Annonce

21. januar 2008 - 15:16

Faglig klub anmeldt for »terrorstøtte«

Tre måneder efter at Den Faglige Klub fra Træ-Industri-Byg (TIB) offentliggjorde en beslutning om at sende 10.000 kr. til et navngivent medlem af den colombianske oprørsbevægelse FARC, er sagen anmeldt til politiet, der har indledt efterforskning mod klubbens 100 medlemmer for at støtte terrorisme.

Ifølge politianklager Lone Damgaard er det »en borger«, der har meldt klubben til politiet.

Pengene blev givet til den fagligt aktive Raul Reyes, der efter trusler fra højreorienterede paramilitære dødspatruljer gik under jorden og sluttede sig til FARC.

Urimelig anklage
Støtten faldt som en direkte konsekvens af den retssag, der på det tidspunkt kørte mod t-shirtfimaet Figthers+Lovers.

– Vores støtte blev fremprovokeret af, at Fighters+Lovers var tiltalt for at støtte terrororganisationer. For hvis de bliver dømt, så er der mange, der skal dømmes. Det er simpelthen urimeligt, siger Viggo Toften-Jørgensen, der er talsmand for Den Faglige Klub, til 3f.dk.

Ifølge Jens Borking, bestyrelsesmedlem i Den Faglige Klub, vil det det senere blive besluttet, om der skal indledes en større indsamling til FARC.

Ifølge 3f.dk har anklagemyndigheden endnu ikke besluttet, om alle 100 medlemmer bliver holdt ansvarlige for støtten eller om det bliver udvalgte personer eller bestyrelsesmedlemmerne.

Udover Den Faglige Klub og Fighters+Lovers har også Horserød-Stutthof Foreningen sendt et symbolsk beløb til FARC. Det skete allerede i 2006, men endnu har foreningen ikke hørt noget fra myndighederne i den anledning.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce