10 års dag for immigranters besættelse af St. Bernard-kirken

Den 23. august for 10 år siden valgte det franske politi at brække døren til kirken op og anholde immigranterne. Aktionen havde været et forsøg på at opnå legal opholdstilladelse og fik senere stor betydning for tusinder af de såkaldte papirløse, immigranter uden rettigheder.

Forud for denne besættelse havde foregået en hektisk periode. Den 18. marts 1996 havde samme gruppe af afrikanske immigranter besat kirken St. Ambroise og i de efterfølgende måneder flere andre steder i Paris. Disse var dog hurtigt blevet rømmet igen.

Den 28. juni valgte de 300 immigranter, af primært senegalesisk og malesisk oprindelse, at besætte kirken St. Bernard i det 18. arrondissement i Paris. Kravet var opholdstilladelse i Frankrig på baggrund af deres mangeårige tilstedeværelse i landet.

Mange af de 300 havde børn, der var født i Frankrig, og disse havde automatisk fransk statsborgerskab. Det skyldes fransk lov, hvor alle der er født i Frankrig får status af statsborger. Det ville derfor være yderst kritisk at udvise forældrene. Blandt de 300 immigranter valgte 15 derfor at indlede en sultestrejke, som kom til at vare i 40 dage.

Folkeligt pres for legalisering af immigranter

Sultestrejken og de personlige historier fra immigranterne fik stor betydning for holdningen i den franske offentlighed, både mens den fandt sted og efterfølgende. Ved mægling med indenrigsministeriet blev over 100 af immigranterne tilbudt opholdstilladelse.

Gruppen i St. Bernard valgte imidlertid at stille sig solidarisk med hinanden, og ønskede ikke at stoppe besættelsen, før alle havde opnået legalisering. Dette kom dog ikke til at ske. Ved rømningen den 23. august blev en del udvist til deres oprindelige hjemland, hvoraf de fleste dog senere tog tilbage til Frankrig. De resterende blev fængslet for en kortere periode og derefter løsladt.

Denne behandling af immigranterne var ikke populær i den brede offentlighed i Frankrig, og det var efterfølgende medvirkende til at vælte den daværende borgerlige regering under ledelse af Alain Juppé.

Da den nye regering kom til magten i juni 1997 under ledelse af Socialistpartiets Lionel Jospin skete det med legalisering for et sted mellem 87.000 og 100.000 illegale immigranter. Det var et resultat af adskillige måneders demonstrationer og protester efter rømningen af kirken.

Det hører dog med til historien, at hele 135.000 immigranter havde søgt om opholdstilladelse, hvorfor mange tusinde gik en udvisning i møde.

Udvisningerne af papirløse fortsætter

I de efterfølgende år fortsatte udvisningerne af de papirløse da også med samme uformindskede styrke som under den forrige regering. Samtidig hermed blev den antiracistiske protestbevægelses styrke mindsket betydeligt. Protesterne fortsatte, men uden den samme kraft, der i 1997 havde kunnet presse regeringen til at give opholdstilladelse til adskillige tusinde.

Anno 2006 er situationen for papirløse på ingen måde blevet lettere. Senest har indenrigsminister Nicolas Sarkozy ophævet den såkaldte »de plein droit«-lov, hvor mennesker, som har opholdt sig i Frankrig i 10 år, hidtil har fået legal opholdstilladelse. Denne beskyttelse har man nu fjernet med det erklærede formål at få udvist tusinder af papirløse.

I øjeblikket vokser der dog også en stadig stærkere antiracistisk bevægelse op, som gennem det seneste halve år har arrangeret en række store demonstrationer og protester. Håbet er, at kunne skabe en stærk folkelig modbevægelse, som det lykkedes for 10 år siden.

Af Michael Hunnicke Jensen

Læs tidligere artikel på Modkraft: »Masseprotest mod fransk immigrationslov«

Læs tidligere artikel på Modkraft: »Tusinder af immigranter udvises af Frankrig«

Læs artikel på Kontradoxa: »Den juridiske ekstermination«

Læs mere i Libération (fransk)

Læs mere i Le Nouvel Observateur (fransk)

Se billeder fra rømningen af kirken Saint-Bernard i Paris

Besøg den antiracistiske bevægelse RESF