Regeringens værste svinestreger

Der er mange gode grunde til at komme af med VK-regeringen og få sat en ny politisk kurs i Danmark.

Men hvad var det nu lige, der blev vedtaget i den forgangne folketingssamling? Hvilke nye grunde fik vi for at give Fogh fyresedlen?

Vi har set tilbage på folketingsåret og fundet frem til nogle af de værste slyngelstreger.

Her ser vi bort fra forventede forringelser i det »velfærdsforlig«, som der i skrivende stund forhandles om, ligesom Thor Petersens krav til kommuner og amter om at genåbne deres budgetter og finde besparelser på 3 milliarder heller ikke er medtaget.

Dertil kommer den stribe af »almindelige« besparelser, der var indeholdt i finansloven. Statskassen forventes i øvrigt at få et overskud tæt på 50 mia. kr. i år

Privatisering af TV2

Med medieforliget accepterede hele oppositionen – inklusiv SF – regeringens krav om privatisering af TV2.

Medieforliget puster nyt liv i et forældet og asocialt licenssystem ved at udvide det til også at omfatte computere og visse mobiltelefoner. Hermed antager licensen endnu mere karakter af en ekstra-skat, hvor alle betaler lige meget uanset indtægt og bliver mere asocial, end den er i forvejen.

I stedet burde der satses på en social og fremtidssikret løsning i form af en 5-års aftale om økonomi og indhold mellem DR og staten baseret på et bredt flertal i Folketinget. Det ville både sikre DRs uafhængighed og økonomi.

Tyveri fra Landsbyggefonden

Regeringen, Dansk Folkepart og de Radikale blev enige om en boligplan, der skulle sætte gang i byggeriet - også af almene boliger.

Men statens indskud til disse boliger hentes i Landsbyggefonden og dermed er der reelt tale om en ekstraskat for at bo til leje i almene boliger.

Landsbyggefonden er lejernes opsparede penge, der skal bruges til vedligeholdelse, moderniseringer, energispare tiltag, hjælp til nødstedte afdelinger osv.

Tyveriet har været gentaget et par gange – også med støtte fra Socialdemokraterne – efterhånden har man næsten hentet 8 mia. kr.

Reklamer i skolegården

Kommuner og regioner har fået lov til at sælge reklameplads på sine ejendomme, transportmidler og på de ansattes uniformer. Eneste begrænsning er, at markedsføringsloven er overholdt, og at reklamerne sælges til markedspris.

Et ændringsforslag udvidede loven, så der også er frit slag for reklamer for arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, religiøse bevægelser, politiske partier, m.m.

Et flertal i kommunalbestyrelsen kan stadig forhindre, at der reklameres for Coca-Cola i skolegården og for medicinalfirmaer på kommunale servicebusser, men så skal de nok få at høre fra finansministeren, at det er deres egen skyld, hvis det kniber med økonomien.

Alle partier bortset fra EL og SF stemte for loven.

Flere prøver i skolen

Trods massive protester har regeringen vedtaget en ny lov om folkeskolen sammen med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.

Loven indebærer, at der skal være obligatoriske brug af test af eleverne – uanset om det vurderes som fagligt og pædagogisk korrekt af lærerne.

Eleverne skal også slæbes igennem samtlige afgangsprøver – hvilket mange elever ikke kan magte.

Loven indebærer desuden, at lærerne skal udarbejde skriftlige elevplaner for alle elever – det betyder mere administration og mindre tid til elever og undervisning.

Mere motorvej

Samtidig med at staten trækker overskud ud af DSB – som gøres klar til privatisering - bliver der hældt mere asfalt ud i landskabet.

Tre nye motorvejs-strækninger blev det til i år, herunder første etape af den nye Frederikssundmotorvej. Desuden får vi mere motorvej på strækningen Vejle-Ølholm-Riis og på strækningen Fløng-Roskilde.

Den sidste stemte SF også for, men var ellers sammen med EL de eneste imod.

Der sker ingen udbygning af jernbanenettet, tværtimod har trafikministeren fået øget bemyndigelse til at nedlægge gods- og havnebaner.

Soldater til Irak og Afghanistan

Mens stadig flere lande trækker tropperne hjem, sikrede VK sammen med DF, at besættelsen af Irak forlænges med et endnu et år.

Regeringen påtog sig dermed ansvaret for det morads af kaos og borgerkrig, som invasionen og den efterfølgende besættelse af Irak har skabt.

For første gang var S og RV imod.

Derimod besluttede alle partier – undtagen EL og SF – at sende 200 flere soldater til Afghanistan.

Her skal de under NATO-kommando - reelt under amerikansk ledelse - ikke bare opretholde, men nu også »skabe fred«, med stor risiko for at blive involveret i kamphandlinger.

Enhedslisten pegede på civilt hjælpearbejde som alternativ til den militære indsats.

Den militære indsats er blevet stærkt kompromitteret af bombninger, der har ramt civile, af tortursager, af overtrædelser af krigens love og andre menneskerettighedskrænkelser.

U-landsoplysningen barberet

Dramatiske nedskæringer af u-landsbistanden i regeringens første periode blev fulgt op i finansloven for 2006 med at fjerne 32 millioner kroner til oplysning om forhold i den 3. verden.

Det har givet trangere kår for undervisningsmaterialer, diasshow, foredrag, udstillinger m.v.

Ulla Tørnæs fik dermed lukket munden på en kritisk – men saglig – stemme i den danske u-landsdebat.

Konsekvensen har bl.a. været lukning af Mellemfolkeligt Samvirkes bibliotek og butik.

Fart på våbenproduktionen

Udenlandske våbenproducenter får nu ret til at etablere sig i Danmark. Hidtil har våbenfabrikker altid haft dansk ledelse, nu kan de være helt på udenlandske hænder.

Det vil med sikkerhed føre til mere våbenproduktion i Danmark.

Danmark vil få en egentlig våbenlobby, som har økonomisk interesse i, at der produceres (flere) våben i Danmark, og de danske myndigheders kontrol med produktionen og dens aftagere svækkes.

Danmark kan således se frem til en større del i den – voksende – våbenproduktion, som er fulgt i kølvandet på »krigen mod terror«.

I fjor blev der brugt ikke færre end 6.600 milliarder kroner på militære formål – en stigning på 3,4 procent i forhold til 2004.

Arbejdsgivere slipper for ansvar

Ændringerne i arbejdsmiljøloven vender den tidligere retstilstand på arbejdsmiljøområdet på hovedet.

Indtil vedtagelsen havde arbejdsgiverne det såkaldte »objektive ansvar« for, at sikkerheden på arbejdspladsen blev overholdt: Arbejdsgiveren kunne straffes, hvis ledelsen eller medarbejderne ikke overholdt lovgivning og sikkerhedsbestemmelser.

Det objektive ansvar fulgte af ledelsesretten, der giver arbejdsgiveren retten og pligten til at sikre arbejdsmiljøet.

Med ændringerne i loven fritages arbejdsgiverne for dette ansvar – men selvfølgelig uden at afgive bare brøkdele af ledelsesretten.

Fremover skal der efterforskes, om ledelse eller medarbejdere er ansvarlige for en lovovertrædelse med risiko for, at ledelse og medarbejdere skal vidne mod hinanden.

Endvidere kan man frygte, at det bliver sværere for arbejdere at få tilkendt erstatning efter erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven. Vedtaget af regeringen og Dansk Folkeparti.

Skrappere krav til udlændinge

Integrationsforliget fra sidste sommer er blevet udmøntet i diskriminerende lovgivning, som gør tilværelsen sværere for nydanskere.

Varig opholdstilladelse i Danmark forudsætter nu en underskrift på, at man forpligter sig til at overholde danske værdier og straffeloven, og nyankomne udlændinge under 25 år skal starte på en uddannelse – ellers ryger introduktionsydelsen.

Samtidig blev der indført krav om at arbejde 300 timer inden for 2 år – ellers ryger kontanthjælpen.

Ændringerne gælder for alle, men retter sig i praksis først og fremmest mod de etniske mindretal. For stemte V, K og DF, mens SD undlod. EL, RV og SF stemte imod.

Dansk statsborgerskab kræver nu, at ansøgeren består en skriftlig prøve i danske samfundsforhold – altså en yderligere stramning.

Samtidig er loven vedtaget med en blanko-check til ministeren, der skal udforme den konkrete prøve, hvilket utvivlsomt vil betyde en vægtning af regeringens og Dansk Folkepartis »værdinormer«. SD, RV, SF og EL stemte alle imod.

»Uansvarlige« forældre: Ingen børnepenge

Kommunerne får nu mulighed for at pålægge forældre (heraf det helt vanvittige ord: forældrepålæg) forskellige handlinger, hvis man ikke »lever op til sit forældreansvar«.

Adlydes pålægget ikke, mister man sine børnepenge.

Filosofien er, at man bliver en bedre forælder ved at blive mere fattig. Der henvises i bemærkningerne til forældre af anden etnisk herkomst og til børn, som fx begår kriminalitet eller pjækker fra skolen.

I stedet for at give kommunerne et økonomisk råderum, så de kan tilbyde trængte familier en nødvendig hjælp, skal de altså straffes på pengepungen.

Forslaget er vedtaget af V,K og DF – samt Anne Marie Meldgaard (S). Resten af S-gruppen undlod, mens EL, SF og RV var imod.

Service-direktivet: Mere EU-marked

Det omstridte servicedirektiv blev den 24. maj vedtaget i folketingets Europa-udvalg. Trods ændringer efter pres fra sociale og faglige bevægelser er direktivet stadig et væsentligt skridt i retning af mere liberalisering.

Direktivet indeholder væsentlige usikkerhedsmomenter for demokratiet, velfærden og arbejdsmarkedet.

En række af direktivets bestemmelser handler om at stille grænser for demokratiets regulering af markedet. Der er ingen sikkerhed for, at velfærdsydelser er undtaget fra direktivet.

Arbejdsmarkedet risikerer at blive undermineret af én-mandsfirmaer, som udbyder serviceydelser uden at skulle leve op til overenskomster og lovgivning.

Oprindelseslandsprincippet, princippet om at kunne levere ydelser i ét land efter hjemlandets regler, er i den endelige vedtagelse blevet mildere. Men den endelig rækkevidde af det liberalistiske princip er her, ligesom andre steder, overladt til den markedsvenlige EF-domstol.

Europæisk bevissikring: Bombe under retssikkerheden

Et flertal i det danske Europa-udvalg valgte at sige ja til gensidig anerkendelse af retskendelser mellem EU’s medlemslande. En aftale, der af advokater og menneskeretsorganisationer frygtes at føre til dumping af retssikkerheden.

Det indre markeds logik om laveste fællesnævner og fri bevægelighed mellem medlemsstaterne er nu nået til retssikkerheden.

Bevissikring handler om myndighedernes adgang til at gøre indgreb i borgernes privatliv, f.eks. optagelse af DNA-profil ved ransagning og lignende.

Der er tale om meget væsentlige indgreb, selv efter en borgerlig statsopfattelse. Disse indgreb er som regel beskyttet af skrappe krav f.eks. til forbrydelsens art, strafferammer og mistanke, og af at indgrebene skal forelægges en dommer.

Med aftalen forpligter medlemsstaterne sig til at anerkende andre landes myndighedsafgørelser om indgreb.

F.eks. vil man i fremtiden kunne risikere, at dansk politi foretager ransagninger i Danmark på baggrund af en dommerkendelse i Estland eller Italien, uanset at en ransagning ikke ville have været lovlig efter danske regler.

Dermed udgør aftalen en bombe under borgernes retssikkerhed mod myndighedsindgreb.

Aftalen forventes at skulle gennemføres som lov i næste folketingsperiode.

Terrorpakken: Mere overvågning

Borgernes retssikkerhed og kontrol med myndighederne blev alvorligt svækket med regeringens nye terrorpakke, som blev vedtaget med støtte fra DF og S.

Politiets Efterretningstjeneste PET kan nu få udleveret alle oplysninger fra alle offentlige myndigheder om alle borgere.

Det gælder oplysninger fra rejsebureauer og flyselskaber om passagerne, hvor de rejser hen, hvem de i givet fald rejser sammen med, samt andre oplysninger, de måtte ligge inde med.

Fra teleselskaberne vil PET få ret til at få udleveret alle oplysninger om kunderne, såsom navn, adresse, ip- og mailadresse. Alt sammen uden uden dommerkendelse.

Med kun en enkelt dommerkendelse vil PET få ret til at aflytte en person og i princippet alle andre, som vedkommende har kontakt til. Man skal ikke længere begrunde hver enkel aflytning over for domstolene.

Forsvarets Efterretningstjeneste får for første gang lov til at aflytte danske statsborgere.

Indlægget er tidligere blevet bragt i Enhedslistens medlemsblad Rød-Grønne Linjer og på Enhedslistens hjemmeside www.enhedslisten.dk