Linkbox: Klarhed i november

Clarté igen igen

Det er 80 år siden, at det første nummer af tidsskriftet Clarté udkom i januar 1926.

Nu er der her i november 2006 udkommet første nummer af Det Ny Clarté.

Tidsskriftet vedkender sig historien, og betegner sig selv som en ny Clarté-generation. Det blir så vist den femte. Om den første generation i 1926 hed det, at formålet med bladet var: »Kritisk Undersøgelse af vor Tids sociale Idéer, Samfundsinstitutioner og kulturelle Grundlag for gennem Oplysning at bane Vej for en Samfundsordning, grundlagt ikke paa Kapitalens men paa Arbejdets Ret, ikke paa indbyrdes Kamp, men paa Solidaritet og Samarbejde«.

I tidsskriftskataloget under Clarté er der link til bl.a. Morten Things historiske baggrundsartikel og link til en onlineudgave af det første Clarte.

Hele Det Ny Clarté er ikke online, for de fleste af artiklerne er kun begyndelserne, men fx tidsskriftets temadebat er online, om Muhammed-krisen - 1 år efter - Hvad har venstrefløjen lært?

»Der findes stadig socialistiske intellektuelle som har brug for klarhed«, slutter Morten Thing så ganske rigtig sin historiske baggrundsartikel.

Venstres landsmøde

Mens Venstre fejrer sit landsmødet 18.-19. november, kan vi andre fejre, at partiet er en taber.

Presset af bevægelsen, afsværger Venstre liberalismen som valgtema, Fogh lover fortsat vækst i offentligt forbrug og chefideologen Claus Hjort Frederiksen fortæller højt om, hvordan han lærte at elske (velfærds)staten. Fløjene i partiet kalder hinanden for planøkonomer, så det er altså stadig et skældsord, også i Foghs »moderne liberalisme«.

Hvad indholdet heri er, kan vi se i Ugebrevet A4 fra 13.11: »Uden stor offentlig debat har regeringen gennem mange små skridt foretaget et voldsomt spring«, hedder det i artiklen af Henning Jørgensen, Hjort har revolutioneret arbejdsmarkedet.

Der er også link til arbejdsmarkedsforskerens 17-siders baggrundsnotat om VK-regeringens beskæftigelsespolitik: Arbejdsmarkedspolitik gennem fem år: VK-regeringens indsats, hvori det bl.a. hedder, at »det traditionelle danske arbejdsmarkedssystem langsomt nedbrydes indefra og erstattes med et privatiseret, kommunaliseret og ulighedsskabende system«.

Så mon ikke Hjort og Pind, både de såkaldte moderne og de ultraliberale liberalister kan finde sammen i en fælles lancier, når kongressens tv-projektører bliver slukket?

Irak - den tabte krig

Det største nederlag for regeringen er besættelseskrigen mod Irak. Regeringens opportunisme og følgagtighed over for USA er blevet belyst gennem tallerkenvendingen, hvor al snak om, at det går fremad og om at blive til opgaven er fuldført, er pist væk og afløst af panisk søgen efter udgangsdøren fra Irak-krigen.

Men der kan gå mange år fra krigsretningen bliver klar, til krigen afsluttes, og det kan blive en blodig udgang. Det viser både Vietnam-krigen og Algier-krigen.

Al snak om ny strategi er forhaling af tilbagetrækning, men er på dagsordenen især efter Republkanernes valgnederlag. »Amerika ønsker en ny retning, men kan Demokraterne levere varen?« spørger Walden Bello fra Focus on the Global South, og beskriver, at alle muligheder i Irak er dårlige og at situationen stiller krigsmodstanderne over for nye udfordringer.

Derfor er dagens parole stadig, at de danskere tropper - betingelsesløst - skal ud af Irak (og Afganistan, nu da den krigs-umulighed også må være klar for politikerne!).

Og derfor er der grund til at minde om det nye Kirkmand-initiativet, hvor der på sitet både er mulighed for at skrive elektronisk under på kravet om besættelsens ophør og tropperne hjem NU, og for at printe underskriftslister ud til yderligere aktiv indsamling af underskrifter.

Initiativets site har også en sektion med dokumentation, bl.a med links til opgørelser over antallet af ofre og dræbte i krigen.

Slaget om Algier

Brutaliteten hos tabende kolonimagter var også erfaringen fra Algier-krigen, og instruktøren til den klassiske politiske film Slaget om Algier (se en salgsomtale), Gillo Pontecorvo, døde i oktober.

Der er en oversigtsartikel på Wikipedia, og optrykt et interview med ham fra 2004 under overskriften Gillo Pontecorvo, Italian director of The Battle of Algiers, dead at 86 på World Socialist Web Site.

Nekrologerne er fx A Marxist poet: the legacy of Gillo Pontecorvo på det amerikanske Monthly Reviews onlinemagasin MRZine.org, mens det britiske Socialist Worker skrev, at han var A director committed to change.

Hold øje med chancen for at skaffe filmen eller at se den i årene fremover, den er relevant og uforglemmelig.

Ungarn 50 år

Et andet dødsfald i oktober var journalisten ved det britiske kommunistpartis dagblad Daily Worker, Peter Fryer, der dækkede opstanden, revolutionen og den russiske invasion i Ungarn oktober-november 1956.

Han skrev en bog om sine erfaringer med stalinismens undertrykkelse og arbejdernes opstand, Hungarian Tragedy, der ligger online på engelsk og stadig fås i boghandler.

Bogen bliver sammenlignet med John Reeds bog om den russiske revolution Ti dage der rystede verden fra 1919, der er online på dansk. Den politiske betydning af Fryers bog blev desværre ikke tilsvarende stor.

Nekrologen i det britiske Guardian, bærer titlen Communist journalist who told the truth about Hungary 1956, der er nekrologer i venstrefløjsbladene, som fx Socialist Worker og online kataloger og bibliografier.

Nå ja, selvfølgelig har Tidsskriftcentret bemærket 50-årsdagen for den skelsættende revolution i Ungarn 1956. På Tidsskriftcentret.dks tidslinje er der samlet en række links til Ungarn 1956 under datoen 23. oktober 1956.