Armene ned, paraderne op!

Den 23. maj kom EF-domstolens Generaladvokater med udtalelser og forslag til afgørelse i sagerne om Vaxholm og Viking Line. Hvis EF-domstolen i sin endelige afgørelse følger generaladvokaternes indstilling er der i hvert fald for Vaxholm-sagens vedkommende tale om en klar politisk sejr for fagbevægelsen. De kollektive kampskridt er lovlige, som de er anvendt i Vaxholm i Sverige.

I november 2004 etablerede i det svenske bygningarbejderforbund, Byggnads, blokade i Vaxholm i nærheden af Stockholm. Det skete fordi et lettisk firme, »Laval un Partneri«, udførte arbejde på en skole med lønninger på 80 kroner i timen, et pænt stykker fra svenske arbejderes løn på 130-140 kr.
Det lettiske firma tabte en sag ved den svenske arbejdsret, der slog fast at blokaden var lovlig, men retten besluttede samtidig at spørge EU-Domstolen om afgørelsen var i overenstemmelse med EU-retten.

Udtalelsen om Viking Line sagen er mindre klar. Fagbevægelsens kampskridt stemples ikke som ulovlige, men bolden spilles tilbage til appelretten i London, der skal vurdere lovligheden ud fra generaladvokatens vurderinger, der trækker begge veje.

Men præmisserne i begge sager gør, at fagbevægelsen hurtigt må få armene ned til fornyet kamp.

I begge tilfælde slår generaladvokaterne nemlig fast, at konfliktretten, de kollektive aftaler og social- og arbejdsmarkedspolitikken principielt er underlagt det indre markeds regler om fri bevægelighed. Der kan derfor være situationer, hvor konflikter, kollektive overenskomster og social lovgivning kan kendes ulovlige med henvisning til EU-regler.

Dermed er EF-Domstolens rolle som overdommer slået helt fast.

Det er et klart nederlag for den danske regerings og det danske LO´s standpunkt, som er at EU ikke har lov at regulere konfliktretten eller gribe ind i organisationsret og aftaleforhold.

Derudover forholder begge generaladvokater sig yderst »aktivistisk« til EU-retten. Der lægges op til at det indre markeds bestemmelser skal have »horisontal virkning« – det vil sige, at de ikke kun er direkte forpligtende for regeringer, men også for borgere og organisationerne på arbejdsmarkedet.
I udtalelsen om Viking Line lægges der direkte op til et opgør med sympatikonflikter i forbindelse med udflytning af arbejdspladser.

Derfor er der ingen grund til at afvente EF-Domstolens afgørelser.

Danmark må straks kræve, at EU ikke har adgang til at regulere konfliktretten eller til at gribe ind i kollektive aftaler. Nationale spilleregler for arbejdsmarkedet skal have forrang for EU-retten.