Annonce

30. maj 2006 - 2:02

Tamiler demonstrerede forgæves

Omkring 2.500 tamiler fra hele landet demonstrerede i dag i København til fordel for den srilankanske oprørsbevægelse De Tamilske Tigre (LTTE). Samtidig demonstrerede tamiler i mere end ti lande verden over. Den danske demonstration var indkaldt af Dansk Sammenslutning af Tamilske Foreninger, der bl.a. kræver, at det internationale samfund anerkender LTTE som officiel repræsentant for tamilerne.

Men det gik lige omvendt. Sent på dagen meddelte diplomater i EU, at oprørsbevægelsen er blevet føjet til EU’s såkaldte terrorliste. Det betyder bl.a. at bevægelsens værdier indefryses, og at enhver støtte til LTTE nu er forbudt.

USA, Canada og Storbritannien havde i forvejen oprørsbevægelsen på deres terrorlister.

Politiske iagttagere og LTTE selv forudser, at kriminaliseringen af bevægelsen vil få den væbnede kamp på Sri Lanka til at eskalere.

Af Martin Lindblom/Monsun

Se indslag om demonstrationen på TV/Midt-Vest

Læs mere om kriminaliseringen af LTTE på dr.dk

Se hjemmeside for Dansk Sammenslutning af Tamilske Foreninger

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce