Agentanklage mod Dragsdahl: Bent Jensen offentliggør personfølsomme oplysninger

Bent Jensens beskyldninger mod Jørgen Dragsdahl om agentvirksomhed under den kolde krig har udløst en debat om adgangen og håndteringen af de personfølsomme oplysninger i PETs arkiver.

Bent Jensen er en af de få forskere, der har haft adgang til PETs arkiver. Ud over ham har kun en håndfuld forskere haft adgang til PETs dokumenter, bl.a. de medarbejdere ved Dansk Institut for Internationale Studier, der deltog i udredningen om Danmarks rolle under den kolde krig, der blev offentliggjort i sommeren 2005.

Jensen kritiserer DIIS
Bent Jensen har brugt sin arkivadgang til at anklage DIIS-rapporten for at være misvisende og rette anklager mod enkeltpersoner om agentvirksomhed.

– Rapporten giver ikke et retvisende billede af det, der foregik. Den undertrykker sandheden eller bortvælger materiale, siger han til Jyllands-Posten.

Hans kritik retter sig især mod de områder, hvor danske statsborgere har været i kontakt med »modstandere« under den kolde krig. Konkret anklager han DIIS-udredningen for at have »fortiet«, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent.

Bent Jensen mener, at det er en skærpende omstændighed, at Dragsdahls rolle tidligere har været diskuteret – ikke mindst i forbindelse med Ekstra Bladets beskyldninger om spionvirksomhed.

– Men de lader som ingenting, siger han.

Bent Jensens egen håndtering af personoplysningerne bliver imidlertid problematiseret af andre forskere. 

Et vanskeligt område
Thomas Wegener Friis, Syddansk Universitet, og Peer Henrik Hansen, Roskilde Universitetscenter, der begge har deltaget i DIIS-udredningen og haft adgang til de samme dokumenter, mener, at Bent Jensen går for vidt, når han som forsker hænger enkeltpersoner ud som spioner.

– Det er et vanvittigt vanskeligt område som forsker. Det kan jo ramme folk meget hårdt, hvis de bliver hængt ud, både professionelt og personligt. Selv har jeg i mange tilfælde valgt at bruge folks dæknavne i stedet, siger Thomas Wegener Friis til Information.

Peer Henrik Hansen siger, også til Information, at han ville have valgt at fortolke omgangen med personnavne anderledes.

– Det er rimeligt nok at offentliggøre navne på personer, der har haft et politisk eller administrativt ansvar, men andre personer bør anonymiseres, siger han.

Thomas Wegener Friis advarer om at angreb på navngivne enkeltpersoner kan skade adgangen til PETs arkiver.

– Personligt håber jeg ikke, at vi skal have nye navne frem på forsiden hver dag i den kommende tid. Åbenheden skal jo bruges til at sætte tingene i sammenhæng og fortælle et stykke Danmarks-historie, ikke til at lave 300 stykker info-tainment, siger han.

– Der skal ikke ret mange svipsere til, hvor enkeltpersoner bliver udnævnt til spioner, før det bliver meget nemt at finde argumenter for at lukke arkiverne igen, siger han.

Tavshedserklæring
Bent Jensen – og de øvrige forskere, der har haft adgang til PETs arkiver – har måttet underskrive en erklæring, der bl.a. indeholder tavshedserklæring og en række vilkår for arkivadgangen. Tavshedspligten skal hindre offentliggørelsen af klassificerede oplysninger og dokumenter samt personfølsomme oplysninger.

Om Bent Jensen har overskredet sine beføjelser kommer justitsminister Lene Espersen nu til at tage stilling til. Den socialdemokratiske retsordfører Morten Bødskov mener at Bent Jensen har overtrådt de begrænsninger, som han har indvilget i at overholde:

– Det hører bestemt under kategorien ’meget personfølsomme oplysninger om enkeltpersoner’, når man bliver udstillet som agent. Derfor vil vi nu bede justitsministeren om en redegørelse for, hvorvidt de oplysninger, der er bragt til torvs, ligger inden for retningslinjerne, eller om de er brud på den tavshedserklæring, som Bent Jensen har skrevet under på, siger han til Information.

PET svarer ikke på spørgsmål
Jyllands-Posten har forsøgt at få chefen for PET, Lars Findsen til at besvare om PET betragtede Jørgen Dragsdahl som agent, hvorfor han i så fald ikke er blevet sigtet og om PET har rådført sig med regeringen.

Men PET nægter at besvare konkrete sager, skriver PET i en såkaldt myndighedsudtalelse: »herunder sager som måtte have været under behandling tilbage i 1980’erne«.

Udtalelsen præciserer de betingelser, som Bent Jensen har måttet underskrive for at få arkivadgangen:

»I forbindelse med en sådan adgang underskriver den enkelte forsker en tavshedserklæring, ligesom der fastsættes en række vilkår for forskerens konkrete arkivadgang. I tavshedserklæringen forpligter forskeren sig til ikke at offentliggøre klassificerede oplysninger og dokumenter, med mindre der opnås samtykke hertil fra udstederen af dokumentet« hedder det i udtalelsen. Og videre:

»Forskeren forpligter sig endvidere til at tage de nødvendige hensyn – herunder ved anonymisering – til beskyttelse af oplysninger af hensyn til statens sikkerhed, rigets forsvar, forholdet til fremmede magter eller tredjemand. Oplysninger om tredjemand kan f.eks. være oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold«.

Men erklæringen tager ikke stilling til om betingelserne er overtrådt:

»Det fremgår af tavshedserklæringen, at en tilsidesættelse af tavshedspligten kan være strafbar« hedder det alene i erklæringen.

Forhåndsgodkendt artikel?
Bent Jensen siger ifølge Jyllands-Posten imidlertid, at PET på forhånd har været bekendt med manuskriptet til hans artikel.

Men det benægtes af PETs souschef Vibeke Christensen.

– PET har ikke godkendt Bent Jensens indlæg i Jyllands-Posten. Det fremgår i øvrigt af vilkårene for arkivaftalen, at myndighederne ikke udøver manuskriptkontrol, siger hun til Information.