Annonce

30. december 2005 - 16:51

Antifascister brændte nazi-gård

Juleaften satte medlemmer af Antifascistisk Aktion i Sverige ved hjælp af tidsindstillede brandbomber ild til en gård, der ifølge aktivisternes pressemeddelelse fungerede som partihovedkvarter for den nazistiske organisation Nationalsocialistisk Front.

Gården tilhørte den kendte nazileder Kurt Linusson, der stillede den til rådighed for blandt andet nazistiske koncerter og møder. Desuden skulle den have fungeret som udgangspunkt for nazi-gruppens kampagne til det kommende kommunalvalg, hvor Nationalsocialistisk Front har tænkt sig at stille op.

Ifølge Anders Ärleskog fra NSF’s ledelse får branden dog ingen betydning for nazisternes kommunalvalgsplaner.

Den 62-årige Kurt Linusson blev tidligere i dag idømt en måneds fængsel for overtrædelse af det svenske forbud mod brug af nazistiske symboler.

Under et arrangement forrige år, der skulle fejre Hitlers fødselsdag, holdt Linusson tale foran et hagekors-banner og var selv iført et hagekors-armbind.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs mere hos Antifascistisk Aktion Sverige

Læs interview med NSF i Göteborgs-Posten (svensk)

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce