Linkbox: Tal- og statistikstrid

Sandheden er - nogen gange - ilde hørt. Optællinger af døde i Irak varierer fra 65.000 til 650.000, men Venstre er til syneladende ligeglad. Dansk udenrigspolitik er alligevel på ørkenvandring.

Af Tidsskriftscentret.dk

Den columbianske forfatter Gabriel Garcia Márques fortæller i sine erindringers første bind At leve for at fortælle (2002, side 193), at da den konservative præsident en gang i 30’erne erklærede krig mod Peru, blev forfatteren Juan Lozano y Lazano »hidkaldt af præsident Olaya for at holde ham orienteret om sandheden i en krig med gensidige løgne«.

Sådan en Lazano har statsminister Fogh åbenbart brug for, men vil ikke bruge.

Flytningen af danske soldater fra Irak til Afghanisten er en ørkenvandring.

DR2 temaaften-høring tirsdag den 10. april »Danmark og krigen mod terror«, med Clement Kjersgaard som vært, blev reelt en Irak-høring, og den gav ikke blot den ammunition til krigsmodstandere og -skeptikere, at der fra Dansk Folkepartis udenrigspolitiske høg, Sørens Espersen, flød ordene, at »det var en fejl at gå ind i Irak«.

Så væk er regeringsflertallet bag krigen.

Men der kom også den hale på debatten, at spørgsmålet om de menneskelige omkostninger kom frem i første linje i Irak-diskussionen: »Hvem opgør resultatet af den katastrofale krig? Hvem tæller de dræbte irakere?«, spørger SFs formand Villy Søvndal i indlægget »Hvem tæller de døde?« på SFs site (12.4.07), som argument for, at regeringen skal nedsætte en undersøgelsesgruppe.

Søvndal citerer en horribel udtalelse fra en Venstre-MF’er, om hvor uinteressant antallet af døde er, og »at den del af befolkningen, der interesserer sig for de tal, er tilfredse med de opgørelser, der allerede findes«.

Men Venstres MF’ere og formand må da vide, at der netop er flere tal, flere beregningsmetoder og forhold, der besværliggør optælling, som det fremgår af emnelisten fra Tidsskriftcentret.dk, »Irak-krigens ofre - striden om tal«.

I emnelistens forord er links til referater og interviews omkring Les Roberts besøg i København den 22. marts, og han er chefforskeren bag den undersøgelse, der i oktober 2006 blev publiceret i lægetidsskriftet The Lancet,
»Mortality after the 2003 invasion of Iraq: a cross-sectional luster sample survey«.

Denne undersøgelse gav ca. 650.000 døde i Irak som følge af krig og besættelse, mens det ligeledes bredt referede Irak Body Count, har et tal på ca. 1/10, nemlig 61-67.000.

Men måske mener Venstre, at det er ligegyldigt, om der er dræbt 65.000 eller 650.000? Og det er selvfølgelig rigtigt på den måde, at det under alle omstændigheder er for mange!

Men det er næppe dét, der er baggrunden for modstanden mod den forende opposititions beslutningforslag, B 156: »Forslag til folketingsbeslutning om en videnskabelig og uafhængig undersøgelse af dødeligheden i Irak som følge af den godt 4 år lange krig«.

Måske er regeringen og krigens talsmænd bange for konsekvenserne af den lazanoske sandhed?

Søren Espersen er nemlig ikke den eneste angrende. Også essayist-forfatteren Jens Christian Grøndahl har erkendt, at det var en frygtelig fejl at støtte krigen mod Irak.

Interviewet i dagbladet Politiken hedder meget sigende »Jens Christian Grøndahl erkender fejl«.

Fra Bagdad til bjergene

Man kan bare få sine bange anelser - især efter at have hørt i to timer på DR2s Irak-høring, hvor Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt og den radikale Nasser Khader lovede at følge regeringen til - om ikke verdens ende, så ud i det afghanske ørkensand i kamp mod terrorisme osv.

Og det til trods for, at fornemmelsen efter høringen var, at sandheden om sikkerhedssituationen i Irak ikke kom frem, og alle mente, at ingen ved, hvordan det kan udvikle sig i Afghanistan.

Fra Irak til Afghanistan bliver fra slemt til værre.

Og det forsvundne flertal bag regeringens Irak-krigsindgreb er desværre forvandlet til et bredere flertal bag krigen mod Afghanistan.

Verden af i dag

Verden er (heldigvis) mere end Irak og Afghanistan. Men en samling artikler fra Le Monde Diplomatiques norske afdeling med titlen »Globaliseringens atlas« er faktisk en bog med næsten 80 artikler om verdens tilstand.

Adgang til hele bogen med kort og illustrationsmaterialer på pdf koster 98 norske kr., men alle bogens artikler ligger gratis og tilgængeligt på sitet.

Om atlasset hedder det i et forord »Der er forskell på -« af den norske udgiver Truls Lie:

»Det dreier seg nettopp om livets forskjeller, slik de kan vises med statistikk omsatt i grafikk«.

Selvfølgelig er der også et forord af tidsskriftets kendte franske udgiver Ignacio Ramonet, »Hele verden er en scene«, der slutter:

»Vi har oppfordret de fremste spesialistene innen alle feltene til å lage et detaljert fortolkningsarbeid og bruke teksten. Men også kartenes rikdom, som har blitt skapt ut ifra en omfattende kollektiv refleksjon i avisen og blant våre samarbeidspartnere. Formålet er at dette nye verdensteatret skal kunne avkodes slik at alle kan spille en rolle«.

De ca. 80 artikler er delt op i fem temaer i bogen: En truet planet, En ny geopolitisk epoke, Globaliseringens vinnere og tapere, Langvarige konflikter & Asias ustoppelige vekst.

Det franske på norsk!

Én af de bedste argumenter for at følge den norske udgave af Le Monde Diplomatique er netop, at vi får det fra den anti-kapitalistiske bevægelse vigtige fransksprogede tidsskrift på et skandinavisk sprog. Der er på det norske site også link (»pegere« på norsk) til den franske og den tyske udgave.

Jørgen Lund/Tidsskriftcentret.dk

Besøg Kontradoxas debatforum