Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
1. maj 2007 - 12:23

Linkbox: Asmaa, Vonnegut og 1. maj

Af Tidsskriftcentret

»Der har sgu været to prinsessefødsler i april«, som en sur SF-ven sagde.

Hans partis landsmøde kan følges på SF’s site, hvor der er links til både taler, landsmødebloggeri - og også til 1. maj-programmet i Fælledparken.

Men hans surhed skyldes (desværre) ikke utilfredshed med SFs nye interesante politiske linje: regeringsduelighed og politisk regeringsansvarligehd og regeringsvillighed.

Mavesurheden skyldes udelukkende, at Søren Krarup, Camre og Messerschmidt har givet Enhedslisten mediefokus, udstillet deres egne stupiditeter og uenigheder, og har rejst en storm af debat imod sig; samt at de (ufrivilligt?) har gjort folketingskandidat fra Enhedslisten Asmaa Abdol-Hamid til et politisk fornavn og et kvindepolitisk brand, som det ellers kun er Ritt, der har i Danmark.

Asmaa er præsenteret bl.a. på sitene Wikipedia.dk og på Kvinfo.

Og hendes politik som folketingeskandidat er præsenteret på Enhedslistens site, under Principprogram.

Da alle læsere jo ved, at det ikke kun er Dansk Folkepartis uenighed og SFs afstandtagen, der har været i medierne, men at der har også været rejst tvivl om Asmaas holdning til nogle bestemte punkter i Enhedslistens program, så er her som forbrugerservice links til afsnittet Kvinde- og kønskampen i Enhedslistens principprogram.

Religionsstrid
Jyllands-Posten har haft udvidet læserdebat, ledere, kronikker om »tørklædesagen« og en 6-spaltet overskrift med en virkelig venstrefløjskiosbasker: »Religion er alligevel ikke opium for folket« (24.4.2007).

Nu har netop det dagblad vist aldrig ment, at Karl Marx havde ret i noget som helst, men formålet her er selvfølgelig også at gå efter fløjen, og især at påstå, at venstrefløjen har droppet sin »traditionelle religionskritik« til fordel for »beskyttelse af religionen i det offentlige rum«.

Nu er netop det borgerlige danske samfund tæt knyttet til religion i det offentlige rum, ikke bare Pias kæmpekors på barmen i alle tv-optrædender, prinsessedåb osv..

Men venstrefløjen har vist ikke ændret holdning til religion og Karl Marx.

Tjek selv den dansk-engelske emneliste om marxistisk religionskritik og historiske analyser af hovedreligionerne: Socialister om religion på Tidsskriftcentret. Med et appendix: On the Bolsheviks and Religion.

For det er ikke et spørgsmål om »Venstrelføjen og religion«, men om venstrefløjen og de religiøse mindretal i Danmark, ikke de kristne mindretalsreligioner, men den religion, som står i centrum for nationalistiske og racistiske korstog, nemlig islam.

Og der er meget mere til debatten (inkl. Muhammed-tegninge-felttoget) på Tidsskriftcentrets emneliste-arkiv, emneordet Religion.

Kurt Vonnegut 1922-2007
Hvis man kun læste nekrologerne i aviserne over den amerikanske forfatter Kurt Vonnegut, der døde den 11. april, ville man ikke vide, at Vonnegut faktisk var socialist!

JPEG - 34.7 kb
Kurt Vonnegut 1922-2007

Derfor har vi samlet nogle links om ham på Tidslinjen for 1922 (scroll ned til) 11. november.

Her er også link til det engelske Wikipedia, og husk her at følge linket til artiklen om den engelsksprogede udgave af Slaughterhouse-Five (på dansk Slagterhal 5), en af de oftest forbudte bøger på biblioteker og læseplaner i USA. Men læs hellere bogen, den kan findes på bibliotekerne.

Nye sites
Hvis du tjekker linket, så bemærk lige, at Enhedslisten har fået redesignet sit website.

Og de be’r om, at vi brugere kan »bære over med begyndervanskeligheder, fejl vi har overset og småting vi ikke har nået til lanceringen«.

Jamen velkommen i klubben af re-designede sites, som også gælder SFAH - Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, Socialistisk Ungdomsfront og ikke mindst Modkraft.dk.

Set fra den her stol, er 1. maj 2007 den dato, hvor Tidsskriftcentret.dk ophører som selvstændigt site og progressivt online bibliotek!!

Ja ja, græd nu ikke, for redaktionen fortsætter de fleste af sine aktiviteter på portalen Modkraft.dk som Tidsskriftcentret (linket skulle virke). Det gælder også spalten X-ray - Tv og film, der fremover kan findes Modkraft.dk’s nye Kultursektion.

Og det gamle site på www.tidsskriftcentret.dk bliver ved med at have materialer og links liggende i en sikkert meget lang overgangsperiode.

Så blev der alligevel noget at snakke om til maj-møderne i år!

Husk også vores emneliste 1. maj: historie og tradition.

Tidsskriftcentret.dk/Jørgen Lund

Besøg Kontradoxas debatforum

Besøg Tidsskriftcentrets nye hjemmeside på Modkraft.dk

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce