Anmeldelse: Kapitalisme og neoliberal styring

Af Lars Poulsen

Med oversættelsen af Mitchell Deans Governmentality, der bærer undertitlen »Magt og styring i det moderne samfund«, har dansksprogede læsere fået bedre mulighed for at stifte bekendtskab med den socialvidenskabelige tradition, der går under betegnelsen governmentality-analyse.

Neoliberal styring
Hovedpointen i Deans bog er, at magten har forandret sig i det moderne samfund, idet den er blevet mere skjult og sofistikeret i sine virkemidler.

Den nyliberale styring antager bl.a. form af styring af sjæle, sjæle, der styrer sig selv.

Styring (government) vil hos Dean sige de forskellige måder, hvorpå menneskers adfærd på kalkuleret vis forsøges formet ved påvirkning af deres ønsker, forhåbninger, interesser og overbevisninger. Governmentality betyder så styringsmentalitet eller styringsrationalitet, dvs. de generelle måder at tænke omkring styring på. Mere specifikt betegner begrebet de særlige mentaliteter, kundskaber og regimer, der har udviklet sig omkring styring og administration i de seneste århundreder. Det er denne styring, som på forskellige abstraktionsniveauer og fra mange forskellige vinkler analyseres i bogen.

På sin vej gennem historien gennemgår Dean, hvordan denne moderne styringsrationalitet har udviklet sig fra traditionelle suveræne og disciplinære former for styring og har udmøntet sig i en række forskellige styringsregimer, bl.a liberale, autoritære og ikke mindst neoliberale. En række magtformer, såsom pastoralmagt, biopolitik og refleksiv styring bliver undervejs forklaret og udfoldet.

Ikke mindst Deans analyser af den neoliberale styring er interessante, da vi her får en række nye tilgange til at forstå og analysere de seneste årtiers samfundsudvikling. Det grundlæggende ved neoliberalismen kan siges at være, at områder af samfundslivet, der tidligere var styret af kollektive, almene interesser, nu gøres til genstand for privat profittænkning. I den offentlige sektor sker det først og fremmest gennem skabelsen af kvasi-markeder, også det offentlige skal fungere på præmisser, der minder om det frie markeds med konkurrence mellem serviceudbydere, præstationsevalueringer og en etos om ansvarliggørelse, effektivisering og rationalisering.

Et centralt træk ved den neoliberale styringsrationalitet i forhold til tidligere liberal styring er, at den bryder med skellet mellem staten og civilsamfundet. På denne måde er neoliberalismen ikke mere imod en stærk stat og statslig indblanding end f.eks. socialdemokratismen, men benytter tværtimod statslige politikker til at skabe nye markeder og til at udbrede markedstænkningen til stadig flere samfundsområder. Et paradigmatisk eksempel på, hvorledes neoliberalismen gør styringens målsætninger til dens midler: markedsgørelse er ikke bare det politiske mål, men også midlet til at nå dette mål.

Ud fra dette generelle perspektiv foretager Dean en række konkrete, detaljerede analyser af de nye styringsredskaber, der introduceres med forandringen af den offentlige sektor. F.eks. de teknikker, der anvendes overfor arbejdsløse og andre modtagere af sociale ydelser. Også på dette område har den gennemgående trend været, at der er sket en slags individuel ansvarliggørelse. Ved hjælp af en moralistisk diskurs og forskellige disciplinære tiltag, der er sat i værk i aktiveringssystemet, presses det enkelte individ til at tilpasse sig arbejdsmarkedet, med alt hvad dette indebærer af omformning af hele subjektiviteten.

Man kan sige, at formålet her er at få individet til at påtage sig en selvforvaltning af magten. Også når det direkte pres ikke virker, er der andre mere indirekte magtteknikker, såsom pastoral magt i form af vejledende omsorg og empowermentstrategier, der skal sætte individet i stand til selv at udvise initiativ og handlekraft. Ansvaret for den enkeltes sociale situation, f.eks. arbejdsløshed, bliver i langt højere grad end tidligere placeret hos den enkelte, snarere end at se det som et samfundsmæssigt problem. Og opgaven er, at få den enkelte arbejdsløse til at erkende og acceptere dette.

Arven fra Foucault
Mitchell Deans teoretiske inspiration kommer først og fremmest fra idehistorikeren Michel Foucaults magtanalyser. I de sidste to-tre årtier har Foucault været en helt central, nærmest dominerende figur indenfor socialvidenskaberne. Særligt hvad angår hans forståelse af magt i dens forskellige former og af det sociale liv generelt, har hans analyser nydt stigende popularitet. Bl.a. har han, i modsætning til mere traditionelle forståelser af den samfundsmæssige magt som centreret omkring et magtcentrum, typisk staten eller kapitalen, analyseret magten som lokal, decentreret og indgående i et komplekst netværk.

En grundlæggende tanke hos Foucault er, at de måder, som vi taler og tænker om os selv og andre mennesker på (vores diskurser) former, hvem vi er. Når vi bliver opmærksomme på sådanne diskurser og magtteknikker, kan de også nemmere ændres. På den måde er diskursanalyse og magtanalyse et i sig selv kritisk og frigørende forehavende. Men denne tilgang har også en tendens i sig, til at magten og de hertil knyttede diskurs- og vidensformer får noget ‘løsrevet’ eller tilfældigt over sig. De er jo bare menneskers konstruktioner, som vi kan forandre, hvis vi beslutter os til det.

Det foucaultianske fokus på magtens kontekstspecifikke former har på den måde i nogle fortolkninger ført til, at det overses, hvordan mere generelle sociale og økonomiske strukturer bestemmer menneskers handlinger. Et grundlæggende eksempel er, hvordan alle os, der ikke ejer produktionsmidler, i den kapitalistiske økonomi er nødt til at sælge vores arbejdskraft og dermed acceptere arbejdsgivermagten.

Lønarbejdsinstitutionen er et godt eksempel på, at der er magtstrukturer i vores samfund, som ikke bare kan forandres gennem en ændring af den specifikke magtrelation i en given, lokal sammenhæng. Dette forstod Foucault, når han analyserede den samfundsmæssige magt som et samlet netværk, der tenderer mod at antage hierarkiske og stivnede former, dominans, som han kaldte det. Men det er bemærkelsesværdigt, at overvejelser over denne magt, der udspringer af den grundlæggende kapitalistiske organisering af samfundslivet, er fraværende hos mange af hans nuværende fortolkere, inklusiv Dean. At det ikke er den foucaultske magtforståelse i sig selv, der udelukker en skarp kapitalismeanalyse og -kritik, kan man forvisse sig om ved at se på den centrale rolle, som Foucaults magtanalyser spiller hos senere kapitalismeanalytikere som f.eks. Hardt og Negri.

På trods af disse forbehold er Deans bog anbefalelsesværdig. Ikke mindst på grund af dens bidrag til kritikken af de nyere, neoliberale styringsformer.

Mitchell Dean, Governmentality - Magt og styring i det moderne samfund. Oversat af Kaspar Villadsen og Iben Treebak. Forlaget Sociologi: Frederiksberg, 2006.

Lars Poulsen er cand.mag. i filosofi.

Dette er en forkortet udgave af en anmeldelse, der kan læses på Filosofisk Debatforum’s hjemmeside.