Interview: I front mod fjenden i Nord

I Bolivia er Evo Morales, der er Aymara-indianer, for nylig kommet til magten. Din far- Ché Guevara - døde i kampen for at få indianerne til magten. Vil du sige, at din fars drøm er blevet opfyldt nu?

”Fars drøm – Ché’s drøm – var mere i retning af Simon Bolivar (1782-1830, venezuelansk frihedskæmper, red.) – altså et frit, samlet og uafhængigt Amerika. Så Bolivia er kun et led af en stor latinamerikansk kæde – men uden tvivl en vigtig begyndelse.”

Hvordan ser et samlet Amerika ud

”Som det vi er i gang med i Venezuela og Cuba i øjeblikket: Det Bolivarianske Alternativ i Latinamerika (forkortet ALBA, som er et handelssamarbejde mellem i første række de to lande, men med visionen om at udgøre et alternativ til USA’s projekt om at udstrække sit NAFTA-frihandelsprojekt til hele Latinamerika, red.).

Det bygger på solidaritet og retfærdighed landene imellem. Vi skal benytte os af, hvad vi har at tilbyde hinanden. Være helt konsekvente og sige: Du har brug for viden, jeg giver dig viden. Jeg har brug for olie, du giver mig det til en rimelig pris, som jeg kan betale. Du har brug for teknologi, jeg giver dig teknologi.

Jeg er overbevist om, at vi på den måde kan skabe et virkelig stærkt kontinent og sammen stå front mod fjenden fra Nord – som er hele Latinamerikas fjende.”

Står Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) ikke i vejen?

”Når et latinamerikansk folk beslutter at ændre levevej, må de af med IMF med det samme, fordi den fører dig ud i en gældsfælde, hvor de overtager din interne politik, og derved forhindrer dig i at lave nødvendige ændringer.”

Men hvordan vil det være muligt uden en væbnet kamp eksempelvis?Er det muligt uden?

”Selvfølgelig. Vi besluttede (i Cuba) at gøre det med en kamp inden for landets grænser. Men Venezuela har opnået det igennem demokratisk valg. Evo er lige kommet til magten på fredelig vis. Néstor Kirschner, Argentinas præsident, har lige betalt hele sin gæld af til IMF for at slippe for presset. Det er muligt. Det er virkelig muligt. Uden et eneste skud.”

Det vil sige, at den økonomiske afhængighed af Nord og til de to instanser ikke står i vejen…

”Den dag, Latinamerika reelt overtager ejerskabet af egne ressourcer, så har vi ikke brug for hverken Europa, USA eller nogen anden.”

Egne ressourcer

Hvad skal der til, for at det sker?

”For eksempel en bolivariansk proces. Det vil sige en bevidstgørelse af, at man ikke kan have gratis uddannelse, hvis staten ikke har ressourcerne til det. Og hvor får man ressourcerne fra, hvis man ikke ejer sine egne produkter? Man må nationalisere sine produkter.

Se på Venezuela: de tjener penge på olie og bruger indtægterne på sundhed, uddannelse, boliger, arbejde…”

Står korruption ikke i vejen for det?

”Korruption er meget udbredt hos folk, der vil have mere, end de har brug for. Derfor er en af de vigtigste ting i sociale processer, at lære folk at leve bedre med mindre.”

Hvordan lærer man det?

”Ved daglig praksis. For eksempel i Cuba vil folk gerne have egen bil. Vi har sagt: det er umuligt for alle at have egen bil, så vi må forbedre den offentlige transport. Så det er det kollektive, der skal kæmpes for.”

Er folks grådighed ikke en hæmsko?

”Det er spørgsmål om dannelse. Lidt efter lidt når folk begynder at blive mere socialt bevidste – og også indtager mere ideologi. Man ændrer folks mentalitet lidt efter lidt. Det er ikke noget, der kan gøres fra den ene dag til den anden. Og det lykkes selvfølgelig heller ikke altid, det skal også siges.”

Alternativet

Hvordan er modtagelsen af ALBA i andre lande?

”Rigtig god. Folk er afventende. De spørger: ‘Hvornår kan vi komme i gang?’ Især befolkningen – specielt i Ecuador, Bolivia og Argentina.”

Hvad sker der, når Fidel falder?

”Når han dør. Han kommer ikke til at falde – det skulle da lige være fordi, han skvatter igen (grin).

Jamen, vi kører videre med samme system.”

Er det støttet af hele det cubanske samfund?

”Altså vi er 11 millioner mennesker. Blandt 11 millioner mennesker er det umuligt, at alle tænker på samme måde. Men hvis revolutionen bliver ved, er det fordi størstedelen af befolkningen støtter den, ellers ville vi ikke have overlevet så mange års brutal boykot og kemiske og biologiske overgreb fra USA’s side.”

Er der et reelt alternativ mod USA’s magt, når den viser sig så magtfuld?

”Vi er beviset på det – det eneste land i verden, som siger nej til USA og som holder ved til yderste konsekvens – og nu også Venezuela. Men det er også det.”

Du har for nyligt udtalt, med reference til venezuelanske præsident Chávez, at han viser, at der stadigvæk er plads til væbnet kamp.

”Klart. Chavez kom til magten ad fredelige veje. Hvorfor prøver man så at lave et statskup måneder efter? Hvad tvinger det folket til?

Folket blev bevidste om, at de blev nødt til at bevæbne sig for at kunne forsvare deres revolution. Det er ikke nok med en hær – folket skal også have mulighed for at forsvare sig.

Hvem er det der tvinger et folk til at tage sådanne beslutninger? De overgreb, de bliver udsat for.”

Under huden

Støtter du væbnet kamp?

”Hvis et folk vælger det, så støtter jeg det. Jeg vil altid støtte det, som et stort folk beslutter. Jeg er ikke hvem til at dømme sådan en beslutning. Jeg kan kun respektere og acceptere, hvad folket beslutter.”

I sit sidste brev til jer børn, skrev din far, at I altid skulle…

”...’Vokse op som gode revolutionære’. ’Forstå at en mand alene intet er – det vigtige er revolutionen.’ Og ’vær i stand til at føle under huden de uretfærdigheder, der bliver begået over for hvem som helst, hvorsomhelst.’”

Hvordan har det berørt dig?

”Meget! Det har været mit livs guide. Jeg har på alle måder prøvet på at stille ham tilfreds. Sådan er det, når du elsker et menneske.”

Føler du, at du har levet op til hans forventninger?

”Ja. Far sagde altid, at han ønskede, at hans børn ikke skulle være særlige. At de skulle være værdige mænd og kvinder i forhold til det sted, hvor de boede.”

Din far skrev til Fidel, at han efterlod sin familie uden materielle goder i vished om, at folket ville tage sig af deres levevej og uddannelse…

”…og sådan blev det! Vi har levet som det cubanske folk. Hårde økonomiske øjeblikke – for eksempel i 1970erne – nogle gange havde vi ikke engang undertøj. Vi har nydt det samme liv, som folket – vores folk. Når man på den måde føler sig som en del af noget stort, så føler du dig stor.

Jeg er stolt af at være cubaner – og jeg siger det altid: mere end datter af Ché, så er jeg datter af det cubanske folk. Det er meget vigtigt for mig – også at folk ser mig sådan.”

Hvordan er dit forhold til Fidel?

”Det bedste. Jeg ville ønske, vi sås hver dag – men det gør vi ikke. Han ved, at jeg altid er der, når han har brug for mig.”

Boykotten

Hvad er Cubas største interne problem?

”Vi har mange problemer på grund af boykotten. Det er virkelig svært at købe ting. Vi skal altid manøvrere for at undvige, at USA’s efterretningstjeneste FBI opdager firmaet og straffer det.”

Hvad mener du med FBI?

”På grund af Helms-Burton-loven: Hvis de opsporer et firma, der handler med Cuba og som har nordamerikansk kapital – som stort set alle firmaer i verden har – så kan de sanktionere disse firmaer med mellem fem og ti millioner dollars, eller fjerne deres markedskapital eller forhindre dem i at sælge sine produkter i USA.

For eksempel: Mens jeg var i Italien kom der et brev til (bilproducenten, red.) Ferrari’s ejer fra FBI. Vi var ved at købe lastbilmotorer af Ferrari. Og ejeren undskyldte sig, for hvilken cubaner kan købe en Ferrari? Ingen! Derimod er der mange nordamerikanere, der køber Ferrari, så hvis de cuttede deres forbindelser til USA, ville de virkelige komme i krise, hvorimod der ikke ville ske noget ved ikke at have forretninger med Cuba…”

Hvad sker der, hvis USA fjerner boykotten?

”Forestil dig det!! Vi bruger cirka 800 millioner dollars bare på transport på grund af boykotten.

For eksempel: Helms-Burton-loven siger, at hvis et skib lægger til i Cuba, får det mellem seks måneder og et års karantæne fra USA. Så når vi skal leje et shipping-skib, så skal vi betale ejeren tre gange så meget, for at han kan have sit på det tørre.

For at få mælk: Ved du, hvor vi henter pulvermælk hjem fra? New Zealand! Europa ville ikke sælge til os. Det samme med medicin: I og med at stort set alle transnationale medicinalfirmaer har nordamerikansk kapital, så kan de ikke sælge medicin til os. Vi skal igennem fem mellemmænd. Det gør produktet meget dyrt.”

Frit stillet

Har du planer om at gå ind i statspolitik?

”Nej.”

Heller ikke hvis Fidel dør, og du bliver bedt om at træde ind?

”Sådan fungerer det ikke. Det kan kun ske ved valg. Jeg har været opstillet flere gange, men er aldrig blevet valgt ind. Jeg er meget glad for det, jeg laver. Altså som læge. Det at komme et sted hen og yde min service. At kunne snakke med folk og lære fra dem.

Når man repræsenterer et land politisk, har man ikke samme handlefrihed. Jeg kan godt lide at være mere frit stillet. At kunne sige hvad jeg tror og tænker med fuld frihed.”

Tror du, at Fidel Castros bror Raúl kommer ind?

”Hvis Fidel dør lige nu, så er det Raúl, der skal tage over, fordi han er landets vice-præsident. Det siger grundloven. Men vi vil under alle omstændigheder skulle have valg.”

Artiklen har tidligere været bragt i Tidsskriftet SALT

Isabel Sande er medlem af SALTs redaktion.