Kommentar: Da Enhedslisten blev interesseret i det der homo

Af Sune Prahl Knudsen

Der er langt mellem snapsene, når man leder efter venstrefløjspartiets interesse for homoers ve og vel. Men så ankom en kvinde med et tørklæde, og det satte fut i sagerne.

Der er ordentlig gang i Cirkus Asmaa henne på venstrefløjen for tiden. Sjældent er så mange faldet over deres ben for at få lov til at grille og udfritte en folketingskandidat. Og aldrig før har to emner været så centrale, som i denne inkvisition, der ikke kun udfolder sig i avisspalterne, men også henover de tørre kager på diverse møder i og omkring Enhedslisten. Nemlig: feminisme og homoseksualitet.

»Man bliver jo lidt mistænksom, når en sådan feministisk og seksualpolitisk interesse pludselig bryder ud, samtidig med at en muslimsk kvinde med tørklæde vælger at checke ind.«.

Aldrig nogen sinde før – og jeg mener aldrig – i min færden på venstrefløjen – og den begyndte altså med en rød fane og VS’ slangebøsseplakat på mit børneværelse – har jeg hørt så mange interessere sig så meget for feminisme og homoseksualitet. Det er jo på sin vis skønt, for det falder på et tørt sted.

Men man bliver jo lidt mistænksom, når en sådan feministisk og seksualpolitisk interesse pludselig bryder ud, samtidig med at en muslimsk kvinde med tørklæde vælger at checke ind.

Homo-kortet
Først skulle Asmaa igennem hele feminisme-møllen. Var hun feminist? Hvad med det tørklæde? Håndtrykket? Her var hele hylekoret af kristne, højrefløjsfolk og forstokkede såkaldte feminister på banen.

At Karen Jespersen og folk, der har valgt at stå af ved politiske stoppesteder endnu længere ude på højrefløjen, har interesser i dette, kan jo ikke undre nogen. Men at selverklærede venstreorienterede feminister kan se nytten af at gå i pressen og forsøge at smadre en ung kvindelig kandidat, er mig stadig et mysterium. Men nok om det, for det lykkedes dem jo ikke.

Men hvad skete der så, jo så blev det andet kort hevet frem: nemlig homo-kortet. Der gik ikke længe, før Asmaa ikke kunne vise sig til møder i og omkring Enhedslisten, uden at hun blev udspurgt om sin holdning til homoseksualitet.

Fair nok, tænkte jeg, det er jo sådan set interessant at høre, hvad hun mener. Og det fik jeg og alle andre så at vide, da hun første, anden, tredje og tusinde gang skulle svare på, om homoseksuelle er ok. Ja. Om homoseksuelle må diskrimineres. Nej. Om hun slutter op om Enhedslistens seksualpolitik. Ja. Om man kan være homoseksuel og muslim. Ja. Osv., osv.

Halvlukne homo-smileys
Men festen stoppede ikke her. Med en snedighed, som kun overgås af højre-kristne pseudo-teologiske bloggere, skal Asmaa som det seneste nye igen og igen svare på, om homoseksualitet er en synd eller ej.

Nu kan man jo hævde, at Asmaa netop har valgt at blive politiker og ikke teolog, og at det nok var mere oplagt at gå til sidstnævnte stand, hvis man ville have udlagt Koranen. Pointen er her blot, at iveren for at fange Asmaa på det forkerte homofobiske ben er helt enorm. Men igen: fair nok, at man viser interesse for kandidaters holdninger til homoseksualitet. Jeg undrer mig blot over, hvor denne interesse var ved sidste folketingsvalg.

Her stillede Enhedslisten en håndfuld kandidater op, der ifølge en spørgeskemaundersøgelse fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske end ikke kunne støtte op om helt basale homospørgsmål og derfor måtte nøjes med en halvtilfreds homo-smiley.

Hvor var interessen henne, da Enhedslisten af taktiske grunde valgte at give køb på lesbiskes mulighed for insemination og først vågnede op, da nogen kastede sten gennem partiets ruder.

Og for at blive lidt i nutiden: Hvordan kan det være, at Enhedslisten vælger at reagere på, at undertøjsfirmaet JBS laver kvindeundertrykkende reklamer, men ikke reagerer, når firmaet i stedet laver klart heterosexistiske reklamer med overskrifter som »Men don’t want to look at naked men«.

Og hvordan kan det være, at man fra talestolen på årsmøder i Enhedslisten kan høre nuværende ansatte, der betonagtigt slår fast, at »folk med en penis mellem benene er mænd, og folk med en vagina mellem benene kvinder«.

På trods af at man har et queer-udvalg, og at en række MF’ere gør et godt stykke arbejde, så fristes man til at tro, at størstedelen af Enhedslisten ellers er sovset godt ind i en heteronormativitet, der medfører en lang række bommerter, undladelser og ikke mindst skyklapper.

Det er derfor, jeg bliver mistænksom, når feminisme- og homo-kortene nu bliver trukket så markant frem. Jeg tror, det sker af flere grunde. Nogle af dem er ikke så rare. Det bliver ikke i mit navn.

Sune Prahl Knudsen er journalist

Kommentaren har tidligere været bragt i Informations klumme Heteroland