From Russia without Love

Politi og militær er dukket op i stort tal omkring pladsen mellem Kreml og Moskvas hovedstrøg, Tverskaya. De omkringliggende gader og metrostationer af fulde af unge kortklippede mænd i mørkt tøj, der opmærksomt spejder efter homoer eller andre anderledes udseende typer – heldigvis for os er de ikke helt så gode til at afkode homoseksuelle markører, som de kunne ønske sig.

På pladsen går mænd i kosaktøj og langt skæg, ortodokse præster og grupper af gamle babushkaer med helgenbilleder og kasteklare æg og tomater. De synger salmer og råber slagord mod homoseksuelle. Midt i tumulten bliver der fyret nødblus og røgbomber af. Pride-demonstrationen i Moskva er slut, næsten før den er begyndt.

Fascisterne angriber

Efter at være blevet overfaldet af moddemonstranter er flere homo-aktivister, herunder arrangørerne, blevet anholdt, resten er blevet spredt, og situationen udvikler sig til en konfrontation mellem fascister og politi. I alt bliver over 100 personer anholdt.

Dagen før Priden har en lokal domstol stadfæstet en afgørelse fra borgmesteren om, at Priden og andre homoseksuelle markeringer i byen er ulovlige. På grund af usikkerhed omkring vilkårene for Priden, er den ikke blevet opreklameret med konkret tid og sted i det lokale homomiljø, og arrangørerne beslutter, sammen med de udenlandske gæster, i stedet at forsøge sig med en form for uorganiseret markering.

Som enkeltpersoner vil man lægge blomster ved et monument ved Kreml for sejren over fascismen under Anden Verdenskrig og derefter bevæge sig mod det nærtliggende rådhus. Aktivisterne får dog ikke mange ben til jorden. De varslede moddemonstranter er langt i overtal, og politiet er mere indstillet på anholdelser end beskyttelse.

Den store planlagte Pride-fest om aftenen bliver aflyst på grund af trusler, hvilket dog ikke afholder andre homo-klubber i Moskva fra at holde åbent.

Homoseksualitet som urussisk

Mobiliseringen mod Priden var organiseret af en blandet skare af nationalistiske og fascistiske grupper samt ortodokse kristne, der ikke alene betragter homoseksualitet som syndigt, men i lige så høj grad som »urussisk«.

Ledende personer fra Russisk Folkebevægelse, Bevægelsen Mod Illegale Indvandrere samt Det Ortodokse Broderskab var således blandt moddemonstranterne. Og Duma-repræsentant for det nationalistiske Liberale Demokratiske Parti, Nikolai Kuryanovich, holdt en tale, hvor han mindedes, da homoseksualitet var forbudt i Rusland, og førte an i slagord, der krævede »bøsser og lesbiske til Kolyma«, en specielt berygtet del af de sovjetiske arbejdslejre.

Hvor modstanderne havde held med at mobilisere tropperne, havde arrangørerne af Priden mest held med at få fat i pressen ved hjælp af internationale kontakter. Ud over udsigten til en åben konfrontation, kunne de i dagene inden Priden præsentere en række vesteuropæiske politikere og aktivister, som stillede op med interviews og støtteerklæringer – og mediekontakter.

De udenlandske repræsentanter samt pressefolk fyldte således mere til både de indledende konference-aktiviteter og til selve Priden, end det lokale homomiljø.

Pride igen næste år

Moskvas borgmester, Yuri Luzhkov, har siden bakket op om protesterne mod Priden, og udvist forståelse for de fysiske overfald. Kritikken fra såvel homo- og menneskerettighedsorganisationer som vesteuropæiske politikere afviser han.

– Vores levemåde, vores moral og vores tradition er renere på alle måder. Vi har nok et demokrati, men vi lever i et organiseret land og en organiseret by, har han udtalt til Moskva Radio.

Talsmanden for Priden, Nikolay Alexyev, har efterfølgende betegnet Priden som en stor succes, fordi det lykkedes at komme igennem til pressen, og fordi nogle gik på gaden i protest mod homofobi og fascisme.

Han siger samtidig, at arrangørerne vil gennemføre Moskva-Pride samme dato næste år, og at de vil forsøge at få sagen om forbuddet mod Priden op ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Ind til da vil musikken og vodkaen formentlig stadig holde godt gang i danseskoene på de barer og klubber, der trodser angreb fra fascister, nationalister og babushkaer, og som holder gang i Moskvas homomiljø – pride eller ej.

Homohad i Østeuropa

Det er langt fra første gang, at en Pride er blevet angrebet eller forsøgt stoppet i Østeuropa.

I 2001 endte den første Pride-parade i Beograd i Serbien i et sandt blodbad. Paraden blev overfaldet af en gruppe på flere hundrede højrenationalister. Da paraden nåede Beograds centrale torv, blev deltagerne mødt af mere end hundrede hovedsagligt højrenationalistiske unge og skinheads, der stod klar og ventede på paraden.

Gruppen stormede mod paradedeltagerne og begyndte at slå og sparke omkring sig. Syv af deltagerne i paraden blev kvæstet under slagsmålene, heraf blev fire lesbiske groft mishandlet.

Sidste sommer forbød Warszawas borgmester, der siden er blevet valgt til Polens præsident, for andet år i træk byens Pride. Alligevel trodsede over 3.000 forbuddet og gik med. Flere gange blev de dog stoppet af højreekstremister i store moddemonstrationer.

Og i november sidste år blev der i Polen gennemført en kæmpe demonstration mod homoseksuelle. Omkring 1.000 mennesker deltog i, hvad der blev kaldt en »normalitetsparade«. I modsætning til Priden fik »normalitetsparaden« demonstrationstilladelse fra Warszawas borgmester.

Sidste år blev den første Pride-parade i Riga i Letland først forbudt, siden lovliggjort få timer før start for endeligt at blive mødt med flere tusinde moddemonstranter, der råbte skældsord og kastede med flasker mod de kun 150 deltagere, der turde gå med i paraden. Blandt skældsordene var: »skrid hjem, svenske pædofile«.

Også i Hviderusland, der i den seneste Amnesty-undersøgelse af menneskerettigheder stemples som et decideret diktatur, er der lange udsigter til en Pride eller andre offentlige homoseksuelle markeringer.

Da myndighederne til stadighed forfølger homoseksuelle og slår ned på møder og sammenkomster, er de lokale homoseksuelle aktivister indtil videre nødsaget til at mødes under dække af at holde bryllupsfest, fødselsdagsparty eller gensyns-komsammen for gamle klassekammerater. Et internationalt homo-møde blev sidste år stormet af politiet.

Af Sune Prahl Knudsen og Mads Ted Drud-Jensen

Læs artikel på Modkraft: »Skinheads angriber homo-demonstration i Beograd«

Læs artikel på Modkraft: »Polsk homo-demonstration stenet«

Læs artikel på Modkraft: »Polske fascister angriber homo-march«

Læs også reportage på det britiske UK Gay News (engelsk)

Læs detaljeret rapport om begivenhederne i Moskva skrevet af repræsentanter for ILGA-Europe (engelsk)