Det ’polske’ spøgelse og de faglige udfordringer

Vitus Berings Alle i Klampenborg. En pæn adresse i et pænt kvarter nord for København. Her ligger der en række villaer i den dyrere ende af priskataloget.

Foran et af husene er der en eftermiddag i slutningen af januar aktivitet ud over det sædvanlige. Røde fagforeningsfaner foldes ud. En megafon tændes, og der bliver både holdt taler og sunget i den sene eftermiddags vintermørke.

Anledningen er, at indehaveren af villaen skylder nogle af deltagerne i protesten foran hans hus, penge. Mange penge.

Blandt deltagerne er ud over fagforeningsaktive også en lille gruppe polske håndværkere, som husejeren har snydt for adskillige tusinde kroner.

Ifølge næstformanden for Malernes Fagforening i København, Bo Rosschou, så drejer det sig om 2,1 millioner kroner for hele den gruppe af håndværkere, som de fremmødte polakker er repræsentanter for.

»Denne sag drejer sig ikke kun om de polakker, som vi kører sag for i øjeblikket. De udgør kun en del af en større gruppe på 30, som har arbejdet for Trio Huse«, siger han ifølge BS Nyhedsbrev, som udgives af Byggefagenes Samvirke i København.

Trio Huse, der ejes af dansk-polakken Jaroslaw Henryk Thomsen, er et af de talrige småfirmaer, som har gjort det til deres særkende at kunne skaffe polske håndværkere til at løse en bred vifte af byggeopgaver.

Bo Rosschou har igennem længere tid forsøgt at kortlægge disse firmaers aktiviteter for at få dem overenskomstdækket.

Det billede, der tegner sig, er et uigennemskueligt fletværk af selskaber og firmaer, som bliver oprettet og nedlagt i et væk. Her arbejder – på lovlige og ofte også ulovlige vilkår – en underskov af håndværkere fra Østlandene.

Fire brødre og den manglende løn

En af polakkerne, Bogdan Gogoc, fortæller denne dag sin historie: »Jeg var ansat sammen med mine tre brødre, og vi føler, at vi blev behandlet som slaver. Vi har aldrig modtaget den løn, som var lovet os«.

Gogoc fortæller videre, hvordan han og de andre polakker måtte arbejde under deres eventyr i Danmark. Det var arbejdsdage på 12-14 timer, syv dage om ugen i månedsvis. Det var indkvartering i soveposer på gulvet i overfyldte lejligheder, og det var kraftige anbefalinger om ikke at kontakte fagforeningen.

»I den første samtale med min arbejdsgiver fik jeg instrukser om, at jeg ikke skal tale og samarbejde med fagforeninger«, siger han.

Sagen om de manglende lønninger til polakkerne er ikke ukarakteristisk for den situation, som de faglige organisationer på byggeområdet har oplevet efter optagelsen af de nye EU-lande i maj 2004.

Byggefagenes Samvirke er et netværk af fagforeninger i det storkøbenhavnske område, som alle har med organiseringen af bygningshåndværkere at gøre.

I medlemsorganisationerne er arbejdet med at få organiseret og tegnet overenskomster for østarbejdere på job i Danmark en af de højst prioriterede opgaver.

Cirka 4.000 østarbejdere i Danmark

Oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at der – opgjort på baggrund af Udlændingestyrelsens udstedelse af opholdstilladelser – er cirka 4.000 østarbejdere på job i Danmark.

Tallene viser, at det i langt overvejende grad er inden for ’det grønne område’, altså landbrug og gartneri, der bliver brugt østarbejdskraft. Men også byggeområdet er aftagere af arbejdskraft, som især kommer fra Polen og Litauen.

Hertil kommer, at fagbevægelsens vurderer, at der ud over disse officielle arbejdstilladelser, som udstedes til virksomheder, er tale om en ikke ubetydeligt brug af arbejdskraft på et illegalt marked. Det er i sagens natur vanskeligt at få et overblik, som med nogenlunde sikkerhed kan vise, hvor stort denne del af arbejdsmarkedet er.

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af en rapport fra konsulentfirmaet Rambøll Management konkluderet, at tilgangen har været begrænset:

»Der har ikke været balanceproblemer på arbejdsmarkedet. Tværtimod har østarbejderne været med til at sikre, at brancher med begyndende flaskehalse, har kunnet fastholde produktion og beskæftigelse. Det er der grund til at glæde sig over«, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og påpeger, at i en situation, hvor der er arbejdskraftmangel, »er det kun positivt, at der er kvalificeret arbejdskraft, som vi kan trække på, når bare de arbejder på danske vilkår«.

Myter om polakjagt

I byggefagenes fagforeninger oplever man, at man skal slås med myter om, at fagforeningerne er ud på at holde ’polakkerne’ ude af landet for at forhindre dem i at komme ind på arbejdsmarkedet.

Men det er ukorrekt, sagde Palle Bisgaard, formand for bygningsgruppen i Træ-Industri-Byg i København, da han i november sidste år i forbindelse med en konference forklarede om problemerne, som han og fagforeningerne slås med:

»Jeg er godt klar over, at det ikke helt passer ind i den historie, som visse medier og byggebagmænd gerne vil have fortalt, nemlig at vi er ude på at smide ’polakkerne’ ud af landet. Men det er forkert. Vi har intet problem med vores udenlandske kolleger«, fortalte han.

»Det eneste vi siger, er, at skumle bagmænd og pengegriske ’forbrugere’ ikke skal have lov til at udnytte folk, underbetale dem og skalte og valte med deres liv og helbred. For det er sådan, det foregår mange steder i dag rundt om på villavejene, i sommerhusområderne og hvor der ellers skal bygges om, fordi folk har fået friværdi mellem hænderne«, sagde han.

»Det er fint, at få bygget. Det skal bare ske på ordnede og lige vilkår. Vi har bygget vores overenskomstsystem op igennem mere end hundrede år. Det vil vi ikke sidde med hænderne i skødet og se smuldre, blot fordi en lusket byggematador vil score kassen på at udnytte vores kolleger fra østlandene«, sagde Palle Bisgaard.

Forskydning

I dag er det faglige ’billede’ ifølge formanden for Byggefagenes Samvirke, Anders Olesen, sådan, at den målsætning, som samvirket havde sat sig, nemlig at der ikke skulle kunne afsluttes noget større byggeprojekt i København, uden at der var tegnet overenskomst, holder.

Men med åbningen for østhåndværkere er der sket en forskydning af det faglige arbejde. Det er ikke strømmet ind med østfolk på alle store byggepladser. Ikke at det ikke har været forsøgt via underentreprenører at få arbejde udført af firma, som ad kringlede veje har hentet ’polakker’ til landet.

Men de større entreprenører siger, at de – for at sikre ro om opgaverne – har lagt sig fast på en linje, hvorefter de kræver af underentreprenører, at de som forudsætning for at få kontrakter på byggepladserne, skal garanterer, at deres ansatte følger overenskomstforholdene.

Det har flyttet fokus for det faglige arbejde.

Carsten Hansen, faglig sekretær i Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, fortæller, at fokus nu er flyttet fra de store byggepladser til villaveje, sommerhuse og private lejligheder.

Det er samtidig her, de mere gedulgte firmaer – som det, de polske håndværkere fra Vitus Berings Alle blev snydt af – opererer, og det er meget vanskeligt at følge alle de småfirmaer, som boltrer sig på det område.

Faldet i Berlin

På den konference, som byggearbejderne holdt i november, blev det organiseringsmæssige sat i internationalt perspektiv.

Sekretær i de tyske bygningsarbejderes forbund i Berlin, Gerd Kuske, fortalte her om udviklingen byggebranchen i Tyskland:

»Branchen har mistet rundt regnet 600.000 arbejdspladser. For øjeblikket er 340.000 bygningsarbejdere arbejdsløse. Tabet af arbejdspladser, som nu har stået på i ti år, fortsætter med uformindsket kraft. Der mistes flere arbejdspladser i de nye delstater end i de gamle«, sagde han.

»På alle områder krænkes overenskomster og lovbestemmelser. Vi må igen og igen konstatere, at arbejdsgiverne ansætter illegal arbejdskraft. De yder dermed et væsentligt bidrag til den ødelæggende priskrig, som udkæmpes på bekostning af de legale medarbejdere«, sagde Gerd Kuske.

For hovedstaden Berlin – som i kølvandet på Murens fald og genetableringen af byen om Tysklands hovedstad oplevede et enormt byggeboom – har udviklingen blandt de fagorganiserede håndværkere været således: I 1995 var der 50.000 håndværkere, og ti år senere var dette tal 10.065.

Entreprenør: Send flere polakker!

Nogenlunde samtidig med at bygningsarbejderne holdt møde, forberedte landets største entreprenør, MT Højgaard, et beskæftigelsesudspil, som skulle give genlyd med store overskrifter i erhvervspressen, da direktøren, Kristian May, gik ud og sagde:

»Indtil videre har vi oplevet en stor interesse i Polen for at komme til Danmark og lave et stykke arbejde. Mange af de polske håndværkere og håndværksfirmaer arbejder allerede i blandt andet Tyskland, Irland, Sverige, Østrig og England. De kender derfor allerede de kvalitetsmæssige krav til arbejdet, som vi stiller i Vesteuropa. Vi glæder os til at byde de første polske håndværkere velkommen på vores byggepladser«.

Denne melding fik sat gang i organiseringen af et netværk af ansatte i koncernen, som har ført til oprettelsen af en landsklub for alle faghåndværkere i MT Højgaard.

Formanden for det såkaldte BAT-kartel (som samler 150.00 medlemmer fra otte LO-forbund inden for byggeområdet), John Larsen, siger ifølge BS Nyhedsbrev:

»Vores største problem bliver at sikre, at der bliver betalt lige løn for lige arbejde. Derfor har vi brug for et netværk i koncernen«.

MT Højgaard har ikke officielt udtalt sig om oprettelsen af den nye fagklub, men direktør Kristian May har tidligere forklaret, at der vil blive tale om ansættelser efter gældende overenskomstvilkår.

Det er en melding, som byggesamvirkeformand Anders Olesen har noteret sig med følgende bemærkning om, at hvis ikke de polske kolleger fik lige løn for lige arbejde, »kan man dårligt fortænke os i den opfattelse, at May har andre hensigter med at hente håndværkere hertil, end han hævder – for eksempel at kollegerne skal bruges til at presse lønnen, her hvor vi skal til at forberede de næste overenskomster«.

Mads Bruun Pedersen er medlem af redaktionen for tidsskriftet Salt, hvor artiklen tidligere har været bragt.

Besøg Kontradoxas

debatforum