Annonce

5. februar 2006 - 15:44

Forbudstrussel mod tjekkiske ungkommunister

Indholdet i Indenrigsministeriet tekst, der skal forbyde KSM, henholder sig til, at KSM ikke er et politisk parti, og derfor ikke må lave politik. Det hele lyder måske mærkeligt, og ville også være det, hvis der faktisk var grundlag for det i den tjekkiske valglov.

– Det er der ikke, fortæller Milan Krajèa.

– Der er ganske vist en bestemmelse i den tjekkiske valglov om, at kun egentlige politiske partier må stille op til valg.

– Men der er ingen bestemmelse om, at det er forbudt for andre slags organisationer at lave politik eller støtte politiske partier. KSM er ikke et politisk parti og ikke op til valg. Så dér er der ikke noget at komme efter, slår Krajèa fast.

Ideologiske trusler

Den anden halvdel af indenrigsministeriets motivation går på, at de tjekkiske kommunister går ind for kommunisme. De går ind for omstyrtning af det kapitalistiske samfund, at arbejderne skal overtage kontrollen med og ejerskabet til produktionsmidlerne osv.

Så Indenrigsministeriets grundlag for forbudstruslerne er med andre ord rent ideologisk, siger Milan Krajèa.

Støtte til KSM er der ikke meget af i Tjekkiet.

Krajèa fortæller, at visse medier har igangsat en underskriftsindsamling mod kommunisme, at nogle kræfter arbejder for, at det blandt andet skal være forbudt at lade ord som kommunist og kommunistisk indgå i navnene på politiske organisationer.

Op til det kommende valg strides parlamentets øvrige partier om at være mest antikommunistisk. Så selv om kommunisterne trækker atten procent af stemmerne og er parlamentets tredjestørste parti, er det vanskeligt at gøre Indenrigsministeriets begrænsning af kommunisters politiske rettigheder til et valgtema, fordi de atten procent i den aktuelle valgmatematik er forholdsvis lidt.

På et spørgsmål fra Modkraft.dk om der ikke blandt de tjekkiske borgerlige politikere var en »Birthe Rønn-Hornbech«, altså en konsekvent liberal, der tager loven alvorligt, som kunne tale de politiske rettigheders sag, svarer Krajèa, at det er der ikke.

Kun et lille liberalt parti. Og de kommer ikke i parlamentet, vurderer Milan Krajèa.

Lars Ploug/Tidsskriftet SALT

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce