Det tyrkiske statsråd vedtog enstemmigt forbudet mod vedtagelsen, efter at sagen var indbragt af det tyrkiske indenrigsministerium. Statsrådet mente, at byrådets beslutning var en overtrædelse af Tyrkiets forfatning og lovgivning.

– Det er et grotesk brud på ytringsfriheden, og desuden endnu et eksempel på den manglende tyrkiske vilje til at følge EU-reformprocessen i praksis og løse det kurdiske spørgsmål, siger Serdal Benli, der er en danskboende kurder, i en pressemeddelelse.
Op mod 70 procent af befolkningen i Diyarbakir taler kurdisk som modersmål.
For nylig blev en række kendte kurdiske politikere nægtet opstilling til det tyrkiske parlamentsvalg den 22. juli. De stillede alle op for det kurdiske parti DTP, Demokratisk Samfundsparti, som den afsatte borgmester i Sur også er medlem af.
Tyrkiet har i det sidste år vedtaget flere reformer, der bl.a. tillader undervisning i kurdisk. Men de tyrkiske myndigheder holder altså fast i, at forfatningen ikke tillader, at andre sprog end tyrkisk må bruges af de offentlige myndigheder.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96