Bøsser forsvarer sig mod overfald

Over hele landet overfaldes bøsser og lesbiske med jævne mellemrum, men til forskel fra f.eks. Sverige findes der ikke et register i Danmark over hate crimes. Politiet er forpligtet til at registrere kriminalitet, der kan have racistisk eller religiøs motivation, men vold mod homoseksuelle, hvor motivet er deres seksualitet, er ikke noget, politiet beskæftiger sig med på trods af gentagne opfordringer fra bl.a. Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. På baggrund af tal fra vores nabolande, mener foreningen desuden at antallet af overfald er stigende.

Og når hverken politi eller politikere tager problemet mere seriøst, må der andre midler til, mener gruppen Queer Jihad, der netop har udsendt et magasin med tips og tricks til, hvordan homoer kan forsvare sig selv mod »gay bashers«.

»Indtil videre er der ikke nogen i den offentlige debat, der har turdet foreslå, at bøsserne lærer at forsvare sig selv og slår igen. Men i dette zine møder du mennesker, der spytter, slår, sparker og bruger våben mod gaybashere«, skriver gruppen Queer Jihad i forordet til deres nyeste blad. Foto: Queer Jihad

Den 20 sider lange udgave af bladet Queer Power bringer interviews og artikler om homoer, der er blevet overfaldet, og argumenter for, hvorfor det kan være nødvendigt at forsvare sig selv fysisk. Og på syv af siderne bringes en guide med titlen »Våben, tricks og attitude«, der bl.a. giver tips til, »hvordan du kan lære at forsvare dig selv med våben, du finder i dine omgivelser«.

Og her bliver ikke lagt fingre imellem: »Tænk på det sådan her: At vinde en slåskamp handler ikke om at være stor og stærk eller god til at slås. Det handler om, at gøre den anden bange, at vise man er beredt og at man er villig til at gå længere end den anden. Det handler om at være psykopat. Husk: Det er dig eller ham«.

Men skribenterne lægger ligeså stor vægt på, at de ikke opfordrer til selvtægt eller vold, og at vold hverken løser noget grundliggende eller er særligt glorværdigt:

»Det er ikke flovt, kikset eller kujonagtigt, hvis man ikke slår igen, eller hvis man nægter at være bøsse, når man bliver truet. Det er en naturlig, kløgtig og logisk reaktion, at man prøver at redde sig selv. Vi har ikke brug for flere martyrer eller dumdristige helte, så hvis du er bange, så vær bange og reager i forhold til det«, lyder en indledende formaning.

Den daglige vold udfordres

Mads og Jacob har været med til at lave temanummeret, og de understreger, at der ikke i sig selv er noget politisk potentiale i at slå igen på voldelige homofober.

– At slå homofober ned er ikke lig med at løse konflikter, for man kan ikke tæve hverken homofober eller racister til ikke at være det, siger Mads.

Risikerer I ikke at optrappe volden, når I giver idéer til våben og hvor man skal slå?

– Nej, for volden er der allerede. Den opstår ikke, når man lærer at slås. Vi udfordrer den vold, der allerede eksisterer, siger Jacob.

– Vi starter jo ikke på nul. Den daglige strukturelle vold må ikke opfattes som et status quo, der skal opretholdes. Volden er der, og det er ikke os, der optrapper noget ved at forsvare os mod den. Det her er en måde at sige stop, ikke længere. At synliggøre volden er ikke i sig selv problemet – og det er bedre at overreagere end slet ikke at reagere.

Forsvar, ikke oprustning

Sidst i februar faldt der dom i den første danske retssag om et såkaldt hate crime-overfald. En mand overfaldt i januar 2007 to bøsser på Strøget i København, alene fordi de var bøsser. Det kostede den ene en brækket næse og dem begge langvarig angst for at gå på gaden, mens overfaldsmanden indkasserede seks måneders ubetinget fængsel.

Og for Jacob og Mads er der en særlig vigtig pointe i den historie: Overfaldsmanden stoppede først sit angreb, da de to drag-klædte bøsser sparkede ud efter ham med deres stilethæle.

– Jeg vil gerne give folk handlemuligheder, så de handler i stedet for at blive lammede. Bliver man truet, kan man forsvare sig. Det er ikke en oprustning. Man har sin integritet, man har ret til sin seksualitet og ret til sin kærlighed. Hvis den ret trues, kan det for nogen være nødvendigt at tage den tilbage, siger Mads.

Risiko ved angreb

I et interview til magasinet fortæller en anonym heteroseksuel mand om, hvordan han sammen med sine venner igennem mange år aktivt har opsøgt gay-bashers og overfaldet dem:

»Vi gik for det meste sammen en 20-30 stykker, og så tog vi derind og prøvede at finde dem, der tævede bøsserne, og så tævede vi dem i stedet«, forklarer han.

Mads og Jacob giver dog udtryk for en vis betænkelighed i forhold til den form for anti-homofobisk aktivitet:

– Forsvar er en instinktiv ret. Den angribende har startet, og når man forsvarer sig, siger man: »Jeg har retten til at være her, som jeg er«. Går man ud og opsøger homofober, griber man ind i andres liv og risikerer at skade dem. Man skal altid være forsigtig, bl.a. fordi det kan føre til, at man tror at alle ens problemer kan løses med vold. Man risikerer at ødelægge noget i sig selv, siger Jacob.

»Brug dit bælte som pisk. Slå hårdt og hurtigt, så din modstander ikke kan hive bæltet ud af hånden på dig. (...) Husk, det kan være svært at løbe, hvis du ikke har dit bælte i bukserne«. Bladet Queer Power 3 giver tips til, hvordan homoer kan forsvare sig. Foto: Queer Jihad

Og Mads påpeger den risiko, der ligger i at opsøge homofober:

– Hvis man offentligt starter en kampagne, og siger »kom an!«, så kommer de jo an! Så skal man være klar til at følge op og være på gaden i månedsvis. Der er i hvert fald en hel del risikomomenter ved det, som man skal være opmærksom på, og efter min mening har den slags aktioner ikke rigtig noget politisk, revolutionært, anti-homofobisk afkast udover frygt.

Farligt at være bøsse

Han mener også, at der er forskel på, om man henvender sig til de voldelige homofober for at sige »kom an!«, eller om man henvender sig til bøsserne for at sige »du er værd at forsvare«.

– Jeg henvender mig til mine queer-brødre og -søstre, og min mission er at give dem en stolthed og nogle redskaber til at skabe et godt liv for sig selv. Det er det samme, når jeg går med stofmærker på tøjet, der tydeligt signalerer, at jeg er bøsse. Så gør jeg det ikke kun for at vise mig frem for alle heteroerne, men i højere grad for at vise mine queer-brødre og -søstre, at de ikke er alene, og at det er ok at være stolt over at være den man er, siger Mads.

Med henvisning til Queer Jihads magasin pointerer han, at det ikke er en politisk kampagne, men et spørgsmål om at passe på sig selv og hinanden, »fordi det er et farligt liv at være bøsse, ligesom det kan være farligt at være kvinde«.

Ifølge Mads er det fint, at LBL og politiet gør noget. Han mener bare ikke, at de gør nok, for det her er »et spørgsmål om at overleve«, som han siger.

– Det handler om at få ændret en mentalitet også hos bøsserne selv. Mange bøsser tror, at hån og overfald er en del af deres liv, som de bliver nødt til at acceptere, fordi de ikke kan gøre noget ved det. Det passer ikke. Det passer, at det er en del af det at være bøsse, at man lever et farligt og udsat liv, og det mener jeg, man bliver nødt til at reagere på. En måde at reagere på, er ved at lære at slå igen.

Mads og Jacob har ikke ønsket deres efternavne offentliggjort. Modkraft.dk er bekendt med deres identitet.