Norges regering afviser EU’s terrorliste

– Vi har besluttet, at vi vil basere os på én liste, og det er FN’s terrorliste. Beslutningen er taget ud fra en helhedsvurdering. Vi mener, at den rolle Norge kan spille i forskellige fredsprocesser, gør, at vi forholder os til FN’s liste, og så kan vi ikke være knyttet til andre lister. Vi vil fortsat have et nært samarbejde med EU knyttet til terror, men vi er ikke med i EU og har ikke vært med til udarbejde disse lister.

Sådan lyder den norske udenrigsminister Jonas Gahr Støres overraskende udmelding til den norske avis Klassekampen.

Ifølge udenrigsministeren blev EU orienteret om beslutningen lige omkring årsskiftet. Skiftet i den norske terrorpolitik sker ifølge Jonas Gahr Støre, fordi EU’s terrorliste, som Norge ellers har tilsluttet sig siden 2001, bliver revideret med jævne og ujævne mellemrum.

Udenrigsministeren påpeger, at tilslutning til EU’s terrorliste kan hindre Norges bestræbelser på at fungere som en fredsnation:

– Jeg mener, at man kan se tilfælde for sig, hvor Norge har et freds- og forsoningsengagement, og hvor nogen kan være kandidater til at komme på den ene eller anden liste. Det kan begrænse vores dialog med dem, siger han.

ANC som terrorister

I stedet for EU’s terrorliste vil Norge fremover følge det såkaldte FN-spor.

– Det allermest glædelige er nok, at Norge ikke uretmæssigt vil give modstandsbevægelser terroriststemplet i lande med en sund opposition, siger Bjørn Jacobsen fra Sosialistisk Venstre til Klassekampen.

Han nævner som eksempel, at den tidligere sydafrikanske befrielsesorganisation ANC i dag ville falde ind under EU’s definition på terrorisme.

Svensk »terrorstøtte«

I nabolandet Sverige har EU-parlamentarikeren Eva-Britt Svensson og en række andre svenskere netop at besluttet at udfordre terrorlovene ved åbent at give penge til den colombianske befrielsesbevægelse FARC og den palæstinensiske befrielsesfront PFLP, der begge står på EU’s terrorliste.

Den svenske organisation Ung Vänster har tidligere gennemført en lignende aktion.

Initiativerne er inspireret af den danske Foreningen Oprør, der ligeledes har støttet netop FARC og PFLP som led i en udfordring af terrorlovgivningen.

Det har ført til flere sigtelser mod foreningens talsmand Patrick Mac Manus for overtrædelse af terrorparagrafferne, og beslaglæggelse af en appel på foreningens hjemmeside om at støtte befrielsesbevægelserne økonomisk.

Siden er en lang række andre hjemmesider – herunder også Modkraft.dk – blevet kontaktet af politiet med trussel om retssager, fordi den omstridte appel er blevet bragt på de pågældende hjemmesider.

På initiativ af Dagbladet Arbejderen er appellen siden blevet spredt til 26 webservere i otte forskellige lande på dansk, engelsk og spansk.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs mere i Klassekampen (norsk)

Læs pressemeddelelse fra Dagbladet Arbejderen

Se opdateret liste over Oprørs-appellens placering verden over

Se øvrige artikler på Modkraft om appel-sagen

Se foreningen Oprørs hjemmeside

Se Tidsskriftcentrets emneliste »Terrorlovgivning, overvågning og retssikkerhed«