Libanon: Blodbadet stoppet

Våbenhvilen i Libanon synes mandag aften stort set at blive overholdt. De israelske kampfly er ikke længere i luften over Libanon, og i Bekka Dalen, hvor der var luftangreb en time før våbenhvilen trådte i kraft, skal der nu være roligt. Den israelske hærs radio meldte dog, at den havde dræbt en Hizbollah-kriger mandag formiddag, efter at våbenhvilen var trådt i kraft.

Umiddelbart før våbenhvilen slog Israel til med kampfly mod, hvad hæren regner med er Hizbollah-højborge i det østlige Libanon og mod en palæstinensisk flygtningelejr i syd. Luftangrebet fortsatte til et kvarter, før våbenhvilen trådte i kraft kl. 8 lokal tid.

Det israelske militær opretholder fortsat blokaden over luftrummet og farvandet ud for Libanon. Israelske fly smed på våbenhvilens første formiddag flyveblade ud over Beirut, hvor der stod at ethvert angreb fra Libanon, fortsat vil blive gengældt.

Bush godkendte angrebet på Libanon

Den britiske avis The Independent skrev mandag, at præsident George W. Bush på forhånd var orienteret om og havde godkendt angrebet på Libanon og Hizbollah-styrkerne. Avisen kunne fortælle, at israelske embedsmænd angiveligt skulle have været på besøg i Washington for at finde ud af, »hvor meget USA ville gå med til«.

Det blev et carte blanche. Den amerikanske præsident anså nemlig angrebet som en optakt til en krig mod Iran.

En anonym embedsmand i den amerikanske centraladministation siger til The Independent, at offensiven mod Hizbollah vil være forholdsmæssig billig og med mange fordele.

– Hvorfor skulle vi modsætte os det? Det ville være muligt at jage og bombe missil-anlæg, tunneller og bunkers fra luften. Det er et forspil til Iran, siger han til avisen.

– Hvis man venter for længe, er der ikke meget tid til at evaluere og planlægge et angreb på Iran, før Bush er trådt tilbage som præsident, siger han videre.

Oplysningerne i The Independent underbygger de forlydender, der har været fremme om, at det ikke var Hizbollahs tilfangetagelse af to israelske soldater, der var årsag til krigen, men at Israel længe har planlagt militæraktionen, der her blot fik en legitimerende anledning.

Krigen var en militær fiasko

Med våbenhvilen rejser spørgsmålet sig, om krigen har været en »succes« eller ej. Den israelske fredsaktivist Uri Avnery forsøgte søndag i en artikel, der er sendt ud af fredsbevægelsen Gush Shalom, at gøre militær status.

Han skriver at krigen set fra det israelske militærs side må betegnes som en fiasko. Det begrunder han dels i, at Hisbollah stadig fungerer og kæmper, dels at Hisbollah har været bedre forberedt og er kommet bedre ud af kampene, end det israelske militær.

Uri Avnery placerer entydigt skylden herfor hos den israelske general Danlutz, som troede, at det var muligt at smadre Hisbollah gennem luftbombardementer suppleret med artelleri-beskydning fra land og hav. Men den militære offensiv resulterede i det modsatte: en styrkelse af opbakningen til Hisbollah.

Udueligt efterretningsvæsen

Han mener endvidere, at det israelske efterretningsvæsen har været meget hurtig til at »dække sin egen røv«. Det har været helt uvidende om det forsvarssystem, som Hizbollah har bygget i Sydlibanon - om de skjulte bunkere, der var fyldt med moderne udstyr, fødevarelagre og affyringsramper for missiler.

Årsagen er bl.a., at efterretningsvæsnet er blevet svækket af tiltroen til informanter, der har været utroværdige. Efterretningsvæsenet har troet, det har kunnet bruge samme metoder som i kampen mod de palæstinensiske modstandsgrupper. Men der har ikke, skriver Avnery, været kollaboratører mellem Hizbollah-soldaterne, som efterretningsvæsenet har kunnet hente informationer fra.

En varig freds pris: Golanhøjderne

Avnery mener dog, at militærets og den politiske ledelses største og afgørende svaghed er troen på en militær løsning:

»Selv en stærk hær kan ikke besejre en guerillaorganisation, fordi guerillaen er et politisk fænomen«, skriver han.

»Krigen har bevist at Hisbollah er en stærk modstander, og enhver politisk løsning i Nord må inddrage den. Eftersom Syrien er dens stærke allierede, må det også bliver inddraget. Løsningen må også have værdi for dem, ellers vil den ikke holde«, skriver Avnery og angiver den pris Israel må betale: tilbageleveringen af Golanhøjderne.

Af Ole Wugge Christiansen/Monsun

Besøg hjemmesiden for Gush Shalom

Læs The Independents artikel om Bushs forhåndsgodkendelse af Israels angreb på Libanon [engelsk]