Annonce

22. juni 2006 - 2:29

Studenteroprør i Grækenland

Gnisten som fremprovokerede denne bevægelse er en ny lov om universiteterne, som har til sigte at omforme dem til private virksomheder med virksomhedsledelser. Den nye lov ville udelukke de studerende fra at have noget at skulle have sagt. Studerende er allerede tvunget til at tage jobs for at finansiere deres studier, hvilket giver dem meget lidt tid til noget som helst andet.

Titusinder af studerende demonstrerer i Athen mod forringelser på universiteterne.En anden vigtig faktor i igangsættelsen af denne bevægelse har været regeringens beslutning om at ændre i forfatningen, så den tillader, at der oprettes private universiteter.

Men den grundliggende årsag for bevægelsen menes at være det stigende pres på leveforholdene for arbejdere og fattige familier i Grækenland, som er under konstante angreb fra regeringen.

Derudover har adskillige eksempler på politibrutalitet overfor studerende åbnet øjnene for tusinder af unge og fået store dele af samfundet til at sympatisere med de studerende.

Politiet forsøger at opløse demonstrationen med tåregas.Regeringen på tilbagetog – de studerende insisterer

Den 8. juni demonstrerede over 15.000 studenter i Athen og 7-10.000 in Thessaloniki. Da politiet i Athen forsøgte at splitte demonstrationen med tåregas endte det i voldsomme sammenstød.

Den 15. juni afholdtes så den hidtil største demonstration med omkring 50.000 studerende i Athen og Thessaloniki. Kun to dage før demonstrationerne fandt sted, annoncerede regeringen »indefrysningen« af den nye lov om universiteter. Der var efter alt at dømme tale om en manøvre fra regeringens side – et forsøg på at forvirre studenterbevægelsen og vinde tid.

De studerende organiserede store forsamlinger for at diskutere og beslutte, hvad det næste skridt skulle være, og med et stort flertal afviste de regeringens udspil. De gjorde det absolut klart, at de ikke ville slutte kampen, medmindre der sker en fuldstændig tilbagetrækning af loven. De tilføjede også, at de vil fortsætte kampen, hvis ikke regeringen annoncerer, at den ville droppe sine planer om at tillade private universiteter.

Stormøde på universitetet i Thessaloniki.Hovedparolen under forsamlingerne og under demonstrationen i Athen var, »floden vender ikke«. Studenterne gør det klart, at bølgen af besættelser og demonstrationer ikke vil stoppe, men tværtimod eskalere i de kommende dage.

Under demonstrationen valgte politiet denne gang en meget »blød« fremgangsmåde og provokerede ikke de studerende – sandsynligvis på grund af store den folkelige sympati for bevægelsen.

I en meningsmåling for nyligt i avisen »Eleftherotypia« sagde 57,4 procent, at de var imod skabelsen af private universiteter; 65 procent, at politiet ikke havde nogen grund til at bruge vold imod de unge demonstranter og 62 procent sagde, at de støttede besættelserne af universiteterne.

Den 22. juni forventes endnu større demonstrationer i Grækenland.Opbakning fra fagbevægelsen

På nuværende tidspunkt er antallet af besatte universitetsfakulteter steget til 407 ud af landets i alt 456. Samtidig har de studerende indgået alliance med fagbevægelsen. I sidste uge besøgte studenterstrejkens koordinerende komite hovedkvartet for det græske LO (GSEE) og bad fagforeningslederne om at give arbejderbevægelsens officielle støtte til de studerendes kamp.

Efter mødet offentliggjorde det nationale forretningsudvalg for GSEE beslutningen om et 3-timers generelt arbejdsstop torsdag den 22. juni. Forbundet gik også med til at blive medarrangør af de studerendes næste store nationale demonstration, som skal finde sted samme dag.

Af Jeppe Druedahl

Læs også artiklen »Grækenland: regeringen på tilbagetog – studenterbevægelsen insisterer« på marxist.dk

Læs også artiklen »Grækenland: En magtfuld studenterbevægelse ryster højrefløjsregeringen« på marxist.dk

Læs mere og se fotos på Indymedia Athen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce