Det ny operahus: Enevælde og skattefradrag

Mærsk Mc-Kinney Møller kritiseres fra mange sider for at optræde som en enevældig konge i forbindelse med operaen. I bøger og tv-udsendelser er det dokumenteret, hvordan statsminister, kulturminister og overborgmesteren i København har danset efter Møllers pibe, og hvordan de mest basale demokratiske spilleregler er sat ud af kraft i det, der er en af de største kulturpolitiske beslutninger i landet i mange år, og som er et af de byggerier, der mest markant ændrer bybilledet i København.

Fuld kontrol

Allerede fra starten vakte det undren, at byggeriet blev sat i gang uden en arkitektkonkurrence. Alle andre af den slags projekter starter med en konkurrence, så man kan vælge det bedste ud af en række forslag.

Møller har travlt, var den undskyldning, der kom frem, men det var ikke bare hensynet til giverens alder.

Ved at undgå en arkitektkonkurrence kunne Mærsk Mc-Kinney Møller vælge en arkitekt, og når det ikke var et projekt, men en ansat arkitekt, fik bygherren Møller mulighed for at blande sig i alt, stort som småt.

Og det har Møller gjort i en sådan grad, at det efter det oplyste er kommet til et reelt brud mellem bygherren og operaens arkitekt, den meget anerkendte Henning Larsen.

Det skulle især være facaden, der har givet anledning til sammenstød. Henning Larsen havde oprindeligt tegnet en glasfacade, der skulle give den store bygning et lettere udtryk. I stedet er det nu blevet til det, der er kaldt et kølegitter. I arkitektkredse er der stor undren over, at Henning Larsen har fundet sig i, at Møller har blandet sig så kraftigt.

Hele forløbet har fået den tidligere chefredaktør på dagbladet Børsen, Jan Cortzen, til at skrive en meget skarp og kritisk bog, Spillet om operaen. Cortzen har ellers skrevet flere udgaver af en portrætbog om Mærsk Mc-Kinney Møller – Myten Møller – der er en lang hyldest af Møller.

Om forløbet er det også kommet frem, at kontrollen fra Møllers side har været så omfattende, at breve, som statsministeriet og kulturministeriet skulle sende i denne sag, først blev sendt til forhåndsgodkendelse hos Mærsk. Brevene er i flere tilfælde blevet rettet, efter de havde været rundt om hovedsædet på Esplanaden.

Det er helt uhørt, at en virksomhed eller en privatperson på den måde har fået lov til at censurere breve fra regeringen. Selv statsministerens takkebrev til Mærsk Mc-Kinney Møller var først til gennemsyn hos modtageren, fremgår det af dokumenter, dagbladet Politiken har fået aktindsigt i.

Ikke hans egne penge

Grundlaget for Mærsk Mc-Kinney Møllers magt i denne sag er naturligvis, at det er ham, der er giveren.

Det er det bare ikke. Det er en almennyttig fonds penge, han deler ud af, og denne fond er for en stor del opbygget af skattekroner. Det er langt hen ad vejen vores egne penge, han deler ud af – ud over at skatteyderne fremover skal betale 140 millioner kr. årligt for driften af operaen.

Normalt, når man giver gaver, så betaler man med de penge, man har tilbage, når man har betalt sin skat. Sådan er det ikke med denne gave, for her har Mærsk Mc-Kinney Møller lagt aktier ned i en familiefond, der ikke skal betale skat af aktiernes værdi.

Pengene er på den måde trukket skattefrit ud af A.P. Møller-koncernen. Sagt på en anden måde: Skulle Mc-Kinney Møller som privatperson give en gave på 2,5 milliard kr., skulle han sælge aktier eller hæve udbytter for 7,5 milliarder kr. og betale ca. 5 milliarder kr. i skat. Men den skat er undgået ved at give pengene til fonden. I øvrigt stammer værdierne i A.P .Møller først og fremmest fra olien og gassen ude i Nordsøen.

Skattefordele

En anden skattefordel er, at fonden kun betaler maksimalt 30% i skat af renter og udbytter. Som privatperson betaler man indkomstskat af renter og udbytter.

Og selv de 30% kan fonden undgå, for der er den særlige regel for fonde, at de gaver, fonden giver, kan trækkes fra i skat.

Fradraget er på 125%, altså større end gavebeløbet. Med en samlet byggesum på anslået 2,5 milliarder kr. kr. giver det et fradrag på over 3 milliarder kr. og en skattebesparelse i fonden på ca. 1 milliard kr.

Dernæst er der tildelt en helt usædvanlig momsfritagelse af byggeriet. Normalt ville et sådant byggeri have udløst moms, akkurat som det gælder ved f.eks. boligbyggeri. Imidlertid er der fundet et krumspring, så momsen kan spares – en besparelse på over 600 millioner kr.

Det er skattefordel oven på skattefordel, fordi der er brugt den fidus med at sende pengene via en fond. Men det er jo tydeligvis helt fiktivt, at pengene er sendt via en såkaldt almennyttig fond, for Mærsk Mc-Kinney Møller opfatter, og har kunnet opføre sig som om, at pengene var hans egne.

Men som det fremgår, er gaven betalt af os alle sammen på grund af disse skattefordele.

Vil ændre fondslovgivning

Vil man give en gave og selv bestemme over gaven, må det ske for de penge man har tjent og betalt skat af.

Sådan er det for alle almindelige borgere. Og sådan burde det også være for Mærsk Mc-Kinney Møller.

Enhedslisten vil derfor stille et beslutningsforslag om ændring af fondslovgivningen, så der ryddes op i de mange skattefordele, og så det som minimum bliver sådan, at vil man udnytte skattefordele i form af fonde, så skal man ikke samtidig have mulighed for at råde over fonden, akkurat som den var ens egne penge.

Frank Aaen er folketingssekretær i Enhedslisten – de rød-grønne.

Artiklen har tidligere været bragt i Rød-Grønne Linjer, Enhedslistens medlemsblad, nr. 15/2004.