Lønmodtagere vil være »ansvarlige«

Den mest aggressive del af fagbevægelsens sats på, at den såkaldte Dyremose-effekt vil få arbejderne op af stolen med krav om lønforhøjelser og bedre vilkår, ser ikke ud til at give pote.

Den tidligere TDC-direktør og nuværende formand for Dansk Industri, Henning Dyremose, og andre kanoner i erhvervslivet er i de seneste år blevet begavet med enorme millionbeløb, og i dele af fagbevægelsen bruges dette som argument for at kræve en større del af kagen ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Sidste år steg Henning Dyremoses løn med 35 procent ligesom han efter salget af TDC indkasserede en bonus på 29,5 millioner kroner efter skat.

De seneste 10 år er overskuddet efter skat i de 500 største danske virksomheder tredoblet fra 38 mia. til 114 mia. kr., og alene sidste år steg lønnen i gennemsnit med 16 procent for direktørerne i Danmarks 79 børsnoterede selskaber.

Alligevel vil tre ud af fire af LO’s medlemmer hellere udvise »ansvarlighed« og satse på konsensus-traditionen viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4. De mener, at det er vigtigere at tage hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne og beskæftigelsen. Det på trods af, at flere tidligere undersøgelser viser, at lønstigninger ligger på en klar førsteplads på arbejdernes ønskeliste.

Holdningsændring hos arbejderne
Og det er der ikke noget nyt i, siger Ove Kaj Pedersen, der er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Handelshøjskolen i København:

– Der er lang dansk tradition for, at lønmodtagerne ikke ensidigt fokuserer på løn, men også tager hensyn til samfundsøkonomien og virksomhedens tarv, siger han til A4.

Professoren mener, at det at det siden 1970’erne er lykkedes fagbevægelsen og skiftende regeringer at finde en rigtig kombination af lønfremgang og hensyn til beskæftigelse og produktion, har skabt en holdningsændring blandt arbejderne, så beskæftigelsesmuligheder, pension, uddannelse, barsel og fleksible arbejdstider i dag vægtes lige så højt som selve lønnen.

Der, hvor konflikten kan komme til at stå, er derfor netop på spørgsmål om uddannelse, læring på arbejdspladsen, fleksibel arbejdstid og pensionsvilkår, mener Ove Kaj Pedersen.

Unge er klar til konflikt
Blandt dem, der ikke ønsker tilbageholdenhed i overenskomstforhandlinger, er især de faglige ungdomsorganisationer meget klare i mælet.

3F Ungdom har for eksempel meldt ud, at en omfattende kampagne bl.a. skal forberede de unge på konflikt. Under overskriften »Vi vil med til festen« skriver ungdomsorganisationen bl.a.:

»Både politikere og arbejdsgivere mener ikke, der er råd til lønstigninger. De vil gerne have, at vi bygger deres nye sommerhuse, gør rent i deres ferielejligheder, klipper hækken omkring deres palæ og arbejder overtid for at kunne servere 5-retters menu til deres gæster. Men når vi kræver ordentlig betaling for arbejdet, er der pludselig ikke råd«.

3F Ungdom kræver på den baggrund en markant højere mindsteløn,10 kr. mere i timen til lærlinge og elever, bedre forhold til folk der har skæve arbejdstider og mere kontrol med uddannelsernes kvalitet.

Også Dansk El-Forbunds Ungdom og Metal Ungdom kræver mere i løn samt flere goder og pension og ferie på lige vilkår.
De to ungdomsorganisationer mødtes i januar måned for at planlægge fælles aktiviteter, der kan styrke kravene og presset på arbejdsgiverne.

Læs mere om undersøgelsen i Ugebrevet A4

Læs mere om 3F Ungdoms OK07-kampagne i Dagbladet Arbejderen

Besøg 3F Ungdoms hjemmeside

Besøg Dansk El-Forbunds Ungdoms hjemmeside

Besøg Metal Ungdoms hjemmeside