IRA er ikke længere nogen terrortrussel, mener Den Uafhængige Overvågningskommission, som fører kontrol med den nordirske våbenhvile. Ifølge Reuter mener kommissionen, at IRA har taget en strategisk beslutning om at arbejde videre ad politisk vej.
Der er derimod betydelig risiko for at unionistiske paramilitære grupper vil anstifte uro.
Razzia mod hvidvask af penge
Det hindrede dog ikke 400 betjente i at lave en større razzia mod IRAs formodede chef, Thomas »Slab« Murphy, i grænseområdet mellem Irland og Nordirland onsdag den 9. marts. Aktionen rettede sig mod omkring 10 ejendomme og der blev foretaget tre arrestationer, skriver Politikens netavis.
Aktionen var led i indsamling af dokumentation af hvidvaskning af penge fra IRAs side, skriver netavisen.
Af Ole Wugge Christiansen/Monsun
Læs om razziaen mod IRA på Politikens netavis.
Læs Inger V. Johansens artikel »Nordirland: Efter IRA’s væbnede kamp« på Kontradoxa.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96