Annonce

14. juli 2006 - 17:43

Solidaritet med sultestrejkende

»Politikerne er ligeglade med asylansøgere, der begår selvmord – og pressen er tavs om iranske flygtninges livsfarlige sultestrejke, der nu nærmer sig en hel måned på Christiansborg Slotsplads!«

Sådan lyder indledningen på en pressemeddelelse fra Rune Engelbreth Larsen fra Humanisme.dk. Han er en af talerne til et solidaritetsarrangement for den gruppe sultestrejkende iranere, der har protesteret siden en ung iraner begik selvmord i desperation over den danske asylpraksis.

De sultestrejkende indtager udelukkende vand med sukker, og deres helbred – såvel fysisk som psykisk – er efterhånden mærket.

Den månedlange sultestrejke nærmer sig et livstruende stadie.En kynisk asylpolitik

Den 37-årige iranske asylansøger Majid Samari tog livet af sig selv den 19. juni ved at hænge sig på sit værelse på Hanstholm asylcenter. Han stod foran en udvisning til Iran, og valgte i stedet at gå i døden.

Ifølge de sultestrejkende og deres sympatisører er dette selvmord og mange andre »en direkte konsekvens af den danske umenneskelige asylpolitik, der har skabt en stærk psykisk belastende og ødelæggende tilværelse for voksne og børn, der er vokset op under de danske asylcentres elendige forhold«.

– Hvor er medmenneskeligheden hos regeringen, og hvor er forståelsen for, at mennesker ikke ofrer deres liv, medmindre de har et yderst alvorligt behov for asyl, spørger Rune Engelbreth.

Han hævder, at regeringen og Dansk Folkeparti kun bekymrer sig om det iranske regimes menneskeretskrænkelser, »når disse kan bruges i propagandistiske generaliseringer om islam«, men samtidig opretholder »en kynisk asylpolitik, hvor man uden at blinke sender flygtninge lige i armene på det samme regime«.

Udover Rune Engelbreth vil bl.a. advokat Bjarne Overmark fra Brandbjerg Netværket holde tale til arrangementet.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs Patrick Mac Manus’ tale til demonstrationen på Kontradoxa

Læs pressemeddelelse fra Rune Engelbreth

Følg udviklingen på Slotspladsen

Skriv under på protesten imod »regeringens umenneskelige asylpolitik« (pdf)

Læs tidligere artikel på Modkraft: »Asylsøger begår selvmord«

Læs tidligere artikel på Modkraft: »Sultestrejke mod regeringens asylpolitik«

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce