Frankrig: fagbevægelsen varsler generalstrejke

Lørdagens demonstration var bredt indkaldt efter flere dage med tiltagende uroligheder i Paris. Torsdag blev det berømte Universitet i Sorbonne besat, men kort efter ryddet af politi med tåregas og knipler. Fredag udbrød der atter uroligheder, da de studerende forsøgte at tage deres universitet tilbage. Universitetet var centrum for det kendte franske studenteroprør anno 1968.

Protesterne er rettet mod den forhadte arbejdsmarkedslov CPE, som står for »Den første ansættelseskontrakt«. Den giver arbejdsgiverne ret til at fyre unge under 26 år inden for de første to år af ansættelsen, uden nogen form for kompensation eller begrundelse.

Frankrig er plaget af tårnhøj arbejdsløshed, og loven er blevet lanceret af den franske regering som et forsøg på at få unge ind på arbejdsmarkedet. Modstanden mod lovforslaget gør sig imidlertid ikke blot gældende blandt de unge studerende: 68 procent af den franske befolkning vil have loven fjernet.

Uroligheder følger optøjer
Argumenterne imod loven er mange. Et af dem handler om kvinder og mænds ligestilling på arbejdsmarkedet. Hvis man kan fyre unge kvinder fra den ene dag til den anden, vil graviditet med al sandsynlighed betyde en fyreseddel.

Samtidig frygter mange, at loven vil gøre det umuligt for unge at komme ind på boligmarkedet, da det er stort set umuligt at få en bolig i Frankrig, hvis ikke man kan garantere fast indkomst. Netop ordet usikkerhed var da også gennemgående i de mange kampråb og på de farverige bannere, der krydrede demonstrationen.

Urolighederne omkring CPE kommer efter, at voldsomme optøjer i de franske forstæder i oktober og november satte fokus på den høje arbejdsløshed og den desperate og usikre situation blandt de franske unge. Ungdomsarbejdsløsheden er på landsplan 23 procent, mens tallet i forstæderne, hvor især mange indvandrere bor, i visse områder er helt oppe på 50 procent.

Sammenstød lørdag nat
Og netop de unge fra forstæderne har da også ryddet forsider i franske såvel som internationale aviser i de seneste dage, da de bl.a. lørdag nat endte i konfrontationer med det franske specialpoliti CRS – i folkemunde kaldet »SS« siden maj 68.

Et par hundrede frustrerede unge, uden udsigter til hverken job eller bolig, satte ild til enkelte biler og smadrede butiksruder omkring Place de Nation, hvor den en million store demonstration endte. Politiet svarede brutalt igen med tunge skyer af tåregas og i løbet af natten blev også vandkanoner taget i brug.

Netop politiet er imidlertid blevet kritiseret for dets voldsomme opførsel i den forløbne uge, bl.a. af Paris’ borgmester. Deres håndtering af situation var derfor mere tilbageholdende, end det er blevet set i de sidste par dage.

I modsætning til i efterårets bilafbrændinger, er de unge fra forstædernes frustration over en perspektivløs fremtid nu rettet mod et mere konkret og politisk mål: regeringens arbejdsmarkedspolitik. Desuden er de unge nu en del af en bredere bevægelse, om end de er ringe organiserede og absolut ikke integreret blandt de øvrige i bevægelsen.

Usikkerheden omkring fremtiden breder sig
Aftenens optøjer udgjorde imidlertid en minimal del af lørdagens demonstration, der var præget af mangfoldighed, kraft og tro på, at tingene kan laves om og at »politisk nødvendighed« er noget, man beslutter sig for, ikke en naturlov.

Studerende, fagforeninger, bedstemødre og papirløse indvandrere uden rettigheder, gik side om side i protest mod de påståede nødvendige reformer at det franske system.

En ældre mand i lang frakke og skjorte gik med, på trods af at lovforslaget alene rammer de unge under 26, og adspurgt om baggrunden for hans deltagelse svarede han:

– Vedtagelsen af CPE vil åbne op for en endeløs række af reformer på det franske arbejdsmarked. Reformer, der proklamerer tiltrængt fleksibilitet i en tid med global konkurrence, men som alene giver arbejdsgiverne mulighed for fleksibel adfærd. Usikkerheden vil overstige hidtil oplevede højder.

En »fleksibilisering« af det franske system bliver af mange anset for at have store sociale konsekvenser. I modsætning til i Danmark, hvor det ligeledes er muligt at fyre stort set fra den ene dag til den anden, er der i Frankrig kun et minimalt offentligt socialt sikkerhedsnet.

Sygesikring, boligstøtte, pension osv., er hovedsageligt tilknyttet ansættelse på arbejdsmarkedet i faste stillinger. Den franske regering ønsker at indføre den danske model – men uden socialt sikkerhedsnet.

Fagbevægelsen truer med generalstrejke
Protesterne mod CPE har været i gang siden januar, da den franske premierminister Dominique de Villepin fremlagde loven. Protesterne har dog indtil videre nået sit højeste inden for den seneste uge, og i mandagens udgave af The Guardian truer fagforeningerne med at indkalde til generalstrejke, hvis ikke CPE bliver taget af bordet.

Fagforeningerne har samtidig skruet op for retorikken:

– Selvfølgelig er det et ultimatum. Regeringen og præsidenten har 48 timer til at beslutte sig, siger Rene Valadon fra fagforbundet Syndicat National Force Ouvrière ifølge dr.dk.

De studerende vil også fortsætte protesterne på trods af, at der ikke er mange uger til de står over for eksamen. I dag er 67 ud af landets 84 universiteter helt eller delvist lukkede, og også mange gymnasier har fulgt trop.

Sidste gang de franske gymnasieelever gik på gaden, var under afstemningen om EU-forfatningen, hvor gymnasier blev besat og store landsdækkende demonstrationer stablet på benene. En kamp de, som de fleste nok husker, endte med at vinde.

Af Sebastian Gjerding og Johanne Schmidt-Nielsen/Enhedslistens Studenternetværk

Se tidligere omtale på Modkraft: »Studenteroprør ulmer i Frankrig«

Læs mere på Libcom.org - engelsksproget blog, der følger den franske opstand

Læs artiklen »Hvad er CPE« på Libcom.org

Læs gennemgang af hele forløbet omkring protesterne imod CPE på Libcom.org

Se hjemmesiden Stop CPE (fransk)