I et stuvende fyldt lokale på 1. sal i Råhuset, tværs over gården i Kulturstaldene i Kødbyen, bliver Enhedslistens opstilling til Folketinget af muslimen Asmaa Abdol-Hamid lørdag eftermiddag sat til debat.
Under overskriften »Islamisme og venstrefløj – forenelige størrelser?«, tørner Tina Magaard, forsker i Islam med Århus Universitet, og medlem af Enhedslistens ledelse, Hans Jørgen Vad, sammen – verbalt. Det sætter brand i en næsten to timer lang og heftig debat.

Til tider er det ikke helt nemt for ordstyreren at tøjle talestrømmen fra de mange, der er kommet. Flere gange må mødet afbrydes, for at tilhørerne kan rykke sammen og få skabt plads til de stående lyttere i gange og døråbninger. Og det er ikke bare i lokalet, der er kø, det er der også for at få ordet, da først indlederne er færdige med deres oplæg.
Franske erfaringer
Tina Magaard, som er ph.d og forsker fra Århus Universitet, har gennem 11 års ophold i Frankrig oplevet, hvordan islamisternes og venstrefløjens forhold har udviklet sig.
Det er hendes baggrund, da hun lægger ud med at påpege, at straks Asmaa Abdol-Hamid var opstillet som folketingskandidat for Enhedslisten, så anbefalede formanden for Islamisk Trossamfund samtlige muslimer at stemme på partiet, forklarer hun og tilføjer:
– Under Muhammed-krisen så vi, at Islamisk Trossamfund har internationale kontakter, som de er i stand til at mobilisere. Venstrefløjen har et internationalt ansvar. Der foregår lige nu en kulturkamp i den muslimske verden mellem islamister på den ene side og moderate muslimer på den anden. De fører en kamp om, hvem der skal udgøre oppositionen til regimerne i Nordafrika og Mellemøsten.
– Hvis venstrefløjen fortsætter ud ad den nuværende vej og allierer sig med Islamisk Trossamfund og Det Muslimske Broderskab, risikerer man også internationalt at alliere sig med muslimer, som står i modsætning til den demokratiske opposition, mener hun.
Intet problem med Koranens som politisk grund
Hans Jørgen Vad, der er hovedbestyrelsesmedlem i Enhedslisten, har i ti år været lærer på en muslimsk friskole, hvor han har læst en del stile fra især palæstinensiske elever. Det har givet ham et godt indblik i, hvad der rører sig i hjerterne hos unge med muslimsk baggrund, fortæller han og tilføjer:
– Jeg tror ikke på, at der er fare for, at venstrefløjen og islamister skulle indgå en form for byttehandel. Det er en fortænkt situation.
Han mener, at der bør skelnes mellem islam og islamisme. Det første er der ikke noget problem med at folk dyrker, mens det andet derimod er problematisk.
– Men Asmaa er ikke islamist. Hun er en socialt engageret person fra Vollsmose, det vidner hendes arbejde der om. Det er det, hun skal bedømmes på. Hun har iøvrigt en enig opbakning fra sin afdeling i Enhedslisten i Odense til at være suppleant til byrådet, påpeger han.
En tilhører spørger fra salen om ikke Hans Jørgen Vad mener, at det er et problem, at Asmaa i et interview i avisen Fyns Stiftstidende har begrundet sin støtte til den danske grundlov og de danske love med, at det er noget, hun gør, fordi det skal hun ifølge Koranen.
– Jeg har ingen problemer med, hvordan Asmaa begrunder sin politik. Det vil jeg heller ikke have, hvis der er en, der forklarer sin socialistiske holdning med henvisning til sin kristne overbevisning, svarer han.
Ø støtter ikke islamister
Tina Magaards opfattelse af Enhedslistens problemer i forhold til islamistiske kræfter får en vred international sektretær i Enhedslisten, Pelle Dragsted, op af sin plastikstol:
– Enhedslisten er fuldstændig afklaret i vores forhold til islamisme. Vi samarbejder ikke med islamister, vi er ikke tilhængere af den iranske islamiske stat og vi demonstrerer, når Hizb ut-Tahrir holder møder herhjemme. Asmaa er socialist og troende muslim. Men hun er ikke islamist. Hun holder sin religion adskilt fra sit politiske virke og forsvarer de demokratiske rettigheder.
Blandt flere af tilhørerne i salen er der ikke den store nervøsitet for Asmaa og muslimer at spore:
– USA fører lige nu krig i Afghanistan og Irak, som opfattes som en krig mod muslimer. Det stiller muslimer i en anden situation både ude og hjemme. Jeg tror ikke på, at vi kommer langt med at sammenligne diverse udtalelser fra Asmaa og tekster fra de hellige skrifter. Vi skal derimod tage udgangspunkt i muslimer som mennesker. Hvorfor må muslimer ikke have lov til at forsøge at sætte en politisk dagsorden i stedet for en religiøs? Hvordan kan vi som venstrefløj åbne for de mange muslimer, som ikke er organiseret politisk? Det synes jeg er langt vigtigere at diskutere, end hvad Asmaa har sagt og ikke sagt, lyder fra en af de fremmødte.
Fjendebilleder
Men opfordringen preller af på islam-forskeren Tina Magaard:
– Hvis man skal tro på, at Asmaa virkelig ikke vil sammenblande religion og politik, så vil det være en totalt personlighedsændring på bare ét år. Det kan godt være, at hun er vendt fuldstændig om på en tallerken. Men hun er tilsløret og vil ikke give hånd. Det er typisk for islamister. Meld ud og slå fast, at I ikke står inde for synspunkter fra formanden for Det Muslimske Broderskab.
Tina Magaards idé når kun at blive få sekunder gammel, før den bliver aflivet af Hans Jørgen Vad:
– Vi kan altså ikke gå ud og tage afstand fra hvem-som-helst, der kunne finde på at stemme på Enhedslisten. Det er jo absurd. Det krav stiller vi jo heller ikke til alle andre, konstaterer han.
Fra salen lyder det fra en kvindelig tihører, Lene Juncker, at hun kender Asmaa fra det arbejde, hun har lavet i Odense, og det er der ikke noget at udsætte på. Tværtimod:
– Der bliver skabt så mange fjendebilleder af muslimer, nu hvor vi ikke længere har Sovjet og kommunisterne at være imod. Også på venstrefløjen. Det skulle vi skamme os over, slår hun fast, hvortil Tina Magaard omgående svarer, at hun bestemt er imod at få skabt fjendebilleder, og at det ikke er hendes ærinde.
Kristne Per Clausen
Andre i salen bringer nye vinkler ind i den stadig kortere tid, der er tilbage, inden mødet skal slutte. En kvinde fremhæver, at Enhedslisten har dummet sig ved at opstille Asmaa, længe før man faktisk har fået syn for sagn om hendes holdninger.
Fra en anden lyder der et ønske om, at man må kunne lave en form for moderat islam, som ikke betyder tørklæder. Hertil svarer en tredje, at sådan er det allerede. Der er mange strømninger inden for islam.
I den sidste runde af indlæg får en ung pige ordet og spørger ud i lokalet, men vel mest rettet til Tina Magaard:
– Hvorfor er der ingen, der er nervøse over Enhedslistens Per Clausen (der sidder i Folketinget for partiet, red.). Han er både kristen og medlem af Folkekirken, siger hun og udbryder om Asmaas vægring mod at give hånd til mænd:
– Hun har jo bare sagt, at hun ikke vil kramme. So what! Kom dog over det!
I et hårdt opløb til sidst om at få ordet, inden ordstyreren lukker en debat, der mere end så mange andre på Socialt Forum har været i stand til at sætte brand i venstrefløjen, får et medlem af Enhedslisten, Jørn Andersen, taletiden og siger om det forhold, at der ikke er særlig mange muslimer, der er medlemmer af partiet:
– Problemet med tørklædet er, at der er for få, der har det på i Enhedslisten.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96