Annonce

23. juli 2007 - 12:41

Nazister dræber anti-atomaktivist

Tidligt om morgenen den 21. juli angreb en gruppe russiske nazister en lejr for ikke-voldelige anti-atomaktivister i Angarsk i Sibirien.

Lejrens cirka 20 miljøaktivister var tilsyneladende klar over, at et angreb var under opsejling, og havde organiseret nattevagt, men de 15 angribende nazister var alligevel for stor en mundfuld, skriver indymedia.org.

JPEG - 186.3 kb
En blev dræbt og adskillige hårdt kvæstet, da nazister angreb miljøaktivisterne. Foto: Indymedia.org

Nazisterne brugte jernrør, knive og luftpistoler under angrebet, hvor ti aktivister blev hårdt kvæstet, blandt andet brækkede en begge ben.

Den 21 år gamle Ilya Borodaenko, havde vagten, da angrebet blev indledt, og var en af de første, nazisterne gik løs på. Han fik så voldsomme skader i hovedet, at han efterfølgende omkom på hospitalet.

JPEG - 142.8 kb
21-årige Ilya Borodaenko fra Nakhodka blev myrdet af nazister. Foto: Indymedia.org

Udover volden satte nazisterne ild til samtlige telte og stjal aktivisternes ejendele.

Efterfølgende er to af nazisterne blevet arresteret og 13 andre identificeret af politiet, der insisterer på, at nazisternes angreb var et upolitisk røveri.

Politichikane mod miljøaktivister
Anti-atomlejren har eksisteret i en uges tid i protest mod planerne om at opføre et uranberigelsescenter i Angarsk.

Fra starten har det lokale politi chikaneret lejren og flere gange invaderet den for at få informationer om planlagte aktioner. Den første dag blev 14 aktivister således arresteret, taget fingeraftryk og afhørt i timevis, skriver Indymedia.org.

Lejren er etableret af gruppen »Ecological Wave of Baikal«, der havde planlagt forskellige møder og aktioner i området for at informere og mobilisere lokalbefolkningen om atomplanerne.

JPEG - 196.5 kb
Før naziangrebet var der daglige møder og foredrag i lejren og andre steder i området. Foto: Indymedia.org
JPEG - 182.4 kb
Anti-atomlejren ligger cirka 100 kilometer nord for Baikal Søen, der er verdens største ferskvandssø.
Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce