Frederik Willem de Klerk, den sidste hvide præsident i Sydafrika og manden der løslod frihedshelten Nelson Mandela – en gestus han senere modtog Nobels Fredspris for – trækkes længere og længere ind i en sag om apartheidregimets dødpatruljer, herunder en sag om overlagt mord på fem unge mænd i 1993. Det skriver det svenske magasin ETC.

Henrettelserne fandt sted få dage før De Klerk modtog Nobelprisen sammen med Mandela, og han har lige siden hævdet, at han intet kendte til sagen.
Dengang hed det, at de fem »terrorister« blev dræbt i en skudveksling med politiet, men billeddokumentation viste senere, at de blev skudt i deres senge uden våben inde for rækkevidde.
Vidne: de Klerk er morder
For kort tid siden blev den tidligere minister for lov og orden, Adriaan Viok, sigtet for at have givet en dødspatrulje ordre til at myrde en af modstandsbevægelsens mest kendte skikkelser, præsten Frank Chikane. Han blev forgiftet, men overlevede, og Adriaan Viok tilbyder nu at vidne mod andre til gengæld for strafnedsættelse.
Derudover hævder en tidligere leder af dødspatruljerne, der er idømt 212 års fængsel, at ligge inde med »nye beviser« mod de Klerk, som han kalder »en morder, der endnu ikke har fået sin straf«.
De Klerk selv har tidligere erkendt, at elementer inden for apartheidregimet konsekvent myrdede aktivister fra bl.a. modstandsbevægelsen African National Congress (ANC). Men de opererede på egen hånd, uden at befalingsmænd højere i hierarkiet kendte til det, lyder forklaringen.
– Min samvittighed er ren. Der fandtes aldrig en officiel politik om at koldblodige mord er okay, at voldtægt er okay, at tortur er okay, sagde de Klerk for nyligt på en pressekonference i Kapstaden.
De Klerk destruerede beviser
Da eks-præsidenten for ti år siden vidnede for den sydafrikanske Sandhedskommission, sagde han ligeledes, at han intet kendte til, hvad der foregik. Men det er meget lidt sandsynligt, mener en af kommissionens medlemmer, Howard Varney.
Præsidenten deltog nemlig i møderne i det sydafrikanske sikkerhedsråd, der havde til opgave at nedkæmpe de sortes oprør, og har derfor med stor sandsynlighed et temmelig godt indblik i, hvad der foregik.
Howard Varney nævner som eksempel et dokumenteret møde, hvor det blev diskuteret at »forkorte listen over politisk følsomme individer med andre metoder end fængsel«.
Da de Klerk vidnede for Sandhedskommissionen, nægtede han at præcisere, hvordan listen så skulle forkortes.
Ifølge den britiske avis The Guardian brugte de Klerk de sidste måneder af sin embedsperiode på at destruere i tonsvis af informationer, der bl.a. vedrørte beslutningsgangen omkring hemmelige operationer.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96