Eje eller leje i Farum

En kontroversiel lov om salg af almene lejeboliger er på vej til Østre Landsret. Det er sket efter, at Arbejdernes Andelsboligforening (AAB) har lagt sag an mod Farum kommune og Socialministeriet. AAB er utilfredse med, at Farum kommune og Socialministeriet har givet grønt lys for, at AAB’s 146 lejeboliger i Fuglsangpark i Farum kan sælges til lejerne.

Formand for AAB, Peter Hjorth, vil have rettens ord for, at boligerne ikke kan sælges uden AAB’s accept.

»Vi har stævnet Farum Kommune og Socialministeriet for at få dom for, at et salg vil være ugyldigt. Det er AAB, der ejer boligerne, og derfor skal vi være med til at beslutte, om de skal sælges. Vi vil ikke acceptere, at det sker hen over hovedet på os«, siger Peter Hjorth.

Farum kommune og Socialministeriet henholder sig til en lov, som trådte i kraft den 1. januar i år. Den giver som en forsøgsordning frem til udgangen af 2007 lejere mulighed for at købe deres lejebolig. Også selvom de boligforeninger, der står som ejere af boligerne, ikke vil sælge.

Loven blev efter mere end to års intens politisk debat vedtaget af et flertal i Folketinget bestående af regeringen og Dansk Folkeparti. De mener, at et salg af almennyttige boliger kan være med til løse nogle af problemerne i de socialt belastede ghettoer.

Alle øvrige partier stemte imod loven. De kaldte den »et ideologisk korstog«, »en udhuling af velfærdsstaten« og »en del af regeringens plan om at sælge danskernes hverdag«.

Lejerorganisationerne kritiserede også loven. Den vil gøre et skævt boligmarked endnu skævere, advarede de. Boligselskabernes Landsforening (BL) lovede, at hvis en af deres medlemsforeninger ville lægge sag an ved et konkret salg, så ville de, BL, støtte sagen.

Det er sket nu.

83 vil købe

I Fuglsangpark i Farum har beboerne i 83 af de 146 lejeboliger skrevet under på, at de gerne vil købe deres lejeboliger og omdanne dem til ejerboliger. Socialministeriet, der administrerer loven, og Farum kommune har sagt god for handlen.

At det er et flertal af beboerne i Fuglsangpark, der vil købe lejeboligerne, gør ikke indtryk på AAB-formand Peter Hjorth.

»Vi vil have en bred og alsidig almen boligsektor. Det er Fuglsangpark med til at sikre. At beboerne i Fuglsangpark så vil købe deres boliger, bekræfter bare, hvad vi hele tiden har sagt: Det vil være de bedste almene boliger, som de bedst stillede lejere vil købe i forventning om at tjene nogle hurtige penge på det prangende boligmarked«, siger Peter Hjorth.

Fuglsangpark hører til blandt de mest attraktive almennyttige boliger. En lav rækkehusbebyggelse med store grønne fællesarealer og små private haver til dem, der bor i den nederste af de to etager. I alt 146 lejeboliger på mellem et og fem værelser, flest med tre værelser til godt 8.500 om måneden. Og en ventetid på over 20 år.

At det blev Fuglsangpark i Farum, der skal agere prøveklud ved retten, er ikke overraskende. De attraktive og relativt dyre lejeboliger har de økonomisk bedst stillede lejere, som også har råd til at købe deres lejebolig. Samtidig er det de attraktive lejeboliger, som boligforeningerne helst vil beholde. Det er en god indtægt, og så sikrer de, at boligforeningerne har et bredt udbud af almene boliger.

Principielt nej

Rigmor Vestergaard er en af beboerne i Fuglsangpark. Hun har boet der i de sidste tyve år, og er en af dem, der ikke vil købe.

»Jeg har sagt nej af principielle grunde. Jeg synes ikke, at man skal sælge ud af almennyttige boliger. Der er ikke for mange af dem, i hvert fald ikke i det her område. Men så er jeg jo også en halvgammel kone, der er ved at gå på pension, så jeg har alligevel ikke råd til at købe min egen bolig«, siger Rigmor Vestergaard.

Hun synes, at det er »glimrende«, at AAB har anlagt sag.

»Jeg har ikke noget imod, at folk køber deres egne boliger, men det skal ikke være de almennyttige. Og jeg kan også godt forstå, at folk gerne vil købe. Der står jo friværdi i alles øjne i øjeblikket. Men et salg af de almennyttige boliger vil føre til mere ulighed. Det kan ikke undgås, og det vil jeg i hvert fald ikke være med til«, siger Rigmor Vestergaard.

Peter Hjorth, formand for AAB, frygter også for en social slagside. Beregninger, som AAB har foretaget, viser, at det ikke kun er ved købet af lejeboligen, at der skal mange penge på bordet. Huslejen vil i langt de fleste tilfælde også stige.

»Vi frygter, at det vil få negative sociale konsekvenser og føre til en øget ghettoisering af boligmarkedet, hvis loven ikke laves om. At de mest attraktive lejeboliger efterhånden bliver solgt som ejerboliger, mens der i de resterende lejeboliger kommer en koncentration af socialt belastede mennesker. Det vil vi ikke medvirke til«, siger Peter Hjorth.

Men AAB frygter ikke kun en ghettoisering. Hvis der for alvor kommer gang i salget af de almene boliger, vil der opstå mangel på boliger til de svageste grupper, mener AAB. Det er Københavns kommune, som er skrækscenarium for den vision.

Fra 1994 til i dag har Københavns kommune solgt omkring 40.000 kommunale udlejningsboliger til enten ejer- eller andelsboliger. De boliger har Københavns kommune siden manglet, da flere og flere borgere er blevet henvist til almene boliger. Det har betydet, at enlige med børn, der stod uden tag over hovedet, har måtte vente flere måneder på en bolig. I ventetiden har de været indlogeret på hoteller og herberger.

Boligmarkedet skyld i ulighed

Boligmarkedet er i dag en af de faktorer, der bidrager mest til uligheden i samfundet. Det er en af konklusionerne i en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget. Analysen viser, at uligheden i Danmark er steget inden for de seneste år, og at den øgede ulighed først og fremmest skyldes boligmarkedet.

Økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mikkel Baadsgaard siger til Ugebrevet A4, at »husprisernes himmelflugt er den vigtigste forklaring på stigningen i uligheden. Det er især folk med høje indkomster, der bor i de store huse, som stiger mest i værdi. En anden forklaring er skattestoppet på ejendomsværdiskatten, som også gavner de høje indkomster«.

Mens folk med høje indkomster har nydt godt af stigende huspriser, er det lige omvendt for de fattigste ti procent af danskerne.

»Folk med lave indkomster bor sjældnere i ejerboliger og får ikke andel i værdistigningerne«, siger Mikkel Baadsgaard.

Analysen viser at den rigeste tiendedel af danskerne i 2003 øgede deres disponible indkomster med 1,3 procent, mens indkomsterne for den fattigste tiendedel faldt med 1,9 procent.

Peter Hjorth kan på baggrund af den udvikling godt forstå, at »nogle lejere stiller spørgsmålet: Hvorfor deltager vi ikke i forbrugsfesten?« – og at svaret for dem bliver, at købe deres lejebolig med udsigt til friværdi og gevinst ved et senere salg.

Fakta

• Loven om at lejere kan købe deres lejebolig er et treårigt forsøg, som skal evalueres ved udgangen af 2007.

• Kun almene familieboliger, der er over 15 år gamle, må sælges. Ungdomsboliger og ældreboliger må ikke sælges.

• Boligerne skal sælges til markedspris som ejerbolig, men køberen kan optage et rente- og afdragsfrit lån på 30 pct. af prisen. Lånet skal først betales tilbage, når køberen videresælger sin bolig.

• Salget skal besluttes af et flertal af beboerne på et almindeligt beboermøde i foreningen. Hvis der er flertal for et salg, skal der etableres en ejerforening bestående af de enkelte ejere, som har købt deres bolig, samt den tilbageværende almene boligafdeling. Det vil være ejerforeningen, som skal træffe beslutninger om anliggender af fælles betydning for såvel de nye ejere som de hidtidige lejere. Alle boligafdelingens fællesarealer overgår til den nye ejerforening. Både kommune og Socialministeriet skal godkende salget.

• Hvis et boligselskab vil sælge sine boliger til lejerne, skal Socialministeriet godkende salget. Efterfølgende skal et flertal af beboerne godkende salget.

• En kommune kan modsætte sig et salg, hvis der i forvejen er solgt fem pct. eller flere af de lokale almene boliger.

Rasmus Burkal er medlem af redaktionen for tidsskriftet Salt. Her har artiklen tidligere været bragt.