Annonce

1. juli 2005 - 15:07

Gay Pride parade overfaldet i Jerusalem

Det har været en lang kamp for aktivisterne i »Open House«, der er et hus for homo-, bi- og transseksuelle i Jerusalem. Planlægningen af det israelske bidrag til World Pride-kampagnen består bl.a. af workshops, møder, fester – og en Pride-march i Jerusalem. Og det er ikke overstået endnu. For efter gårsdagen march, er der stadig World Pride-festivalen, der skal foregå i begyndelsen af august – i Jerusalem.

Kommunen siger nej

Med borgmester Uri Lupolianski i spidsen sagde kommunen nej til Pride-marchen, da den blev annonceret.

Borgmesterens har tidligere raset mod de ultraortodiokse kræfter, der har søgt at forhindre Gay Pride parader, men hensynet til de mange religiøse grupper har tilsyneladende vejet tungest i år.

Politiet meldte ud, at der fra deres side ingen problemer var med marchen, og adskillige liberale rabbinere og andre grupper bakkede op om Open House-initiativerne.

Men lige så mange var imod. En koalition af kristne. jødiske og muslimske grupper og personligheder protestede sammen.

»Dette er ikke homo-land, det er det hellige land«, udtalte den amerikanske rabbiner Yehuda Levin, der deltog i protesterne mo Gay Pride-arrangementer.

Så Open House bragte sagen for retten. Og her fik de medhold med begrundelsen, at kommunen ikke må diskriminere bestemte grupper, selvom andre opponerer mod deres holdninger eller seksuelle orientering.

Desuden skal borgmesteren til lommerne, for omkostningerne ved rettens behandling af sagen, skal han og kommunen betale.

Lederen af Open House hedder Hagai Elad. Han siger til det israelske dagblad Haaretz, at afgørelsen er »en sejr for ytringsfrihed og lighedsprincippet.«

Stak tre ned

Da paraden endelig sattte sig i bevægelse, var det med blandede reaktioner. Vrede moddemonstranter råbte og politiet var udkommanderet for at passe på optoget.

Et øjenvidne fra paraden fortæller til GayMiddleEast:

»Jeg må sige, at jeg har været i mange gay parader, men jeg kan ikke huske tidligere at have oplevet denne slags frygt under paraden. Jeg så en ung fyr med en kniv, der sprang ind blandt tilskuere, han stak en af deltagerne ned.«

En kvinde blev såret i hånden, en mand overfladisk snittet og en tredje mand stukket i maven.

Ifølge GayMiddleEast deltog mellem 6.000 og 8.000 homoseksuelle i paraden. Dagbladet Haaretz anslår mere forsigtigt , at der var cirka 2.000 deltagere. Og 200 moddemonstranter fra det yderste højre.

Efter voldsepisoden fortsatte marchen betydeligt mere afdæmpet, men gennemførte den planlagte rute.

De generelle vilkår for homoseksuelles rettigheder i Mellemøsten er hårde. Internetsider som GayMiddleEast beretter om dusinvis af sager, hvor homoseksuelle forfølges. Israel er et af de mest liberale lande, men også her er den religiøse modstand voldsom.

Der er øget pres fra flere menneskerettighedgrupper og homoseksuelles organisationer for at tilkæmoe sig rettigheder og ligestilling. F.eks. deltog 17 lesbiske og bøsser i et marathon-løb i Lebanons hovedstad, Beirut i maj måned. De 17 løbere bar regnbue-flag og gav interviews til interessede medier. Løbet blev gennemført uden større problemer.

Af Linda Hansen/Monsun

Læs mere i dagbladet Haaretz

Læs mere på GayMiddleEast

Besøg »Open House« i Jerusalem

Læs »Polsk homo-demonstration stenet« på Modkraft.dk

Læs »Ortodokse brænder regnbueflag« om sidste års Gay pride parade i Jerusalem

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce