I Danmark lider flygtningefamilier i årevis, fanget i gråzonen, hvor regeringen har nægtet dem asyl, men de ikke kan vende tilbage til det land, de flygtede fra.
Undersøgelser i både Danmark og Sverige viser, at den situation skaber psykiske lidelser hos familierne og især hos flygtningebørnene.
I Danmark diskuterer nogle politikere, hvordan de kan hjælpe børnene uden egentlig at ændre systemet, men i Sverige har de taget konsekvensen og gennemført en omfattende reform af asylsystemet.
30.000 afviste asylsøgere har fra november 2005 kunnet appellere deres sag og den 6. maj 2006 havde foreløbigt 12.000 af dem fået opholdstilladelse. En svensk undersøgelse konkluderer nu, at den tryghed, der følger med en opholdstilladelse, har en direkte positiv indflydelse på flygtningebørnenes mentale helbred.
Af Ole Poulsen
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96