SF protesterer over terrorgebyr

Ifølge terrorlovgivningen skal internetudbydere registrere deres kunders trafik på internettet. Men det kommer nok som en overraskelse for det fleste, at kunderne selv skal betale for overvågningen.

Det opdagede Preben Mikkelsen – en af de tiltalte i den såkaldte Fighter&Lovers-sag – da han modtog den månedlige regning fra sin boligforenings fælles internetleverandør, A+. På fakturaen stod der: »Fra 1.3.08 vil din faktura blive pålagt et månedligt terrorlogningsgebyr på 6,25 kr.«.

Preben Mikkelsens telefaktura indeholdt pludselig et gebyr for terrorlogning. Foto: Svend Espensen

– Ikke nok med, at jeg skal have mit privatliv krænket. Jeg skal også betale 75 kroner om året for det. Det synes jeg er imponerende, siger han til dagbladet Arbejderen.

Ifølge internetudbyderen A+ dækker gebyret de ekstraomkostninger firmaet har i forbindelse med at opfylde pligten til at registrere sine kunder i henhold til logningsbekendtgørelsen, som trådte i kraft 15. september 2007. Og gebyret – som firmaet selv har døbt »terrorlogningsgebyr« – er ikke noget, firmaet er blevet pålagt af nogen forklarer marketingchef Peter Tullin til Arbejderen.

– Vi har en hulens bunke investeringer i øjeblikket, og kunne vælge mellem at lægge det oven i abonnementet eller være ærlige og sige, hvad pengene går til, siger han.

SF går til justitsministeren
Sagen har fået SF’s IT-ordfører, Hanne Agersnap, op af stolen. Hun vil have jutsitsministeren på banen

– Jeg synes, det er fuldstændig urimeligt, at kunderne selv skal betale for at blive overvåget, siger hun i en pressemeddelelse.

– Telekommunikationsindustrien har anslået, at det har kostet telebranchen 200 mio. kroner at etablere et system, der kan registrere trafikken plus, at det vil koste 50 mio. kroner årligt til vedligeholdelse og udvikling. Denne elektroniske overvågning er de blevet pålagt som en del af terrorpakken, som blev vedtaget af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Og hvem skal nu betale gildet? Det skal slutbrugerne, altså kunderne, siger Hanne Agersnap.

Hun har nu rejst sagen overfor justitsminister Lene Espersen (K) for at høre, om ikke hun mener, at det er et sundt princip, at den myndighed eller ministerium, der ønsker en foranstaltning, også sikrer finansieringen.

– Ministeren skal også svare på, hvorfor dette princip ikke blev anvendt i forbindelse med logningsbestemmelsen i retsplejelovens § 786, stk. 4, hvor regningen for den elektroniske overvågning sendes videre til teleselskaber, caféer, og altså i sende ende havner hos forbrugerne.

Hanne Agersnap vil også gerne have skatteministerens vurdering af, om udgiften er i strid med skattestoppets intentioner.

– Derfor afventer jeg med interesse ministerens vurdering heraf, som svar på et spørgsmål jeg har stillet til skatteministeren.