Gældslettelse finansieres af u-landsbistand

Et eksempel i dagbladet Politiken viser, at en gældsslettelse til Nigeria på 3,2 milliarder kroner for halvdelens vedkommende vil blive betalt af andre ulande.

Regeringen vil nemlig trække 1,5 milliarder fra ulandsbistanden som kompensation for tabet, skriver Politiken.

Det økonomiske hokus-pokus bunder i en eksportgarantiordning, der sikrer virksomheder mod tab. Gælden til Nigeria stammer fra 1980’erne, hvor landet ikke kunne betale for ydelser eller varer leveret af danske virksomheder.

Den gæld bliver så overtaget af den statsejede Danmarks Erhvervsfond. Når staten nu eftergiver gælden, er det i princippet Danmarks Erhvervsfond, der står tilbage med sorteper. Den klares så ved, at pengene snuppes fra ulandsbistanden og indbetales til Danmarks Erhvervsfond.

Problemet er bare, at der ikke må være overskud i Erhvervsfonden, så pengene sluset pænt videre til statskassen. Enden på finanstrylleriet bliver færre penge til bistand og flere penge i statskassen.

Ordning kræves afskaffet

Ordningen har været benyttet i årevis, men med bl.a. de gyldne løfter om gældseftergivelse ved sommerens G8-topmøde i Skotland, er der kommet mere fokus på gældsslettelsen til verdens fattigste lande.

Og dermed også fokus på den lukrative eksportgarantiordning. Både ulandsforeninger og politiske partier kræver ordningen aflivet.

– Ordningen kan ikke længere forsvares. De rige lande lover 100 procents gældseftergivelse. Men realiteten er, at det bliver lande som Mocambique og Burkina Faso, der betaler og ikke den danske stat. Det er uholdbart, siger Vagn Berthelsen, generalsekretær i Ibis, til Politiken.

Ifølge udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har regeringen ikke tænkt sig at røre ved ordningen, og det kalder Steen Gade (SF), formand for Folketingets Udenrigsudvalg, »grotesk«.

Løftebrud

For få uger siden kom det frem, at også nødhjælpen til bl.a. flodbølge- og sultofre finansieres af ulandsbistand.

Således neglede regeringen omkring 200 millioner fra nødhjælpsorganisationen Danidas katastrofebevilling. Det fik den internationale chef i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, til at konstatere, at »hunden endnu en gang er blevet fodret med sin egen hale«.

Socialdemokratiets udviklingspolitiske ordfører, Jeppe Kofod, kalder det »klokkeklart løftebrud. Også denne kritik blev blankt afvist af udviklingsministeren.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs mere i Politiken

Læs tidligere omtale på Modkraft.dk