Filmanmeldelse: En flue i junglen

Af modkraft

Hvad får en 21-årig kvinde til at gå i krig mod sit eget lands regering? Guerrilla Girl er en medrivende og gennemført dokumentarfilm, der lader beskueren leve sig ind i en kommende guerilla-soldats tanker, følelser og oplevelser.

Filmen er optaget af to danskere under et tre måneder langt træningsophold i Colombias jungle. Guerrilla Girl har lige haft premiere ved dokumentarfilm-festivalen CPH:DOX. Den kan fra den 14. november ses i biografen Vester Vov-vov i København.

Guerrilla Girl er en menneskelig historie fra virkelighedens Colombia, om en kvinde, der for to år siden besluttede sig for at blive guerilla soldat i oprørsbevægelsen FARC.

Det var noget, hun havde tænkt over længe. »Det her handler om ikke om at forlade jer, men om at indlede et anderledes liv, hvor kærligheden kommer til udtryk gennem den daglige kamp«. Sådan skrev den 21-årige Isabel i et brev til sine forældre. Hun forlod sit hjem i en storby i Colombia, indstillet på, at hun måske aldrig ville se sine forældre, venner, søskende og kæreste igen.

Efter en flere dage lang vandretur gennem junglen, ad skråninger og smalle mudrede stier, ankommer hun til en hemmelig træningslejr. Ved daggry træder hun ind i kommandantens telt, klar til at forpligte sig til den væbnede kamp mod Colombias regering. Om nødvendigt for resten af livet.

Et dansk filmhold fulgte hende og filmede gennem de næste tre måneder Isabels forvandling til guerilla-soldat i en FARC’s træningslejre. Resultatet er blevet en gennemført »flue-på-væggen«-film, som ikke er til at ryste af sig.

Der er ingen speak, interviews eller anden indblanding fra filmholdets side. Den generaliserer ikke om de komplicerede politiske og historiske sammenhænge, der ligger bag krigen i Colombia. Og den blander sig ikke i diskussionen om, hvorvidt man skal kalde FARC terrorister eller frihedskæmpere.

I stedet viser den os nogle udvalgte optagelser af nogle af de mennesker, det handler om. Den overlader det til beskueren selv, at danne sig et indtryk ud fra de medvirkendes handlinger og ord.

Det er næsten som om man selv er i junglen, når man overværer, hvordan Isabel lærer at dræbe og slagte en ko, hvordan hun bygger lejr eller sniger sig i formation gennem junglen. Eller at man er til stede, når hun løber rundt med et trægevær og råber ”bang, bang, bang”.

Man kan ikke undgå at leve sig ind Isabels følelser, tanker og oplevelser. Kameraet går tæt på, når hun for eksempel skriver breve hjem til forældrene, mens man hører hende selv læse højt. Eller når hun tager sig en tuder efter at være blevet irettesat for ikke at følge en ordre.

På dødslisten

Gennem Isabel og hendes samtaler med de andre i træningslejren får man indblik i, hvad det vil sige at leve i et krigshærget land med massiv fattigdom og undertrykkelse.

»De siger, at du gerne må udtrykke dig og involvere dig. Men når du så gør det, bliver du fængslet, forsvinder, eller bliver slået ihjel«, siger hun til en veninde en aften ved bålet.

Isabel var aktiv i en studiegruppe på universitetet, som fik advarsler på grund af sin kritik af regeringen. Da en fra studiegruppen blev fængslet, og Isabel hørte, at hun selv var på »dødslisten«, syntes hun, at hun stod mellem to valg: At blive politisk flygtning eller melde sig til FARC.

»Jeg ville ikke vente til der skete noget«, siger Isabel.

Shampoo-krisen

De kommende guerilla-soldater, med vidt forskellig baggrund og uddannelsesniveau, undervises i marxistisk ideologi, våbentræning og prævention. En af timerne slutter læreren af med ordene: »I har forpligtet jer til døden. Der er ingen vej tilbage«.

Krigens virkelighed virker dog til tider fjern for Isabel og de andre kommende guerilla-soldater, når de fjoller rundt, flirter, holder fester og generelt opfører sig lige så umodent som alle andre på deres alder.

For eksempel bliver Isabel uvenner med sin bedste veninde, fordi denne har taget hendes shampoo uden at spørge. Og som om det ikke var nok: »Min sæbe, mit toiletpapir, mine bind. Det hele er væk, fordi det tilhørte folket. I dag blev jeg nødt til tørre mig bagi med blade!«, siger en fortørnet Isabel.

På trods for den lidt poppede titel er Guerrilla Girl en troværdig og menneskelig film, som giver et nuanceret indtryk af Isabel og af livet i træningslejren. Den viser os en virkelighed, der ikke kan koges til et spørgsmål om, hvorvidt FARC er terrorister eller frihedskæmpere.

Det, man undrer sig mest over ved filmen, er, at den overhovedet har kunnet lade sig gøre at lave. Filmen er optaget af Frank Poulsen, der i oktober 2003 tog afsted til Colombia sammen med sin ven Johannes T. Jensen, der skulle fungere som assistent og tolk. Som de første nogensinde, fik de to lov til at filme i en af FARC’s hemmelige træningslejre.

Guerilla Girl er nomineret til årets bedste debut på den internationale dokumentarfilm-festival i Amsterdam (IDFA), som finder sted i slutningen af november. Filmen er produceret af Zentropa Real i samarbejde med Rumko Enterprises. Sidstnævnte har i øvrigt sit udspring fra Mediesyndikatet Monsun ApS, der også står bag Modkraft.dk.

Thomas Hansen er journalist på Nørrebros lokalavis PåGaden.