Tysk højesteret: Militante aktivister ikke terrorister

Den tyske statsanklageres forsøg på at bekæmpe landets venstreradikale miljø med terrorlovgivning har på det seneste lidt en række markante nederlag.

På foranledning af statsanklager Monika Harms gennemførte tysk politi den 9. maj 2007 en storstilet razzia mod globaliseringsaktivister, der på daværende tidspunkt var i gang med at forberede protesten mod det forestående G8-topmøde i Heiligendamm. 40 forskellige venstrefløjslokaliteter i seks delstater blev ransaget af ikke mindre end 900 betjente.

Aktivisterne i den tyske aktionsgruppe »Militante Gruppe« er anklaget for at brænde bl.a. politibiler af.

Det mest bemærkelsesværdige var imidlertid, at anklagemyndigheden ikke udførte razziaen med henvisning til almindelig strafferet, men under påberåbelse af § 129a, den tyske terrorparagraf:

– Vi mener, at man var i færd med at danne en terrororganisation, hvis formål var at planlægge brandattantater eller andre voldsomme aktioner for at ødelægge eller forhindre G8-mødet, lød anklagemyndighedens forklaring dengang.

G8-aktivister planlagde ikke terror
At den tyske stat målrettet forsøgte at bekæmpe de venstreradikale bevægelser gennem en »terrorstrategi« blev kort efter understreget, idet Monika Harms i et stort interview med magasinet Spiegel den 29. maj 2007 udtalte, at folk der af politiske grunde udførte brandangreb mod staten, var terrorister.

Den 4. januar led strategien så et alvorligt knæk, idet den tyske højesteret i Karlsruhe afviste substansen i terroranklagerne.

Domstolen benægter ikke, at de ransagede personer og organisationer kan have været i gang med at planlægge strafbare handlinger. Den afviser imidlertid, at de planlagde aktioner var af en så alvorlig karakter, at terrorparagraffen kan bringes i anvendelse. Og hvad mere er: Den finder det tvivlsomt, at de overhovedet havde sluttet sig sammen i en forening.

Brandattentater ikke terror
Nederlaget er det andet inden for få måneder. I starten af august 2007 anholdte politiet i Berlin tre aktivister i færd med at sætte ild til lastbiler tilhørende det tyske militær. De blev efterfølgende anklaget for at tilhøre en »terrororganisation« ved navn Militante Gruppe, der angiveligt har udført omkring 25 brandangreb siden 2001 mod tomme bygninger og køretøjer tilhørende virksomheder og tyske myndigheder.

I slutningen af november erklærede højesteret imidlertid, at aktionerne ikke var alvorlige nok til at kvalificere sig til terroranklagen. Selvom retten fandt, at gruppens brandattentater udgjorde »potentielt terroristiske handlinger«, indskærpede den, at terrorparagraffens krav om, at der skal være tale om handlinger, der har til formål alvorligt at skade en stats strukturer, ikke var opfyldt.

Ifølge loven var aktivisterne dermed almindeligt kriminelle, ikke terrorister.

FDP: Behov for strammere terrorlove
Den tyske venstrefløj jubler over den linje, som landets højesteret nu har udstukket.

Hans-Christian Ströbele, medlem af Forbundsdagen for partiet Bündnis 90/Die Grünen, udtalte ovenpå kendelsen den 4. januar, at domstolen havde vist anklagemyndigheden, hvor retsstatens grænser går.

– Anklagemyndighedens overhårde og retsstatskrænkende linje må nu grundlæggende korrigeres, påpegede han i en pressemeddelelse.

Fra borgerlig side drager man imidlertid en anden konklusion: Ifølge FDP-politikeren Jörg van Essen viser dommene, at tysk lovgivning stiller for skrappe krav til, hvornår noget kan betragtes som terror.

– Konsekvensen af de skrappe krav er, at ekstremistiske grupper, der koncentrerer sig om at udøve vold mod ting, ikke kan retsforfølges som terrorgrupper. Dermed overser man, at netop sådanne alment farlige handlinger rummer et stort trusselspotentiale i forhold til den offentlige sikkerhed, udtaler van Essen.