Annonce

2. juni 2006 - 17:02

Studenteruro i Athen

Græske studenter gik torsdag på gaden i protest mod den græske regerings planer om at privatisere det græske universitetssystem.

Flere hundrede studenter brød ifølge Ritzau ud fra en demonstration, der havde samlet flere tusinde i det centrale Athen. De begik herefter hærværk mod banker, biler og butiksruder.

Det udløste uroligheder mellem politi og demonstranter, hvor politiet tog tåregas i brug for at tæmme studenterne.

Ifølge græske medier førte urolighederne hverken til anholdelser eller sårede.

Af Ole Wugge Christiansen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce