Rikke Hvilshøj stilles til ansvar

En gruppe afviste iranske asylansøgere har nu sultestrejket i over en måned foran Christiansborg. Efter en række henvendelser til myndighederne, har Flygtningeservice, som den tidligere Flygtningestyrelse nu hedder, tilbudt at gå ind i enkeltsager.

De sultestrejkende mener ikke, at en individuel sagsbehandling kan hjælpe dem. Deres aktion er rettet mod nogle helt urimelige forhold i den danske asyllovgivning generelt, men specielt i forhold til de iranske asylansøgere.

Det bakkes nu op med forespørgsler til integrationsministeren fra flere folketingsmedlemmer.

Elisabeth Gerner Nielsen fra Det Radikale Venstre har bedt Rikke Hvilshøj forklare, hvilke konsekvenser det har, at afviste iranske asylansøgere skal underskrive et dokument, som sendes til de iranske myndigheder, før de kan rejse ud.

Hjemrejse med underskrift

Baggrunden er, at de iranske myndigheder ikke vil modtage flygtninge, der ikke rejser frivilligt. Derfor skal alle hjemvendte flygtninge underskrive et dokument, hvor de bekræfter, at de rejser frivilligt.

Elisabeth Gerner Nielsen skriver i begrundelsen for sit spørgsmål, at det gør det sværere for asylansøgere, der er i de iranske myndigheders søgelys, at rejse ubemærket ind i landet. Og at det måske er grunden til, at de iranske sultestrejkende asylansøgere ikke tør rejse hjem frivilligt.

Oplysninger bringer flygtninge i fare

Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslisten har spurgt ministeren, om det er rigtigt, at den danske ambassade i Teheran allerede har oplyst navne på de iranske flygtninge i Danmark – og om ministeren mener, det er i overensstemmelse med de internationale forpligtelser om at beskytte flygtninge.

De iranske flygtninge frygter, at disse oplysninger kan bringe dem i direkte fare, ikke kun ved tilbagevenden til Iran, men også under deres ophold her i landet. De er bl.a. bange for, at de kan blive opsøgt af iranske agenter i asylcentrene.

Henrettelser og tortur i Iran

Imens fortsætter det iranske styre sin blodige politik. I juni måned i år blev der alene afsagt 35 dødsdomme, og mindst 27 dødsdomme blev eksekveret. Der skal mellem ofrene være fem kvinder og to 18-årige. De fleste er blevet dømt for mord og voldtægt, men enkelte af sagerne har samtidig politiske overtoner.

Den 26. juni skal en politisk fange ifølge hjemmesiden IranFocus være blevet hængt i et fængsel i Teheran efter 10 år bag tremmer. Han var dømt for at have dræbt en agent fra sikkerhedsstyrkerne i et væbnet sammenstød i nærheden af byen Sardasht. To formodede medskyldige skal være blevet henrettet for flere måneder siden efter ni års fængselsophold.

I februar udtrykte menneskerettighedsorganisationen Amnesty International alvorlige bekymringer om den alarmerende fart i henrettelserne i Iran, især i lyset af det høje antal politiske fanger i fængslerne. Flere af disse skal befinde sig på dødsgangene.

Den 7. februar blev den 31-årige Hojjat Zamani, der havde været politisk fange siden 2001, hængt i Gohardasht Fængslet for at være medlem af Folkets Mujahedin Organisation i Iran.

Regimet havde forinden brugt alvorlig psykologisk tortur mod Samani for at bryde hans moral og tvinge ham til at angre på fjernsyn.

Af Ole Wugge Christiansen/Monsun

Læs artiklen »Solidaritet med sultestrejkende« på Modkraft.dk

Følg med i sultestrejken