Che-bog
Bent Blodøkse slår til igen! Berlingske Tidendes kulturredaktør Bent Blüdnikow har fremmet den kulturelle censur og ensretning med succes i de forløbne uger.
Forlaget Aschehoug trak to bøger tilbage efter kulturfrisør Blüdnikows anmeldelse af to »flotte bøger med en skammelig idiotisk tekst«: Helte og idoler. Anmeldelsen er ikke online, hvis man ikke har oprettet sig som en Guld-VIP på Berlingske, men blev bragt i Berlingske 22. november, og den ene af de to bøger drejer sig om Hilda Barios og Gareth Jenkins’ Historien om Che (Aschehoug 2006, 432 sider).
Den engelske udgave har den ambitiøse titel The Che Handbook, og udkom i 2003.
Efter engelske omtaler er det en rigtig billedbog - mere end håndbog forstået som opslagsbog - der bl.a. bygger på ikonografien om Che. Altså en bog, der viser heltedyrkelsen af Che på billedsiden.
Ifølge den liste over Che-bøger vi har samlet på personresursen om
Che Guevara, afsnittet om Bøger på dansk, findes der endnu ikke sådan en bog på dansk.
Men historien er så, ifølge Berlingske den 21. november, at »Forlaget Aschehoug trak i går to populærhistoriske bøger om revolutions-ikonet Che Guevarra og præsident John F. Kennedy tilbage med øjeblikkelig virkning. Det skete kort efter, at Berlingske Tidende havde stillet en række kritiske spørgsmål.«
I Berlingskes egen artikel den 23. november om at »forlaget Aschehoug trak bøgerne om Che Guavara og John F. Kennedy tilbage efter kritik fra Berlingske Tidende«, har avisen en Faktaboks, hvor forfatteren til Che-bogen Gareth Jenkins fortæller, at »i tilfældet med Che er den ovesat til 15 sprog. Det er forfærdende for mig, at et demokratisk land som Danmark og et medlem af EU kan forbyde disse bøger.«
Og så får Jenkins nævnt både Muhammed-tegningerne og Orwells tankepoliti.
Onlinemagasinet Historie-nu har også en kommentar (24. november) til den borgerlige kulturpolitik, Når forlag forbryder sig på ytringsfriheden.
Men lad os nu se, om den såkaldte »ytringsfrihed«, som de højborgerlige hyldede, da Jyllands-Pesten gik i korstog mod muslimer, (se emnelisten om Muhammed-tegningerne), igen kommer til at blafre!
Encyklopædien i kulturkampen
Da tidsånden lige efter årtusindeskiftet og folketingsvalget i 2001 satte de sorte præster fra Dansk Folkeparti i centrum af dansk kultur- og åndsliv, var der en offensiv mod den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi, hvor bl.a. både Sorte Bent (Jensen) og Tankebetjent Bent (Blüdnikow) gik til angreb på artiklerne om bl.a. fremtrædende venstreintellektuelle og omkring totalitarisme, kommunisme osv.
Nu har dagbladet Politiken (25. november) historien om, hvordan Encyklopædien i den nye online udgave med (nu med navneforandringen til Gyldendals Online Leksikon) har bøjet sig for højrekritikken, og bl.a indsat en ny artikel om »Den faktisk eksisterende kommunisme i 1900-tallet«, som er aftrykt i avisen.
Den ikke blot indeholder vrøvl og vader rundt i begreber (bare tag den mystiske titel på artiklen), men også har sat historikeren Morten Thing på som medforfatter, selv om den - og det ses på videnskabeligheden - er skrevet af en højreakademiker.
Lige dén pointe har Weekendavisens online artikel (24. november) om højrefløjens sejr, Bedre sent end aldrig ikke med. Den taler om »det umage par, gammelsocialisten Morten Thing og nyberalisten Torben W. Grage« - et par, som altså heller ikke eksisterer.
Arbejderblade
Samme Morten Thing skrev en doktordisputats, som er en reel håndbog i kommunismens historie, Kommunismens kultur: DKP og de intellektuelle 1918-1960 (Tiderne Skrifter, 1993).
Til brug for en ny emneliste om arbejderbevægelsens blade 1835-1940, har Tidsskriftcentret.dk indskannet kapitlet De kulturradikale tidsskrifter, en gennemgang af tidsskrifterne Klingen 1917-20, Sirius, Dansk Literaturtidende 1924-25, Kritisk Revy 1926-28 og Ekko fra 1929.
Det er et tillæg til selve emnelisten Arbejderhistorisk bladliste 1835 - 1940, der er et indskannet tillæg fra den næsten klassiske bog Danske Revolutionære af Carl Heinrich Petersen (Borgen, 1970), og det er en kronologisk oversigt over blade og tidsskrifter udgivet af arbejderbevægelsen og dens forløbere eller med tilknytning hertil.
Vi er modstandere af overhovedet at stresse jul før den 1. december., men o.k., det var så redaktionens første (!) kalendergave til brugerne af Tidsskriftcentre.dk!
En liberalistisk økonoms død
Nobelpristageren i økonomi, liberalisten Milton Friedman er død. Det fejrede højrefløjens tænketank CEPOS med et gå-hjem-møde den 20. november »om vor tids største økonom«. Ja, gå hjem og vug!
På World Socialist Web Sites’s nekrolog (21. november), Milton Friedman 1912-2006: ’Free market’ architect of social reaction, hed det, at »Da Friedman gik i sin grav, var der klapsalver i luften. Bush hyldede ham som ’en revolutionær tænker og usædvanlig økonom, hvis arbejde fremmede menneskelig værdighed og frihed’. Margaret Thatcher hyldede hans genopvækkelse af ’frihedens økonomi’, og beskrev ham som en ’intellektuel frihedskæmper’.«
Og i det britiske Socialist Worker (25. november) skrev Chris Harman om Milton Friedman’s legacy of free market madness, at Friedmans »teoretiske utilstrækkeligheder ikke betød noget - han leverede en ideologisk retfærdiggørelse for angreb på arbejderne. .. var et stort menneske, hvis man tror på kapitalismens apologeter .. Resten af os bør spytte på hans grav«.
Andre gode nyheder
Vi klapper så jorden til med spaden over Friedman og den borgerlige kulturkamps sorger og glæder hos CEPOS og Berlingske, med en dårlig nyhed for dem alle, nemlig Ugebrevet A4’s historie den 20. november om Historisk venstredrejning i danskernes holdninger:
»Under VK-regeringen har danskerne foretaget en historisk venstredrejning. I dag er danskerne mere positive over for lighed og omfordeling, end de har været i mere end et kvart århundrede. Det viser ny undersøgelse ...«
Så kan de liberale tygge lidt på den ...
Jørgen Lund/Tidsskriftcentret.dk, 26. november 2006
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96