Ya Basta!

I dagene 3.-5. februar afholdes det tredje danske sociale forum på Frederiksberg Gymnasium i København. Overskriften er ikke overraskende det optimistiske (men måske efterhånden lidt slidte) kampråb: En anden verden er mulig!

Forberedelsesgruppen, der omfatter folk fra SFU, Enhedslisten, IBIS, Mellemfolkeligt Samvirke m. fl., lokker med et ´brag af en politisk, social og kulturel begivenhed´ i ´forandringens, inspirationens og alternativernes navn´. På programmet er over hundrede workshops, debatter, film og koncerter. Kontradoxa ser her nærmere på programmet og det sociale forums baggrund og historie.

Kampen imod den nyliberale globalisering

Den nyliberale globalisering – bestræbelsen på at omskabe kloden til ét integreret (super)marked – har hærget verden siden 1970’erne og især siden Sovjetunionens kollaps omkring 1990.

Ideologien, der animerer dette giganteksperiment med Jordens befolkninger og miljø, er enkel:

Hvis koncernerne frigøres fra de lænker (i form af toldmurer, handelsrestriktioner, arbejdsmarkedslovgninger osv.), der angiveligt begrænser deres udfoldelsesmuligheder, skabes der mere økonomisk vækst til gavn for alt og alle. Den nyliberale globalisering, sådan lyder fortællingen, er et projekt, der handler om at skabe en rigere, friere og fredligere verden.

Ifølge kritikerne taler virkeligheden imidlertid et andet sprog. Når erhvervslivet, herunder især de store multinationale selskaber, frit kan forfølge deres økonomiske interesser, så lider befolkningerne, miljøet og demokratiet. Ikke alene byttes der om på samfund og marked forstået på den måde, at vi går fra at have et samfund indeholdende et marked til et marked, der – måske – indeholder et samfund.

De værn – i form af fagforeninger, velfærdsstater osv. opbygget igennem hundrede års social kamp – der beskytter arbejdere, småbønder, familier, kulturer, indfødte folk og miljøet imod den rå, endeløse kapitalakkumulation nedbrydes. Ofte på umærkelige og glidende måder, der vækker mindst mulig modstand, og som får folk til at tænke: ´Væk med efterlønnen, nå ja, det overlever vi jo nok´.

Fra World Social Forum til Danmarks Sociale Forum

Det civilsamfund, der trues af den nye, globale kapitalisme, er imidlertid begyndt at kæmpe imod. Op igennem 1990’erne kan man iagttage, hvordan en ny, global venstrefløj gradvis tager form. Den nyliberale kapitalstats forskellige initiativer – f.eks. skabelsen af en Nordamerikansk Frihandelszone (NAFTA) i 1994 og den voldsomme nedskærings- og privatiseringsbølge i Frankrig i 1995 – mødes af voksende folkelig modstand, der i erkendelse af problemets globale dimension samler sig i en modstand mod især den nye verdensordens ´regeringsinstitutioner´ og deres politik: Verdensbanken, WTO, IMF, G8.

Således er det også netop et møde i WTO i Seattle i 1999, der fører til den endelige fødsel af den bevægelse af bevægelser, der kæmper imod den nyliberale globalisering og for en anden og bedre verden.

Kendetegnende for globaliseringsbevægelsen er måske især to ting. Som talen om en bevægelse af bevægelser indikerer, er den mangfoldig eller sammensat. Onde tunger vil sige, at den udgør et sammenrend af tilfældige grupper – økoflippere, fagforeninger, anarkister, kvindesagsforkæmpere, småbønder fra de fattige lande osv. – der hverken har folkeligt mandat eller fælles projekt. Selv hævder bevægelsen, ikke overraskende, at dens mangfoldighed er en styrke og afspejler den nye kamps kompleksitet.

Den nye arena

Hvor den ´gamle´ kamp, arbejderbevægelsens kamp, groft sagt begrænsede sig til fabrikken, er den nye, globale kapitalisme kendetegnet ved, at den gennemtrænger samfundet i alle dets dimensioner. Følgelig er kampen blevet diffus, og dens arenaer omfatter udover fabrikken også marken, kontoret, boligområdet, skolen, kulturen, medierne og universitetet.

For det andet mener bevægelsen at have taget ved lære af den skæbne, der overgik arbejderbevægelsen, som opbyggede store, centralistiske organisationer i form af fagforeninger og massepartier i forsøget på at kunne matche kapitalens magt. Udover mangfoldighed og forskellighed er nøgleordene således decentralisme, horisontale netværk og selvorganisation, og ´sværmen´ er en hyppigt anvendt metafor, når folk skal beskrive bevægelsens åbne, flydende og fleksible ´organisationsform´.

Paradoksalt nok, kan man sige, er bevægelsen således igen i færd med at kopiere kapitalen (eller også er det omvendt), der jo også, i hvert fald ifølge managementteorierne, stræber efter at øge sin mobilitet og fleksibilitet gennem opløsningen af hierarkiet.

Et åbent mødested

Hvordan agerer et netværk eller en ´sværm´ af internt forskelligartede bevægelser som en samlet, slagkraftig enhed? Dette, én af den unge globaliseringsbevægelses centrale udfordringer, er søgt løst gennem bl.a. oprettelsen af World Social Forum, der blev afholdt første gang i Porto Alegre i Brasilien i 2001.

Filosofien er, at når bevægelsen hverken kan eller ønsker at opbygge en traditionel organisation med fast formålserklæring, hovedkvarter og en centralledelse, der udsteder kommuniker i vi-form, så må man skabe et åbent mødested, hvor de kæmpende mødes og diskuterer og i fællesskab udvikler nye politik- og aktionsformer. World Social Forum (og Danmarks Sociale Forum) er netop dette åbne mødested.

World Social Forum, der nu har været afholdt i alt fire gange, har inspireret til oprettelsen af først European Social Forum og altså også Danmarks Sociale Forum (og en masse andre nationale fora). Det sidste blev afholdt første gang i 2003 og igen i 2004, hvor der deltog omkring 1.000 mennesker. I år lover arrangørerne et endnu større, bredere og flottere arrangement.

Kamppladser

Bladrer man sig vej igennem det omfattende program, er antallet og diversiteten af workshops slående. Man kan deltage i workshops om økolandsbyer, menneskehandel anno 2006, den hjemlige kulturkamp, palæstinensernes kamp imod muren, EU-forfatningen og alternativer til den økonomiske globalisering.

Det er muligt at identificere et antal overordnede, gennemgående temaer, der reflekterer de forskellige kamppladser. Et af de gennemgående temaer er således markedsgørelsen af kulturen og herunder forskningen og uddannelsen. Det moderne erhvervsliv, der i stigende grad producerer viden, kommunikation, billeder, betydninger, affekter og oplevelser, har forelsket sig i kulturen og dens institutioner og arbejder hårdt og målrettet på at underkaste den markedets logik og værdier. Men hvad betyder det for den kritiske tanke? For hvis skyld uddanner vi os – livets eller erhvervslivet? Og hvad sker der, hvis uddannelse bliver en vare?

Et andet, gennemgående tema er ikke overraskende situationen i Mellemøsten og herunder især krigen i Irak, der tvinger os til at spørge, om det ikke – i stedet for at tale om globalisering (der har en klang af pluralisme) – er mere korrekt at tale om en ny imperialisme. En række workshops tematiserer tilstødende problematikker, bl.a. USA’s brug af tortur, krigen mod terror og demokratiet og racisme, asylcentre og menneskerettigheder i dagens Danmark.

Et tredje er nyliberaliseringens pres på velfærdsstat, fagforeninger og demokrati. Hvordan kan fagbevægelsen agere i en verden, hvor kapitalen rejser let og ubesværet på første klasse kun iført habit og bærbar PC? Hvordan har Foghs politik påvirket den danske velfærdsstat? Og hvordan udvikler vi mere dialogbaserede demokratiformer i en tid, hvor de politiske massepartier er i krise?

Mere ´klassiske´ globaliseringstemaer som frihandel, WTO og international udvikling flyder også godt i programmet ligesom EU og kvindekampen, der tages op i en lille håndfuld workshops. Endelig er der et større antal workshops, som på forskellige måder kredser om det for det sociale forum og globaliseringsbevægelsen så centrale spørgsmål om den anden mulige verden.

En række workshops, der beskæftiger sig med økolandsbyer og bæredygtig økonomi, kan måske bidrage til at udfylde visionen om et ´postkapitalistisk´ samfund. En anden mulig anden verden kan også vise sig at ligge gemt i socialismen. En workshop, den sidste der skal nævnes her, spørger meget passende, hvad socialisme kan og bør betyde i det 21. århundrede?

Niels Fastrup er cand.scient.soc.

Læs hele programmet for Danmarks Sociale Forum 2006 på www.socialforum.dk

Læs artiklen »En øjenåbner til det progressive Danmark« på Modkraft

Deltag i debatten om Danmarks Sociale Forum på Modkraft

Se Tidsskriftcentrets emneliste om Danmarks Sociale Forum 2006