FN beskyldes for massakre i Haiti

Begik fredsbevarende FN-tropper en massakre på uskyldige civile, herunder kvinder og børn, eller var der tale om et regulært slag mod den organiserede bandekriminalitet, der hærger Haitis hovedstad Port-au-Prince?

Det spørgsmål står åbent efter at omkring 400 FN-soldater fra Brasilien, Peru, Jordan, Uruguay og Kina onsdag den 6. juli omringede slumkvarteret Cité Soleil med tanks og kamphelikoptere.

Ifølge en talsmand fra FN’s fredsbevarende styrker på Haiti, oberstløjtnant El Ouafi Boulbars, var operationen rettet mod den organiserede bandekriminalitet i området, og »de kriminelle, der desperat forsøgte at besvare ilden med deres våben, blev enten dræbt eller såret«.

Men spørger man de lokale beboere, samt en amerikansk fagforenings- og menneskerettighedsdelegation, der umiddelbart efter besøgte området, var der tale om en decideret nedslagtning af uskyldige civile med op imod 50 dræbte til følge.

Gangstere eller politisk opposition?

Den uafhængige amerikanske organisation »Haiti Action Committee«, der siden 1991 har haft tætte kontakter til græsrodsbevægelser på Haiti, mener, at der var tale om et storstilet angreb på bydelens civile indbyggere.

Det fattige arbejderkvarter Cité Soleil er kendt for sin udtalte støtte til Haitis tidligere præsident, Jean-Bertrand Aristide, der blev tvunget i eksil i februar 2004 efter et væbnet oprør, der hævdes støttet af USA og Frankrig.

Både beboere, enkelte journalister samt Haiti Action Committee mener derfor, at den officielle begrundelse om »bekæmpelse af bandekriminalitet«, i virkeligheden handler om at udrydde den politiske opposition.

Ifølge FN var et af målene for angrebet den lokale bandeleder Emmanuel »Dread« Wilme, der har stået i spidsen for adskillige væbnede sammenstød med rivaliserende bander.

Men Dread Wilme – der måske, måske ikke blev dræbt under angrebet – er samtidig en kendt og populær tilhænger af Aristide.

– Dread er blevet dræbt. De dræber os; vi, Aristides børn, bliver måske dræbt, men vi vil fortsætte med at kæmpe for Aristides tilbagevenden, sagde en ung mand efterfølgende til den amerikanske nyhedskanal CNN.

Jean Jorel, der er medlem af den fordrevne præsident Aristides socialistiske Lavala Parti, udtalte senere i et interview:

– I dag er alle de folkelige bydele under angreb. Disse kvarterer repræsenterer de fattige og flertallet af det haitianske folk. Bydele som Cité Soleil, Bel Air og Solino er blevet omdannet til kirkegårde.

– Siden kuppet den 29. februar 2004 har det internationale samfund ikke bekymret sig om at skabe programmer for de fattige. I stedet har det indledt en udryddelseskampagne mod de fattige (...). Vi opfordrer det internationale samfund til at ende hykleriet. Vi opfordrer dem til at stoppe myrderierne. Vi opfordrer dem til at standse støtten til den ikke-valgte regering og indse, at flertallet af befolkningen, som er de fattige, ønsker at Jean-Bertrand Aristide vender tilbage.

Kvinder og børn skudt ned

Øjenvidner fortæller, at FN-tropperne omringede bydelen omkring kl. 04.30 om morgenen og uden varsel beskød huse, hytter – hvoraf flere kun består af pap og tinplader – skoler og kirker med tanks, helikoptere, maskingeværer og tåregas.

Da folk flygtede, blev de skudt bagfra, fortæller øjenvidnerne.

Ifølge FN var der tale om regulære ildkampe med bevæbnede banditter, men det afviser beboerne i bydelen blankt. Til den amerikanske faglige delegation, der besøgte området dagen efter, kunne de blandt andet fortælle om en 46-årig mand ved navn Leon Cherry, der blev skudt og dræbt på vej til sit arbejde i en blomsterbutik.

En anden navngiven mand, på vej til arbejde i en lokal sweatshop, blev skudt i maven, mens en kvindelig gadesælger blev skudt i hovedet og dræbt på stedet.

En mand blev skudt i brystet, mens han børstede tænder; en anden blev skudt i kæben, da han gik ud for at hente penge til sin kones medicin; en tredje mand blev dræbt, mens han sad på toilettet.

En ung mor, Sena Romelus på 22 år, og hendes to små drenge blev dræbt i deres hjem. Hendes mand, Fredi Romelus fortæller, at soldaterne først smed en rød røggranat ind ad vinduet:

– De omringede vores hus om morgenen, og jeg løb ud i den tro, at min kone og mine børn var bagved mig. Men de kunne ikke komme ud, og soldaterne skød ind i huset.

Sena Romelus og hendes 1-årige søn Nelson blev sandsynligvis dræbt af den samme kugle, mens hun holdt ham i sine arme, mens 4-årige Stanley blev dræbt af et enkelt skud i hovedet.

Den internationale lægeorganisation Læger Uden Grænser rapporterede efterfølgende, at have behandlet 26 mennesker fra Cité Soleil, heraf 20 kvinder og børn. En af kvinderne var gravid og mistede barnet under operationen.

Det menes, at adskillige andre sårede ikke har turdet modtage lægebehandling, fordi var bange for at forlade deres hjem af frygt for repressalier fra FN og det haitianske politi.

Eliten kræver militær aktion

Det er anden gang på kun to uger, at et haitiansk slumkvarter bliver udsat for væbnede angreb fra myndighederne. Således blev bydelen Bel Air – der ligeledes er kendt for at bakke op om præsident Aristide – den 17. juni angrebet af det haitianske politi. Her blev mindst tre mennesker dræbt heriblandt en 17-årig pige, der uden varsel blev skudt i hovedet, mens hun lavede mad.

Angrebet på Bel Air fulgte kort tid efter en stor demonstration mod politivold...i bydelen Cité Soleil.

Under demonstrationen, der også krævede Jean-Bertrand Aristides tilbagevenden og løsladelse af alle politiske fanger fra partiet Famni Lavala, advarede Jean Jorel fra partiets ledelse om, at ledende skikkelser fra Haitis erhvervsliv »forsøger at presse FN til at slagte os«.

Jean Jorel nævnte konkret de tre sværvægtere indenfor haitiansk handel og industri: Andre Apaid, Charles Henry Baker og Dr. Reginald Boulos.

Andre Apaid ejer 15 fabrikker på Haiti, der primært befinder sig i de såkaldte Free Trade Zoner. Her produceres tekstiler og elektroniske dele til adskillige amerikanske våbenfirmaer bl.a. Sperry/Unisys, IBM, Remington and Honeywell.

Ifølge den amerikanske fagbevægelse er Apaid kendt for at tvinge sine arbejdere til at arbejde 78 timer om ugen til langt under minimumslønnen. Andre Apaid var tidligere tilhænger af den blodige haitianske diktator Jean-Claude Duvalier, kendt som Baby Doc.

Charles Henry Baker er industrileder og indædt modstander af Aristide. I et radioprogram den 30. maj 2005 anklagede han FN-styrkerne på Haiti for at beskytte »banditterne«:

– Så snart de hører skud, søger de beskyttelse i deres tanks og gør ingenting. Imens gør banditterne præcis som de vil, sagde Baker til Radio Metropole.

Dr. Reginald Boulos er formand for Haitis Handels- og Industrikabinet. Den 27. maj 2005 krævede han af den amerikansk indsatte regering, at erhvervslivet fik tilladelse til at danne deres egne private vagtværn og bevæbne dem med automatvåben.

Han foreslog desuden, at erhvervslivet skulle have lov at undlade at betale skat i en måned og bruge pengene på at købe kraftigere våben til politiet på det internationale marked.

– Hvis vi ikke får lov til det, vil vi selv tage initiativet og gøre det alligevel, sagde han.

»Siden da er presset steget fra Haitis traditionelt velhavende elite for en kraftigere militær aktion fra FN og Haitis politi«, skrev Haiti Action Committee på sin hjemmeside den 17. juni.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs mere hos Haiti Action Committee (engelsk)

Læs den officielle rapport fra FN om angrebet (engelsk)

Læs mere på IndyBay.org (engelsk)

Læs omtale på BBC (engelsk)

Læs omtale på CNN (engelsk)