Anmeldelse: Ondt i røven

Man kan have ondt i røven over meget; finansloven, landbrugsstøtten, højreorienterede, venstreorienterede, indvandrere, bøsser, eksperter, dildoer og tynd mave. Listen er uendelig. Sidste år udkom bogen Ondt i røven. Bogen er skrevet af bøsser, men den handler ikke kun om bøsser - den handler også om det samfund, vi alle er en del af.

Ondt i røven består af en lang række korte tekster, hvoraf en del har været trykt i Panbladet, som udgives af Landsforeningen for bøsser og lesbiske. Bogen har undertitlen Folk der har ondt i røven over bøsser - Bøsser der har ondt i røven over folk. Store dele af bogen beskæftiger sig med forholdet mellem bøsser og heteroseksuelle eller bøsser og systemet. En del af den kritik, som skitseres i bogen, går dog på bøsser, og den lange undertitel kunne udvides med: Bøsser der har ondt i røven over bøsser.

Spredehagl

Ifølge de to forfattere, Mads Ted Drud-Jensen og Sune Prahl Knudsen, handler bogen om bøsser og bøsseri. Formålet er at slå hul på konsensus. Deres tilgang til emnet "ligger i et krydsfelt mellem en politisk, akademisk og aktivistisk tilgang til tingene".

Bogen er inddelt i tre hovedafsnit ”Statsautoriseret pænhed og uartige bøsser”, ”Integration til status quo” og ”I velhaveriets glittede skygge”. Afsnittene giver en vis emneafgrænsning, men som læser føles det som om, der skydes med spredehagl. Det gør det svært at ligge én vinkel i en anmeldelse. Det er fristende at slå ned på enkelte temaer, enkelte anekdoter, enkelte afsnit eller løsrevne udsagn.

Københavns Kommune hetzer friluftsbøsser

Ondt i røven vil blive læst meget forskelligt, alt efter hvem modtageren er. For undertegnede var der flere øjenåbnere i afsnittet ”Statsautoriseret pænhed og uartige bøsser”. Som et gennemsnitsoplyst menneske var jeg bevidst om enkeltpersoners og højreorienteredes aktioner og udfald mod homoseksuelle. Jeg var bevidst om en vis homofobi i lovgivning og i administrationen.

Men det overraskede, når jeg læste om Københavns Kommunes og politiets bevidste hetz mod friluftsbøsser i Ørstedsparken og Fælledparken. Kun for at opdage, at vejdirektoratet var ude i samme ærinde på landets restepladser - endog på baggrund af opdigtede klager og bevidste løgne.

Det overraskede ikke så meget, at de forskellige administrationer er ude i et tvivlsomt ærinde. Det overraskende er, at de gør det og kan gøre det uden, at det får konsekvenser. Måske er det, fordi mørkemænd og sorte kræfter har fået et godt tag i landet, og fordi opinionen ikke stiller sig på de marginaliseredes side. Den forskellighed, der skal værnes om i det officielle Danmark, er den der indordner sig under tidens neoliberale og nationalkonservative regime. Passer vi (hvem vi så end er) ikke på, ender det med, at alle de samfundsforbedringer, der er vundet gennem kamp i det 20. århundrede, stille og roligt rulles tilbage.

Klasseforskel på bøsser

Modsætningerne findes ikke kun mellem bøsser og de mere eller mindre bevidste homofober, eller mellem homoseksuelle og heteroseksuelle. Der er også en vigtig forskel mellem på den ene side de pæne middelkassebøsser, der indordner sig under samfundets normer, og på den anden side de fattigere bøsser og bevidste queers.

Der kan hældes nok så mange modeord som videnssamfund, multikultur eller mangfoldighed på samtidsanalysen, men klasseforskellene består.

Queer

Begrebet queer og queerteorien optræder flere gange i bogen. Queerteorien kritiserer heteronormaliteten. Ifølge teorien betragtes alle former for seksualitet som sociale konstruktioner - altså også heteroseksualiteten. Alt hvad der er normalt er magtudøvelse, hvorfor udøvelse af heteroseksualitet er et anslag mod homoseksuelle.

Desværre er bogen for fragmentarisk og rodet til at undertegnede kan danne et billede at forfatternes holdning, deres teoretiske apparat og dermed komme med en saglig kritik. Queerteorien rummer spændende perspektiver, og det kunne passende blive emnet for senere artikler på dette site. Redaktionen er hermed opfordret til at tage fat.

Ikke noget kønt syn

Hvad bogen gør godt er at give et billede af Danmark set gennem Mads Ted Drud-Jensen og Sune Prahl Knudsens øjne. Det er ikke noget kønt billede. 25 år efter at Sundhedsstyrelsen fjernede homoseksualitet fra listen over sygdomme, er vi ikke nået så langt, som vi gerne vil bryste os af ved højtidelige lejligheder, eller når vi skal lege korsriddere for menneskerettigheder ude i den store verden. Registreret partnerskab og bøsseri i det private er okay, men i det offentlige rum skal vi alle helst være ens og ikke afvige fra den hvide middelklasses heteroseksuelle hegemoni.

Drud-Jensen, Mads Ted og Sune Prahl Knudsen: Ondt i røven : Folk der har ondt i røven over bøsser - Bøsser der har ondt i røven over folk. Høst & Søn. 172 sider. ISBN: 87-14-29862-7.