4. december anholdes nitten mænd. Blandt dem er Sheriff Lawrence Rainey og vicesheriff Cecil Price, lederen af Ku Klux Klan Sam Bowman og Edgar Ray Killen.

De næste mange måneder bliver en retslig farce. Sigtelserne frafaldes to gange i lokale retsinstanser, men genoptages af føderale.

I slutningen af 1967 begynder retssagen mod de atten endeligt. De skal dømmes af en hvid jury. Alle sorte er blevet udelukket i den amerikanske proces, hvor nævninge kan undtages, hvis de er forudintagede.

At en af nævningene f.eks. er tidligere Ku Klux Klan-medlem, er dog ikke nok til at diskvalificere ham. Dommeren omtalte amerikanere af afrikansk oprindelse som »chimpanser« og hele sagen er i dag bredt anderkendt som en skamplet.

Dommen

Den 20. oktober faldt dommen. Ud af de atten tiltalte blev syv fundet skyldige. Otte blev fundet ikke-skyldige og resten kunne juryen ikke opnå enighed om.

De dømte var vicesherif Cecil price, klan-lederen Sam Bowers, Wayne Roberts, Jimmy Snowden, Billey Posey og Horace Barnett.

Dommer Cox udmålte straffen, Dommeren blev senere citeret for at bemærke:

»De dræbte en nigger. En jøde og en hvid mand. Jeg gav dem alle, hvad jeg syntes de fortjente.«

Dommene lød på mellem fire og ti års fængsel. Ingen af mændene afsonede hele straffen. F.eks. blev vicesherif Cecil Price løsladt efter bare to år ud af en dom på seks.

Mississippi Burning 2005

Den 6. januar dette år blev en af de oprindelige nitten sigtede, igen sigtet for de tre mord.

Den 79-årige klan-medlem og præst Edgar Ray Killen er fyrre år efter mordene for retten igen. Nævningene kunne ikke blive enige om skyldsspørgsmålet i hans sag i 1967.

Dengang var Killen sigtet efter en mildere anklgage om meddelagtighed og sammensværgelse. Denne gang er sigtelsen mord eller uagtsomt manddrab. Årsagen til de to sigtelser er, at Killen ikke var tilstede, da skuddene faldt den aften i 1964. Men efter amerikansk lov er det at planlægge et mord fuldt ud så strafbart som at udføre det.

Forsvar og anklager har ført deres vidner og fremlagt det gamle bevismateriale. Nu skal nævningene votere og give deres dom. I første omgang tegnede sagen som i 1967 med på en uenig jury.

Men tirsdag den 21. juni, præcis 41 år efter drabene, blev Edgar Ray Killen dømt. Strafudmålingen finder sted i næste uge.

Af Linda Hansen/Monsun