Amnesty: britisk politidrab skal undersøges

Den 27-årige brasilianske statsborger, Jean Charles de Menezes, blev fredag den 22. juli skudt syv gange i hovedet af civilklædte britiske betjente, da han af ukendte grunde løb væk fra dem på en undergrundsstation i London.

Nedskydningen skete som et led i den storstilede terroristjagt, som britisk politi indledte efter bombesprængningerne, der har rystet London og kostet knap 60 mennesker livet.

Men det voldsomme drab på Jean Charles de Menezes har også rystet dele af befolkningen – ikke mindst de etniske minoriteter, der frygter, at jagten på terrorister udvikler sig til hysteri og flere politidrab på uskyldige mennesker, der er klædt eller bevæger sig »mistænkeligt«.

»Skyd efter hovedet«

At frygten er reel viser bl.a. de udtalelser som politiet officielt er kommet med, hvor der advares om, at flere kan blive dræbt af politiet i jagten, og at betjentene fremover – efter råd fra israelske sikkerhedseksperter – konsekvent vil skyde efter hovedet, når der er mistanke om selvmordsbombere.

Britisk politi beklagede drabet på Jean Charles de Menezes, og satte hurtigt en undersøgelse i gang af omstændighederne omkring drabet, men kritikere frygter, at en intern undersøgelse foretaget af politiet selv vil give flere spørgsmål end svar.

Blandt andet derfor vil menneskerettighedsorganisationen Amnesty International overvåge undersøgelsen, og opfordrer til, at der ikke kun fokuseres på selve skud-situationen, men at også forløbet op til episoden afdækkes.

For eksempel mener Amnesty, at politiets nye retningslinier, der angiveligt går under kodenavnet Operation Kratos, og blandt andet inkluderer »skyd-for-at-dræbe«, når det gælder formodede selvmordsbombere, bør ses efter i sømmene.

Fuld offentlighed

Undersøgelsen bør ifølge Amnesty også klarlægge planlægningen af den forfejlede operation: hvordan blev betjentene orienteret forinden og hvilke ordrer fik de; blev der givet tilstrækkelig advarsel; og var aktionen i det hele taget i overensstemmelse med standarderne for internationale menneskerettigheder angående politimyndighedernes magtanvendelse.

Amnesty International peger især på nødvendigheden af fuld offentlighed omkring politiets og statsagenternes handlinger, så der ikke efterlades tvivl om, hvorvidt drabet var lovligt eller ej.

Endelig skriver Amnesty, at »undersøgelsen må være hurtig, grundig, uafhængig, uvildig og i overensstemmelse med de relevante internationale standarder«.

Den officielle version

Omstændighederne omkring den voldsomme nedskydning af Jean Charles de Menezes blev med det samme diskuteret voldsomt, og alverdens rygter og forskelligartede vidneudsagn mudrede med det samme overblikket.

Den uafhængige web-encyklopædi Wikipedia.org har derfor forsøgt at ridse rygter og kendsgerninger op. Ifølge Wikipedia ser den officielle version af forløbet nogenlunde således ud:

Dagen før nedskydningen blev der udført fire mislykkede bombeattentater i London. I en af rygsækkene fandt politiet angiveligt en note med en adresse i et boligkompleks i bydelen Tulse Hill.

Politiet overvågede derfor komplekset, hvor Jean Charles de Menezes altså boede sammen med sine to fætre. Omkring kl. 10.00 forlod Menezes ejendommen for at tage på arbejde.

De overvågende betjente fandt tilsyneladende Menezes mistænkelig på grund af hans påklædning og opførsel. Ifølge politiet var han iklædt en tung jakke på en varm dag, og det rejste mistanken om, at han skjulte bomber på maven. Da skuddene senere faldt, var temperaturen i London 17°C.

Betjentene skyggede Menezes i omkring fem minutter, mens han gik hen til et busstoppested. De civilklædte betjente fulgte med ham ombord på bussen, der kørte til Stockwell Tube station, hvor Menezes stod af.

Politiet hævder, at de konfronterede Menezes uden for stationen og beordrede ham til at stoppe. Men han fortsatte ind på stationen, muligvis i løb, passerede billetbommen, tog en rulletrappe ned på perronen og steg på et tog.

Betjentene, der frygtede, at han ville sprænge en bombe, fulgte efter ham ind i toget, hvor de væltede ham omkuld på gulvet og skød ham syv gange i hovedet og en gang i skulderen. Jean Charles de Menezes døde på stedet.

20 civilklædte betjente

Modstridende vidneudsagn, politiudtalelser uden for referat og mediespekulationer tegner imidlertid et andet billede.

Ifølge avisen The Observer var Jean Charles de Menezes iklædt »en baseball-kasket, en blå fleece-trøje og baggy-bukser (stor løse bukser, red.)«. Et navngivet vidne fortalte Reuters, at Menezes bar en stor vinterjakke, og så ud som om han »ikke hørte til«. Et andet vidne fortalte BBC, at Menezes så ud til at bære »et bombebælte med ledninger stikkende ud«.

Menezes’ fætter, Vivien Figueiredo, fortæller, at politiet sagde til ham, at Menezes havde en cowboyjakke på.

Der er ingen informationer om, at han skulle have haft noget der mindede om et bombebælte på sig, og han havde heller ikke nogen værktøjstaske med sig, fordi han havde efterladt den hos en kollega dagen før.

Om situationen på togstationen hævder vidner, at 20 civilklædte betjente forfulgte Menezes ind på stationen, hvor han skulle have sprunget over billetbommen, ned ad trappen og ombord på toget.

Men Menezes’ familie siger, at politiet overfor dem har indrømmet, at han ikke sprang over bommen, og sandsynligvis har benyttet et togkort til at komme igennem med.

Alle løber efter toget

Der har været mange spekulationer om, hvorfor Menezes løb fra politiet. Få uger forinden var han blevet overfaldet af en bande, og har måske på den baggrund opfattet de civilklædte betjente som mulige overfaldsmænd.

Et vidne, der ventede på perronen, afviser at de civilklædte betjente gjorde noget forsøg på at identificere sig selv overfor Menezes.

Andre kilder mener, at hans opholdstilladelse var udløbet, og at han arbejdede illegalt, og derfor frygtede at blive udvist.

En af hans kollegaer udtalte til avisen The Sydney Morning Herald, at Menezes ganske enkelt løb, fordi han var ved at komme for sent på arbejde.

På et tidspunkt i løbet af morgenen havde han faktisk ringet til kollegaen og fortalte, at han ville være sent på den, fordi den offentlige transport var uregelmæssige på grund af bomberne dagen før.

Menezes anden fætter, Alex Alves Pereira, afviste overfor avisen UK Lifestyle Extra, at han havde løbet fra politiet:

»Når toget standser, løber alle for at komme ombord. At han skulle have hoppet over bommen, er løgn«.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs udtalelse fra Amnesty International (engelsk)

Læs mere om sagen på Wikipedia.org