Hjerneflugt koster Afrika milliarder

Mange af verdens rige lande, herunder lande som USA, Canada, Storbritannien, Australien og New Zealand, er begyndt at lide under manglen på uddannet sundhedspersonale. Dette gælder især læger, sygeplejersker og jordemødre.

Som konsekvens er landene begyndt at headhunte blandt andet afrikansk arbejdskraft til de ofte underbemandede offentlige sygehuse og klinikker.

I flere rige lande er op mod en fjerdedel af det medicinske personale hentet i verdens fattigste lande.

Denne import af uddannet medicinsk personale har omfattende konsekvenser for de afrikanske lande. Flere af landene har i en årrække forsøgt at prioriterer netop uddannelse af medicinsk personale til de store sundhedsmæssige problemer som landene lider under.

Det gælder blandt andet underernæring og sygdomme som aids, malaria og tuberkulose.

Den fattige del af verden er med andre ord begyndt at betale for de vestlige regeringers manglende prioritering af uddannelse og sundhed for deres befolkninger.

4,3 millioner mangler

Ifølge en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen WHO med titlen »Working Together for Health« har dette i høj grad været medvirkende til at verdens 57 fattigste lande, hvoraf størstedelen befinder sig i Afrika syd for Sahara, i dag mangler omkring 2,4 millioner læger, sygeplejersker og jordemødre.

På verdensplan vurderer organisationen, at der i mangler hele 4,3 millioner sundhedsmedarbejdere, hvilket efterlader mindst 1,3 milliarder mennesker uden adgang til den mest basale sundhedspleje.

I følge WHO har det ikke kun katastrofale konsekvenser for verdens fattige lande. Også fattige i verdens rige lande lider under denne mangel.

Konsekvenser

Konsekvenserne for landene i Afrika syd for Sahara er omfattende som følge af den udbredte hjerneflugt. Alene blandt læger forlader op mod hver fjerde regionen efter endt uddannelse eller vender ikke tilbage efter endt uddannelse i udlandet.

Et af de største problemer med manglen på læger og sygeplejersker er, udover de sundhedsmæssige konsekvenser for landene, at det samtidig rammer hårdt både socialt og økonomisk.

I lande, hvor en stor del af befolkningen er så syg af aids eller malaria, at den ikke kan arbejde, og en tilsvarende stor del af befolkningen må blive hjemme for at pleje syge familiemedlemmer, er arbejdsstyrken ofte stærkt reduceret.

Store dele af arbejdskraften mangler dermed og virksomheder og forretninger kan ikke arbejde for fuld kraft.

De økonomiske konsekvenser for landene er voldsomme. De mange sygdomme og den udbredte mangel på medicinsk personale betragtes af flere FN-organer som en af de største hindringer for udvikling for landene.

Arbejdskraft

Det er ikke kun sundhedssektoren i de fattige lande, som rammes af hjerneflugten. Hjerneflugt er også yderst udbredt i andre professioner.

Specielt uddannede ingeniører og forskellige former for teknisk- og administrativt personale forlader i disse år det sub-afrikanske kontinent.

Det efterlader ofte både de statslige og private virksomheder uden ansatte med de nødvendige kvalifikationer - blandt ansatte der i forvejen er under pres, da en stor del af arbejdsstyrken i flere lande er for syge til at arbejde eller bliver hjemme for at passe familiens syge.

Fremtiden

De penge der investeres i uddannelse går dermed ofte tabt og efterlader hårdt trængte befolkninger, virksomheder og økonomier.

Samtidig bliver de afrikanske stater i stigende grad afhængige af udenlandsk ekspertise og arbejdskraft og fastholdes dermed i deres afhængighed af den vestlige verden.

For at fylde hullet med den manglende arbejdskraft har landene i Afrika syd for Sahara derfor været nødsaget til at ansætte hele 150.000 udenlandske professionelle til en betaling på omkring fire milliarder dollars om året.

Det er et beløb, der i stedet kunne have gået til sundhed og uddannelse.

Cuba afviger

Et af de få lande, der afviger fra denne triste statistik, er Cuba.

Siden 1960 har mere end 67.000 cubanske sundhedsarbejdere arbejdet i 94 lande. I dag er flere end 10.000 unge fra 43 lande i færd med at uddanne sig til læge i Cuba.

Blandt de grupper, der har modtaget undervisning og uddannelse i Cuba, er ikke kun mennesker fra verdens fattigste lande.

Også fattige fra USA, der ikke har haft råd og mulighed for at studere i hjemlandet, studerer i Cuba.

Flertallet af de lande, som Cuba sender sundhedsmedarbejdere til, er de fattige lande som lider under hjerneflugten og flere afrikanske lande er i dag afhængige af den cubanske hjælp.

Line Hammer Nonboe er journalist på avisen Arbejderen, hvor artiklen tidligere har været bragt

Artiklen har tidligere været bragt i avisen Arbejderen.

Kilder: Verdenssundhedsorganisationen, Reuters, Den Afrikanske Union

Fakta: