Kommentar: Fra tanke til faktura

”Nyliberalismens væsentligste kendetegn er en sammenblanding af stat og marked, hvor staten i stigende grad spiller en aktiv rolle for udbredelsen af markedet såvel inden for som uden for staten. I den sammenhæng betragtes universiteterne som vidensøkonomiens motor. Det er denne ideologi, som ligger bag udviklingen på universiteterne,” siger Peter Nielsen, adjunkt i samfundsvidenskab og politisk økonomi ved Roskilde Universitetscenter. Han mener, at ændringerne skal ses i lyset af en nyliberalistisk udvikling. På Danmarks Sociale Forum i foråret diskuterede han sammen med en række andre universitetsfolk udviklingen på universitetsområdet og alternativer hertil.

Ifølge Peter Nielsen ses nyliberalismens konsekvenser blandt andet gennem en øget erhvervsretning af uddannelse og forskning og i indførelsen af bestyrelser for de højere læreanstalter med eksternt flertal i form af erhvervsfolk.

Markedsbegreber gør deres indtog i forskningsverdenen, hvor udtryk som ”øget produktivitet” og ”effektivisering” i stigende grad præger forskernes hverdag.

Også de studerende påvirkes af den øgede fokusering på erhvervsmæssig nytte. Som eksempel på dette beskriver Johanne Schmidt-Nielsen, der læser på RUC, hvordan flere af hendes medstuderende fravælger fag som ”kritisk økonomi”, fordi det ikke vil tage sig godt ud på CV’et ved en fremtidig jobansøgning.

Blandt de studerende hersker der en forståelse af, at man må skynde sig gennem uddannelsen. Mange tager også ulønnede studiejob for at udbygge deres erhvervskompetencer.

Hvor blev kritikken af?

Men hvordan er det lykkedes at gennemføre så omfattende ændringer i universitetsverdenen uden en markant kritik fra forskere og studerende?

Dette spørgsmål dukker gentagne gange op i debatterne under Forum-aktiviteterne. En del peger på fraværet af Danske Studerendes Fællesråds (DSF) stemme i diskussionen og mener, at DSF i alt for høj grad har fokuseret indsatsen på at kritisere lovforslagenes detaljer frem for at angribe den overordnede tænkning.

Andre peger på den manglende alliance mellem forskere og studerende, uden hvilken kritikken har vanskeligt ved at opnå styrke.

En alternativ vision

Johanne Schmidt-Nielsen peger på, at hovedproblemet består i den ensidige fokusering på erhvervsmæssig nytte, som gennemstrømmer forsknings- og uddannelsespolitikken. At anvende begreber som ”nytte” og ”anvendelighed” som grundlag for forskningspolitikken er ikke i sig selv et problem. Det er i samfundets interesse, at forskning og uddannelse i vid udstrækning orienterer sig mod verdenen uden for universiteternes mure – eksempelvis ved at skabe kritiske og engagerede forskere og samfundsborgere.

Dette synspunkt bakkes op af Michael Søgaard Jørgensen, lektor ved Danmarks Tekniske Universitet, som peger på, at når der i lovforslag og universitetsstrategier tales om at fremme samarbejdet mellem universitet og samfund, er det i hovedsagen erhvervslivet – og ikke samfundet – der hentydes til.

Johanne Schmidt-Nielsen advarer forskere og studerende mod at fremstille sig selv som ”ofre” for udviklingen. I stedet bør de samarbejde bedre om formuleringen af en alternativ vision for udviklingen på universiteterne. En vision, der ikke kun beskæftiger sig snævert med vilkårene for forskere og studerende, men som også beskriver universiteternes rolle i et moderne samfund og demokrati. I den forbindelse vil en del af kampen utvivlsomt stå om definitionen på universiteternes ”samfundsmæssige nytte”.

Toke Haunstrup Christensen er studerende på Danmarks Tekniske Universitet.

Artiklen har tidligere været bragt i Tidsskriftet SALT.